Det er virkelig mange år siden jeg har været på et Oslo minicruise. Skæbnen ville at både jeg og en ven havde vundet en kahyt i BioSpil og besluttede os for at tage afsted. Kahytterne var overraskende store og langt over vandlinien. Det viser sig at skibet lægger til kaj i Frederikshavn og derfor er der afgang kl 15 med ankomst kl 10 i Oslo.
Læs videre “Oslo Minicruise. Smuk indsejling, dejlig mad og en træt natklubsangerinde”Smid sko og strømper året rundt i Barfodsskoven i Klovtoft
Vi besøgte Barfodsskoven, der ligger i Klovtoft i det Sydlige Jylland, i oktober måned. Man kunne måske argumentere for, at det muligvis ville være en lidt køligere oplevelse, end hvis vi havde valgt juli. Dette afholdte os ikke, og jeg er sikker på oplevelsen er forskellig alt efter årstid. Stedet er et behandlingssted, som har faste klienter. Målet er grounding og at føle sig forbundet med naturen.

Dansk vin på nye smagfulde prisvindende flasker
Jeg var inviteret til en rundvisning på Vesterhave vingård nær Karrebæksminde. Det var en solrig dag i september, og den stolte vinbonde kom gruppen imøde for at indvie os i den ædle tradition at forvandle druer til vin. Jeg må erkende, at jeg var skeptisk i forhold til dansk vinproduktion, som jeg synes at være til den aldeles syrlige side. Der var traditionelle druer som eksempelvis Chardonnay. Men også andre druer som Ronda og Solaris, der efter sigende havde mere standhaftighed i forhold til en til tider svigefuld dansk sommer og frostkold vinter.
Læs videre “Dansk vin på nye smagfulde prisvindende flasker”Oberra god mad til billige priser på ydre Nørrebro
Oberra ligger på Skjold Plads og lige ved siden af metroen. For den mindre geografikyndige læser, kan det oplyses at Skjolds Plads ligger på ydre Nørrebro. Det er et kvarter, der har været mest domineret af sharwarma og pizza, men nu altså også denne hyggelige restaurant, der er åbnet i efteråret 2022. Der er en længere fortælling bag navnet. Det er Arrebo, stavet bagfra. Arrebo er nemlig værtsparrets første restaurant, der også ligger på Nørrebro. Arrebo er også navnet på det værtshus i Ærøskøbing, som rummer minder for dem begge.
Læs videre “Oberra god mad til billige priser på ydre Nørrebro”Ssam er koreansk mad, høj K-pop og neonskilte
Vi var søndag aften samlet tre veninder til noget tidlig aftensmad på Ssam. Vi er glade for asiatisk og tænkte, at det ville være tilpas uformelt og eksotisk. Vi fik mere end, hvad vi bad om på den front. Det var en veritabel K-pop koncert, og pop-rytmerne bragede ud af højttalerne. Vi var blevet bænket under en trappe, selvom der lod til at være andre borde frie. Vi havde dog lyst til lidt større armbevægelser og fik plads oppe på første sal. Det var lige under højttalerne, og man kunne nærmest føle rytmen i de indre organer. Helt sikkert var det i hvert fald, at man intet kunne høre af en evt. samtale.

Ssam 
Menu
Marchal på D´Angleterre i klipklapper og med vådt hår
Restaurant Marchal fik lov at servere søndagsmiddagen. Egentlig havde vi været i saunagusen, guzen, og med håret strittende til alle sider og afvasket i havvand indfandt vi os som nok stedets mest casual diners.
Færøerne – Fantastiske får og søde søpapegøjer på 6 dage
Flyet afgik kl 6.15, så nattesøvnen havde trange kår. Men så kom vi da op og igang da vi kl 7.30 stod i lufthavnen på Færøerne. Lufthavnen ligger en betragtelig afstand fra Torshavn med indbygget sightseeing, mens solen begav sig gennem skyerne. Jeg vil anbefale at booke en taxa på forhånd, hvis ikke du har lejet en bil. Helt stille vejr og med uvante lukkede sko i 12 grader. Det viser sig, at alle taler dansk, der var uventet, men meget let.
Ræst er indbegrebet af de fermenterede Færøerne
Vi havde fået reservationer på Restaurationen Ræst, Torshavn, i sidste øjeblik. Ærligt havde jeg været lidt tilbageholdende, for denne restaurant er ikke for alle. Den serverer udelukkende færøske ingredienser, hvoraf langt de fleste er fermenterede. Det dækker både over hval, fisk, lam, mælkeprodukter og kål.

Ræst 
Indgangen
On the Roks i Torshavn – gå helt i fisk
Roks er Koks søsterrestaurant, der nu er flyttet ind i de gamle huse i centrum af Torshavn. Koks flyttede sine to Michelin stjerner med til Grønland i et par år og Roks holder nu skansen med sin udmærkelse i Michelin guiden. I alle fald måtte vi prøve det.


Prøv Restaurant Galionen på lystbådehaven i Brejning
Havnen I Brejning danner smuk baggrund for Restaurant Galionen. Den ligger simpelthen så smukt. Man kører forbi de store hvide kellerske institutioner på vej derned. De er i dag konferencecenter, efterskoler mv. Hvide huse, grønne bakker og udsigt over Vejle fjord. Vi valfartede til stedet for at spise på Restaurant Galionen. Det blev kraftigt pointeret, at vi måtte sidde ude på terrassen, hvilket var fint for det var en solrig om end lidt kølig dag. Der er tæpper, så det gik fint. Indenfor var der selskab og vores initielle glas hvidvin blev ledsaget af hurra hurra hurra og så det lange.
Læs videre “Prøv Restaurant Galionen på lystbådehaven i Brejning”



