Il Buco – en uforglemmelig hovedret i bogstavlig betydning

Il Buco ligger på Islands Brygge inde i en tidligere industriel baggård, og det fremgår klart vi sidder i en gammel lagerbygning med små sommerafsatser til hyggelig vindrikning, som tidligere har været brugt til at læsse varer på en lastbil. Det er dog december, da vi frekventerer stedet og sommer-vin drikning må vente et par måneder.

Vi mødes af Jesus i døren og træder ind i det hyggelige lokale. Der er mulighed for at vælge en surprise menu, alternativt kan man gå a la carte og vælge 3-4 retter, som anbefalingen lød på. Vi følte os i beslutningsmæssigt overskud og tog a la carte. Det hængte også lidt sammen med muligheden for østers. 3 til hver bare for at kickstarte weekenden. De kom ind på et meget maritimt fad med en vinaigrette af citrongræs og urter.

Il Buco går enormt op i bæredygtighed, hjemmelavet surdej og nose to tail. Een af serveringer hed “helt dyr”. Det var dog ikke udtryk for en hel gris på tallerkenen. De får forskellige dyr ind – i denne uge var det and. Tanken er så at bruge det hele dyr til retterne på menukortet. Derfor var der denne uge andelever på plakaten. Den bestilte vi.

A la Carte

Den smagte godt, men jeg havde nok aldrig identificeret den som andelever, hvis jeg havde bind for øjnene. Den blev serveret på smørstegt brioche og rørt med persille og selleri. Der var i hvert fald en betragtelig note af suppe. Ovenpå lå syltede rababerstængler. En dejlig ret, der muligvis ikke gør sig så godt visuelt i en blog. Dejligt at kunne spise andelever med god bæredygtig samvittighed fremfor nabobordets misbilligende blikke ved foie gras servering.

Den tredie servering hed crudo. Det betyder “rå” og skulle være en lokal og nordisk udgave af sashimi. Restauranten har et kort over de forskellige råvarers oprindelsessteder, og gør en dyd ud af at fortælle historien om det nære og det lokale. Wasabi var blevet til peberrod og ingefæren blev udgjort af to forskellige små tuer. Den røde var en fermenteret version af, hvad, jeg har lært, er en japansk bladmynte. Den smagte fuldstændig som ume boshi. Det lille gule bjerg var syltet kvæde, og soya saucen skiftet ud med æggehvide garum. Google fortæller mig, det er fermenteret fiskesauce. Det hele var meget nordisk. Lækkert, men givet valget ville jeg nok kaste mig over den japanske version fra Anaba.

Vi havde valgt to forskellige hovedretter. Jeg valgte en surdejsfettuchini – naturligvis lavet i eget bageri. Den var svøbt i svamp og røget ost. Det skulle hurtigt vise sig at hovedrollen denne aften blev min medspisers valg. Vi havde retteligt fået at vide, at retten var baseret på et torskehoved, men stor var overraskelsen alligevel, da et mindre fad med et udfoldet, bagt og gigantisk glaseret torskehoved dukkede op. Øjnene var heldigvis taget ud, men jævnfør nose to tail konceptet må jeg antage, de indgår i en anden ret. Aldrig før har en hovedret i den grad fået mig op af stolen. Døm selv!

Dagens fisk

Vinen

Vinen får sit eget kapitel. Vi bestilte uden at opdage det den ældste vin på kortet baseret på druen (cortese), og de havde sin sag for i forhold til åbningen af den aldrende prop. Som undskyldning kom de med to glas mousserende dansk vin på Solaris. Boblerne var ret imaginære, og dansk naturvin bliver aldrig min ting. Den var ufiltreret og økologisk, men det var virkelig sødt af tjeneren, som i det hele taget gav en virkelig god betjening.

Vores hvidvin lignede æblemost og måtte dekanteres. Den smagte afsindigt oxideret, og tjeneren var ikke i tvivl, da hun så mit ansigt….Vi kan altså godt finde en anden til jer. Det tilbud tog vi imod. Vi fik en chardonney, som var naturvin ligesom alle andre vine på kortet. You cant escape it….Jeg gider ikke naturvin, og jeg mangler stadig at smage en fantastisk af slagsen, men nu skulle vi ikke rode mere rundt i dårlige vinbeslutninger, så vi drak den.

Surdejsbrød fra eget bageri

Alt i alt var det en uforglemmelig aften. Det var ikke serveringer, der gik i et med tapetet. Jeg syntes også, smagene var udfordrende og ikke mindst det enorme glaserede bæst til hovedret bidrog til festlighederne. Temaet er natur, lokalt, bæredygtigt og mindsk madspild. Jeg fik resten af min fettuchini med hjem i en lille papboks, så intet gik til spilde.

Prøv det, hvis du er forberedt på konceptet og en smule gastronomisk eventyrlysten. Hvis du godt kan lide at maden smager, som du forventer, så skal du måske kigge videre i bloggen og vælge et andet sted. Vi betalt 1000 kr pr mand, og det er klart i overkanten for det vi fik serveret.

Fisken kom også med sauce…

Il Buco: Njalsgade 19C, 2300 Kbh S, Islands brygge

Bjørn og Delfino – comfort food i Sydhavnen

Bjørn og Delfino var egentlig ikke den restaurant, der skulle have været anmeldt her. Målet for vores aften var egentlig den libanesiske Sawiana lige ved siden af. De havde dog valgt at holde DJ aften for fuld udblæsning fra kl 18, og det var dem helt umuligt at skrue ned. ‘Det er jo DJ aften’ forlød det fra chefen himself. At vi udgjorde 3/5 af hele restaurants klientel var åbenbart ligegyldigt, så hurtigt bestemte vi os for at forlade de to resterende gæster og overlod dem til insisterende libanesiske danserytmer. Intet ondt ord om rytmerne, men beskrivelsen ‘malplaceret’ er ikke helt ved siden af. Ja I skal jo så ikke komme igen de næste tre fredage lød afskedssaluten til os. Det skal de ikke bekymre sig om. Måske en mindre festlig tirsdag…

Læs videre “Bjørn og Delfino – comfort food i Sydhavnen”

Vollmers – To stjerner i Malmø

Jeg er i den heldige situation at være fyldt 50 år og i den forbindelse modtage en invitation hinsidan til den fremragende Restaurant Vollmers i Malmø. Der var heldigvis ikke mange ting, der skulle tages stilling til. Vi har en vinmenu – Vil du have den? Det kunne jeg hurtigt bestemme mig for. Mine to gave-givere besluttede sig for en kombi drikkemenu med halvt vin og halvt juice. Heldigvis i individuelle glas.

Læs videre “Vollmers – To stjerner i Malmø”

Mist – Ok, hvis du finder dig en early bird deal

Mist er seneste tilkomne i restaurant-søskendeflokken Mes, Meille og Mist. Mist har til huse ved Vesterbro torv, hvor den er flyttet ind i Zizzis gamle lokaler. Vi blev anvist en plads lige mellem det gamle jeansstativ og prøverummet. Ingen af delene var selvfølgelig til stede længere, men i stedet var blevet opgraderet til en trendy og lækker restaurant. Vi var der en lidt ufestlig onsdag aften, men i weekenden omdannes stedet til epicenter for cocktails og lounge stemning.

Læs videre “Mist – Ok, hvis du finder dig en early bird deal”

Restaurant Levi er fransk italiensk japansk trendyness

Restaurant Levi havde længe ligget og lokket. Den har fået rosende ord med fra mange kanter, og når noget frister med japansk fusion, er jeg som regel et let offer. Vi var to afsted og sensommeren var stadig over Københavns indre by, så vi valgte at sidde udenfor. Jeg grublede lidt over, hvad der tidligere lå her og indså, at der jo faktisk bare var en parkeringsplads der skråt over for “Det elektriske Hjørne”.

Betjeningen var sød og meget i øjenhøjde. Der blev pushet for at jeg begyndte med deres new yorker inspirerede dring – the grape escape. Jeg ville høre til hvilken alkohol, der var i og fik svaret at det i hvert fald var grape og noget likør, men de lovede den ikke var sød. Jeg hoppede i og bestilte en pink drink. Hvor galt kunne det gå? Det gik også aldeles glimrende, vi var rede til at bestige menukortet.

Læs videre “Restaurant Levi er fransk italiensk japansk trendyness”

Sushi Anaba er den mest sublime sushi i Danmark

Sushi Anaba er det ypperste sushi, du kan opdrive i Danmark. Det er ikke en gratis omgang, lad mig slå det fast. Men du betaler i skrivende stund 1700 kr for maden, når du bestiller, så det føles nærmest gratis, når man så endelig sidder der. Der er plads til 8 personer i restauranten, der er placeret rundt om baren. Jo mere high end jo sværere at finde. Du er ikke den første der kommer til at gå forbi 3 gange uden at ænse stedet.

Velankommet guides man på plads og præsenteres for drikkeudvalget. Der er sake-menu for dem, der bekender sig til den slags og går efter den full blown japanske oplevelse. Jeg må erkende, jeg bekender mig mere til den hvide europæiske vintradition i form at kølig hvidvin. Denne gang en grüner veltliner fra Østrig – Lidt global har man vel lov at være.

Læs videre “Sushi Anaba er den mest sublime sushi i Danmark”

Vækst – grønt og great i latinerkvarteret

Meget passende spiste vi på Vækst efter et strategiseminar, hvor forretningen jo gerne skulle vokse. Vækst er en del af Cofoco’s efterhånden ret omfangsrige familie. Den ligger i latinerkvarteret og er da i sandhed en lille oase at træde ind i med planter og drivhus-vibes.

Jeg må konstatere, at de på Vækst sætter den intime dialog i højsædet, for vi var 12, og vi var stuvet godt sammen ved ret små borde. Nedbrydning af intimsfæren kunne jo så passende ses som et led i team buildingsprocessen.

Læs videre “Vækst – grønt og great i latinerkvarteret”

Gartnergården i Århus kan virkelig lidt af hvert

Brunch i Århus kan godt hurtigt blive lidt den samme tur ned langs åen, hvor man bestiller den samme platte sammen med alle andre lattehungrende cafégæster. Det er der intet galt i, men denne dag tog vi en tur på landet til Gartnergården. Vi havde egentlig bare googlet os frem, men kunne da se, da vi nåede frem, at den google søgning, var der flere der havde haft held til. I hvert fald var p-pladsen stuvende fuld denne sol-søndag.

Gårdpladsen med Pizzaovn og bar
Læs videre “Gartnergården i Århus kan virkelig lidt af hvert”

14-01 Tapas og Burger er vejlensisk velsmag

Restauranten 14-01 Tapas og Burger ligger på Rådhustorvet i Vejle. Vi kom 12 mand høj og lav. Køkkenet var åbenbart uden smag for impulsivitet og havde på forhånd udbedt sig en  bestilling. Da vi så menukortet gav det så meget mening. Som navnet på restauranten for sprogkyndige kunne indikere serverer de tapas. Ja og sjovt nok burgere. Burgerne var indenfor nogenlunde kontrolleret farvand, hvorimod tapas til 10 personer indebar en vis risiko for at – på godt dansk – fucke up i bestillingerne. Vi vidste også godt selv, at det ville tage os det meste af eftermiddagen at få seks børn og seks voksne til at bestemme sig. Det er jo trods alt den eneste frokost vi fik den dag.


Læs videre “14-01 Tapas og Burger er vejlensisk velsmag”