Havnen I Brejning danner smuk baggrund for Restaurant Galionen. Den ligger simpelthen så smukt. Man kører forbi de store hvide kellerske institutioner på vej derned. De er i dag konferencecenter, efterskoler mv. Hvide huse, grønne bakker og udsigt over Vejle fjord. Vi valfartede til stedet for at spise på Restaurant Galionen. Det blev kraftigt pointeret, at vi måtte sidde ude på terrassen, hvilket var fint for det var en solrig om end lidt kølig dag. Der er tæpper, så det gik fint. Indenfor var der selskab og vores initielle glas hvidvin blev ledsaget af hurra hurra hurra og så det lange.
Der er ikke vanvittig mange retter at vælge mellem, hvilket jeg altid ser som et kvalitetstegn. Desuden er jeg ikke tilbøjelig til at være den hurtigste i navigere rundt i menuen, når jeg lige skal tune ind på hvad maven har lyst til. Det er vigtigt at vælge rigtigt, man får jo ikke aftensmad igen før dagen efter. Valget faldt på en cremet hummer bisque med surdejsbrød. Den blev serveret i en lille syltekrukke med en håndfuld umotiverede taffelchips på toppen af låget. Dem havde jeg ikke specielt brug for, men de generede heller ikke. Man skulle arbejde lidt for føden med den lange glas og hummersuppen på bunden. Små stykker hvid fisk fandt vej på skeen, når den blev dyppet i dybet.
Hummerbisque Surdejsbrød
Kulmule med Sancerre
Selskabet indenfor lejlighedsang sig gennem vores forret og vi måtte vente på hovedretten. Det ar fint at sidde og kigge ud over lystbådehavnen og ventetiden blev forsødet af endnu et glas Sancerre, der gavmildt og gratis blev skænket af serveringen fordi vi skulle vente. Gavmild og gratis er præcis sådan, jeg kan lide min vin.
Valget af fiskeretten forblev i den maritime stemning og vi fik serveren en bagt kulmule. Den svømmede rundt i lidt muslinge sauce og fulgt af lidt sommergrønt og nye kogte kartofler. Godt med fløde og protein i min mave var jeg mæt og tilpas efter måltiden. Der var en uhøjtidelig stemning på kajen, og restauranten ligger simpelthen så skønt og serverer dejlig mad. Her anbefaler jeg klart et besøg, hvis man skulle trille rundt i det midtjyske.
Restaurant Galionen: Brejning Strand 7, Børkop