Fasangården i Frederiksberg have er blevet renoveret og endelig åbnet i oktober. Det er et studie i tapeter og mad serveret i små dybe tallerkener. Et helt fantastisk sted, hvor man har skrællet 16 lag af tapet og genoptrykt de oprindelige tapeter, som simpelthen er blevet så smukt.
Fasangården, nu i grå
Tapet 1
Tapet 2
Tapet 3
Huset har tidligere været lejet ud og beboet – her tænker jeg godt nok man skal kende én der kender en slægtning til Oehlenschlæger, som beboede stedet i midten af 1850´erne for at komme i betragtning. Der er faktisk et lille hotelværelse med badeværelse på øverste sal. Hvis ikke jeg i virkeligheden boede 800 meter nede ad vejen, ville det være perfekt at overnatte i.
De Valentinske spareuger, som jeg har haft pålagt mig selv et stykke tid for at se, om jeg kan dæmme lidt op for mit forbrug, blev kastet lemfældigt til side, og vi tog til bourgogne smagning på restaurant Kanalen på Christianshavn. Har været her adskillige gange og maden sider altid lige i øjet. Vinene leveres af Le Papillon, og man har jo efterhånden fået sine favoritter. Olivier Le Flaive Les Setilles er min yndlings hvidvin. Vi smagte 2017 denne aften.
ukendt kunstner.Det surrealistiske ligger i taljemålet
Jeg ved virkelig ikke meget om kunst, men det afholder mig ikke fra at tage på Louisiana og blive konfronteret med min uvidenhed. En skøn fødselsdagsgave blev indløst. Vi tog to veninder til Humlebæk under temaet ”fantastiske kvinder” og nikkede umiddelbart kun genkendende til Frida Kahlo af alle kvinderne fra den surrealistiske kunstnerverden, der prydede gangen ind til udstillingen. Well..uden en kunsthistorisk uddannelse gik vi mere indretningsagtigt til værks ”ville du have den her hængende” eller ”den her skulle hænge bag sofaen”. Vi forstod på en guide, der forklarede noget til en mindre gruppe, at det handlede meget om øjne for disse kvindelige surrealister. Her må jeg sige det altså også handlede om andre kropsdele.
Okonomiyaki, kan laves i et utal af variationer med familie og venner samlet om et bord og med en stegeplade i midten. Man braser og steger sig selv gennem måltidet, mens man drikker store kolde kirin øl til.
Gyoza er den japanske version af de populære asiatiske dumplings, som kendes som Jiaozi i Kina – små dejpakker med hakket kød og grøntsager som enten dampes eller steges. Denne version af gyoza både steges og dampes, så undersiden af gyoza’erne bliver helt sprøde. De kan se lidt komplicerede ud, men hemmeligheden er, at de faktisk er ganske enkle at lave.
Dining week second edition udspillede sig på Silo i Nordhavn. På 17. sal, hvor man kunne kigge ned over en bydel, jeg faktisk ikke anede eksisterede. Enten er jeg meget sjældent på de kanter, eller også er det som om, den er skudt op på et par måneder med boliger til en pris, hvor jeg nok måtte ofre Kia’en blot for en måneds husleje. Det er nok en kombination. Der var dømt total New Yorker stemning. Man trådte ud af elevatoren og nærmest ud i ingenting, da de store vinduer afslørede en fantastisk udsigt. Ganske dæmpet belysning og bløde lænestole og tilsvarende lave borde – kodeord lounge. Alt holdt i brune nuancer. Menuen var forudbestilt og først kom en hummer ravioli i hummer bisque Den skal de ingen kritik høre for.
Det er dining week i uge 42 og ofte betyder det at man får tre retter til 225 kr plus gebyr. Det ender så på 251 kr, hvor man i virkeligheden kan købe menuen for 225 kr, hvis man kommer ind fra gaden. Jeg har i flere år været lidt lunken ved konceptet for ofte er menuen og størrelsen sizet til prisen, og der er intet billigere ved uge 42 end normalt. Men i år blev jeg alligevel lidt bidt af det. Der er ekstrem mange restauranter med – også udenfor København, og man får sin plads i køen, når der skal købes, så man får hurtigt følelsen af at man må handle mens tid er, og købe hvad man kan. Nå eller rettere JEG får den følelse. Første akt i dining week var RetroGusto, Vesterbrogade 31.
På tur til folkestyrets højborg og gennemvædede af sprit gik vi andægtigt op ad trapperne, mens mange for sig selv lavede et diskret ”4 more years” tegn og tog en hurtig selfie. Omvisningen holdes gratis og varer en times tid. Guiden var usædvanlig engageret, og man havde idéen om, at hans langvarige virke på Borgen havde sat ham i stand til at fortælle meget mere end de sobre informationer vi fik. Det var dog ikke til at liste indiskretioner ud af ham, men et foredrag om Grundloven blev det til. Folk havde ikke været så villige til at lade alle mulige tilfældige rettigheder såsom ytrings- og religionsfrihed tilfalde befolkningen, men med ordene ”midlertidige bestemmelser” blev den underskrevet som noget, der jo kunne gælde indtil man fandt på noget bedre. De fleste temporære løsninger ender jo alligevel med at blive permanente og åbenbart også Grundloven.
Det er dyre dråber, man sætter til livs på Karetens whisky smagning. Der var besøg af Lars Code, der med vanlig sikkerhed førte os gennem 8 forskellige slags whisky. Vanen tro blev der uddelt en ”tip en 13´er” med fine præmier, men hvor min chance for at billiere er lig en fisks chance for at vinde en etape i tour de France. Jeg satte nogle velvalgte krydser under trusler om eder og forbandelser, hvis google blev taget i brug. Jeg tippede en utrolig flot 2´er og kom selvsagt ikke på podiet. Der var whiskyer fra Frankrig, Japan, Irland og Skotland med. Den japanske interessant, fordi de jo laver skotsk whisky, blot i Japan – alt importeres endda i nogle tilfælde vandet. Det gør det dog uforholdsmæssigt dyrt. Irland er ved at rejse sig igen, her repræsenteret ved Teeling, og det var overraskende godt. Vi ved jo ikke hvad de koster, når vi smager dem, for det kunne jo let farve smagsløgene, men én af dem efterlod ikke meget tvivl om, at vi kiggede i de lidt højere luftlag. Det var en 40 års MacAllan fra Gordon & Macphail. Den stod også til 8-9000 kr, hvis man overhovedet kunne finde den. Dejligt smagte den, men der kunne jeg godt bruge pengene på noget andet. Ellers lå prislaget på en 5-600 kr og det skulle nok være til at komme over, hvis man går over og sælger nogle flasker. De har smagninger på whisky hvert halve år og derudover smagninger på tequila, øl, gin og alt muligt andet.
8 gyldne glas
Noter der blev mere og mere rodede som aftenen skred frem, men man kan se antal stjerner til hver enkelt whisky
Den lille morgen/frokost restaurant i den gamle antik butik på Vesterbrogade udstyret med verdens mindste menu kort byder på virkelig god mad. Alt er hjemmelavet og de virker utrolig entusiatiske i forhold til deres lille sted. Jeg fik en salat med kartofler, avokado, blåbær og vesterhavnsost og noget surbrød til og min veninde fik en avokado-mad og bnanpandekager. Vi lovpriste måltiden til tjeneren, der viste sig at udføre de fleste roller fra idémager til tjener, kok, bager og i det hele taget vært. Der er nogle borde udenfor, som så rigtig hyggelige ud, men årstiden taget i betragtning sad vi indenfor. Det er godt og billigt at spise her!
Det ender altid med en Cafe Latte
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.Ok
