Take a bite of life – travel, eat, drink
Restaurant Tokyo på Vesterbrogade har ligget der en menneskealder. Ca 60 år har den holdt til huse som Københavns første japanske restaurant med udsigt til Værnedamsvej og Europæiske rejseforsikring. Den er drevet af japanere og dermed ikke i vanlig kinesisk tillempet stil. Vi var tre til middag og mødtes udenfor den lidt besynderlige indgang. Restauranten ligger på første sal, og indgangen virker meget privat. Men gå blot ind. Tatamimåtter og vægge af rispapir venter.
Issei restaurant ligger i stuen af SAS hotellet overfor hovedbanegården på Vesterbro i København. Jeg var lidt overrasket over kombinationen af køkkener, men det er udelukkende gå grund af min egen uvidenhed. Det viser sig, at fusionen mellem japansk og peruviansk kaldes “Nikkei”-køkkent. Typisk er det peruvianske ingredienser, men lavet efter japanske metoder. Nikkei betyder “japanske emigranter” og henviser til det store antal japanere, der tog til Peru i slutningen af 1800-tallet for at arbejde i minerne og sukkerplantagerne. Så blev man så klog.
Delphine er en del af den efterhånden udvidede cofoco familie med alle sine efterhånden skæve onkler, billige kusiner og eksotiske fætre. Denne restaurant har specialiseret sig i Middelhavet og emmer af Grækenland og det sydlige Italien. Der er en masse grønt og grillet fisk på menuen og mulighed for sommerlige cocktails i rigt mål.
Ginbaren Two Socks findes fire steder i Danmark. Vi besøgte den på Klostertorvet i Århus, men der ligger også tre i København – på Halmtorvet, i Skindergade og på Christianshavn. Vi tænkte, at gin måtte være en god ledsager til nogle after dinner drinks en lørdag aften. Det havde vi helt ret i. En rustikt indrettet bar dedikeret til den legendariske alkohol.
Læs videre “Two Socks – gin på 1000 måder”Navnet på Restaurant Komfur antyder i mit hoved, at der er tale om dejligt hjemmelavet mad, som man ikke selv behøver at begå. Heldigvis viste min antagelse sig korrekt. Komfur ligger i midten af Århus og er indrettet super hyggeligt med vinflasker på række i vinduet. De lægger vægt på håndværk, hygge og energi. Konceptet er også temmelig lige til. X antal retter for X penge, hvor man vælger indenfor et afmålt antal forretter og hovedretter. Vi skottede lidt til nabobordet i forhold til forretterne. De havde lidt stegt kalvekød, kroketter og ravioli på menuen, men også Komfurs skummende fiskesuppe, som var den, vi valgte.
Vi stod i Muscat, Oman helt utrolig tidligt på det navnkundige Golden tulip med en plan i hovedet og en benzinfyldt bil holdende udeforan. Et lokalt data-simkort hjalp i den grad på tilfredsheden. Vores kør-selv tur rundt i ørkenstaten i vores toyota yaris skulle til at begynde.
Sort sol kommer i forskellige udgaver, som koncert eller i forbindelse med de enorme stæreflokke, der forår og efterår slår sig ned i marsken ved Vadehavet henunder aften. I dette indlæg skal vi snakke mere om stærene og mindre om bandet. Vi havde booket værelse et hyggeligt sted i Møgeltønder. Der var afgang fra slotskroen med bussen ”sort safari” kl 16.30. Dette firma har den fordel at bussen kører hen, hvor fuglene er også over grænsen. Det er ikke til at vide på forhånd, hvor en halv million stære har tænkt sig at slå sig ned for natten. I dette tilfælde måtte vi køre syd for grænsen til et fladt marsk område.
Læs videre “Sort Sol af stære er et fascinerende fuglefænomen”Punk Royal er et ret alternativt og vildt gourmet koncept på Dr. Tværgade. Konceptet på Punk Royal er fra Sverige, men passer så fantastisk fint ind in københavnske restaurantscene som en alternativ måde at nyde en masse lækre retter på. Oprørsk og dekadent er ordene, de bruger til at beskrive sig selv. Vi kom til den mørke facade, og da døren blev åbnet stod der er røgsky ud på gaden. Vi blev krydset af og eskorteret til vores pladser. Det var ganske ufremkommeligt i restauranten, og det hang delvist sammen med den tætte tåge som røgmaskinen forårsagede. Blåt blinkende neonlys og fuld drøn på højttalerne bevidnede om, at vi var trådt ind i en anden dimension.
Trois cochons har ligget på Værnedamsvej i en menneskealder. Restauranten har i min optik helt klart en ”den lille lokale franske bistro nede på hjørnet”- vibe over sig. Vi havde booket bord en regnfuld mandag aften i november. Man skulle tro, at det var et tidspunkt, hvor man ikke skulle slås om pladserne, men der var propfyldt. Alle måtte åbenbart forsøde denne aften have et lille stykke med Frankrig. Vi fik plads i baren og balancerede os op på kurvebarstolene.
En tidlig lørdag i guzen blev efterfulgt af en brunch på Wulf og Konstali på Lergravsvej på Amager. Stedets overskyggende irritationsmoment er, at der ikke kan bestilles bord til brunch men først efter frokost. Om sommeren kan man risikere køer svarende til, hvis Kvickly satte Lurpak på tilbud til en tier. Tilgengæld er der et væld af borde udenfor med tæpper, hvis solen skulle være fremme. Heldigvis kom vi sent og fik faktisk et bord indenfor.
