Restaurant Komfur er mors weekend-kødgryder i Århus

Navnet på Restaurant Komfur antyder i mit hoved, at der er tale om dejligt hjemmelavet mad, som man ikke selv behøver at begå. Heldigvis viste min antagelse sig korrekt. Komfur ligger i midten af Århus og er indrettet super hyggeligt med vinflasker på række i vinduet. De lægger vægt på håndværk, hygge og energi. Konceptet er også temmelig lige til. X antal retter for X penge, hvor man vælger indenfor et afmålt antal forretter og hovedretter. Vi skottede lidt til nabobordet i forhold til forretterne. De havde lidt stegt kalvekød, kroketter og ravioli på menuen, men også Komfurs skummende fiskesuppe, som var den, vi valgte.

Læs videre “Restaurant Komfur er mors weekend-kødgryder i Århus”

Sort Sol af stære er et fascinerende fuglefænomen

Sort sol kommer i forskellige udgaver, som koncert eller i forbindelse med de enorme stæreflokke, der forår og efterår slår sig ned i marsken ved Vadehavet henunder aften. I dette indlæg skal vi snakke mere om stærene og mindre om bandet. Vi havde booket værelse et hyggeligt sted i Møgeltønder. Der var afgang fra slotskroen med bussen ”sort safari” kl 16.30. Dette firma har den fordel at bussen kører hen, hvor fuglene er også over grænsen. Det er ikke til at vide på forhånd, hvor en halv million stære har tænkt sig at slå sig ned for natten. I dette tilfælde måtte vi køre syd for grænsen til et fladt marsk område.

Læs videre “Sort Sol af stære er et fascinerende fuglefænomen”

Punk Royal er en oprørsk og dekadent madoplevelse

Punk Royal er et ret alternativt og vildt gourmet koncept på Dr. Tværgade. Konceptet på Punk Royal er fra Sverige, men passer så fantastisk fint ind in københavnske restaurantscene som en alternativ måde at nyde en masse lækre retter på. Oprørsk og dekadent er ordene, de bruger til at beskrive sig selv. Vi kom til den mørke facade, og da døren blev åbnet stod der er røgsky ud på gaden. Vi blev krydset af og eskorteret til vores pladser. Det var ganske ufremkommeligt i restauranten, og det hang delvist sammen med den tætte tåge som røgmaskinen forårsagede. Blåt blinkende neonlys og fuld drøn på højttalerne bevidnede om, at vi var trådt ind i en anden dimension.

Læs videre “Punk Royal er en oprørsk og dekadent madoplevelse”

Trois Cochons. De tre små franske grise på Værnedamsvej

Trois cochons har ligget på Værnedamsvej i en menneskealder. Restauranten har i min optik helt klart en ”den lille lokale franske bistro nede på hjørnet”- vibe over sig. Vi havde booket bord en regnfuld mandag aften i november. Man skulle tro, at det var et tidspunkt, hvor man ikke skulle slås om pladserne, men der var propfyldt. Alle måtte åbenbart forsøde denne aften have et lille stykke med Frankrig. Vi fik plads i baren og balancerede os op på kurvebarstolene.

Læs videre “Trois Cochons. De tre små franske grise på Værnedamsvej”

Wulf og Konstali byder på instagrammable brunch i farver

En tidlig lørdag i guzen blev efterfulgt af en brunch på Wulf og Konstali på Lergravsvej på Amager. Stedets overskyggende irritationsmoment er, at der ikke kan bestilles bord til brunch men først efter frokost. Om sommeren kan man risikere køer svarende til, hvis Kvickly satte Lurpak på tilbud til en tier. Tilgengæld er der et væld af borde udenfor med tæpper, hvis solen skulle være fremme. Heldigvis kom vi sent og fik faktisk et bord indenfor.

Læs videre “Wulf og Konstali byder på instagrammable brunch i farver”

Oslo Minicruise. Smuk indsejling, dejlig mad og en træt natklubsangerinde

Det er virkelig mange år siden jeg har været på et Oslo minicruise. Skæbnen ville at både jeg og en ven havde vundet en kahyt i BioSpil og besluttede os for at tage afsted. Kahytterne var overraskende store og langt over vandlinien. Det viser sig at skibet lægger til kaj i Frederikshavn og derfor er der afgang kl 15 med ankomst kl 10 i Oslo.

Læs videre “Oslo Minicruise. Smuk indsejling, dejlig mad og en træt natklubsangerinde”

Smid sko og strømper året rundt i Barfodsskoven i Klovtoft

Vi besøgte Barfodsskoven, der ligger i Klovtoft i det Sydlige Jylland, i oktober måned. Man kunne måske argumentere for, at det muligvis ville være en lidt køligere oplevelse, end hvis vi havde valgt juli. Dette afholdte os ikke, og jeg er sikker på oplevelsen er forskellig alt efter årstid. Stedet er et behandlingssted, som har faste klienter. Målet er grounding og at føle sig forbundet med naturen.

Læs videre “Smid sko og strømper året rundt i Barfodsskoven i Klovtoft”