Flädie Mat og Vingård byder på svensk vin og maximal hygge

Flädie Mat og Vingard er en vingård med mulighed for vinsmagning og overnatning, der ligger ca 10 km nord for Malmø. Det er en sjov mulighed for at komme lidt væk fra byen og føle man er på ferie. Det til trods for at GPS´en siger “Du ankommer om 34 minutter”, når du sætter dig ind i bilen.

Læs videre “Flädie Mat og Vingård byder på svensk vin og maximal hygge”

Nice is nice

Jeg har været i den heldige situation, at vinde en fotokonkurrence hos rejsrejsrejs.dk. Præmien var en rejse for to, og jeg valgte, at bruge præmien på en tur til Nice.

Allerede i flyet begyndte vi at tale om vin. Kl var kun 8.15, da vi lettede og en lang lur var nødvendig. Mega let at finde hotellet. Efter vi erklærede os for naturlige stifindere gik vi på jagt efter frokost. Vi kom til plads Massena 10 m fra hotellet, der var virkelig centralt beliggende på kanten den gamle by. Det hed aparthotel AMMI Nice Massena

Vi hoppede velvilligt og uden tøven i turistfælden på Massena Plads. Skøn dyr restaurant, der bød på blæksprutte, tun og lidt hvidt flydende blev det til. Muligvis ikke verdens billigste sted, men ambience var der rigeligt af. 

Nice fra oven


Super charmerende by og vi gik langs stranden og vovede os op ad en bunke trapper til udsigtspunkt ved Castel. Smuk smuk udsigt over Middelhavet var belønningen for de mange trapper. Desværre fik vi også fornøjelsen af en usædvanlig ringe guitarist på toppen der spillede i bare fødder og givetvis havde fundet nogle historiske noder hun prøvede at gengive. 

Om aftenen fik vi alle klassikerne – østers, foie gras og steak tartar. Gågaden med vores hotel, Rue Massena) bød på utrolig mange restauranter, så vi behøvede at gå langt. 

Østers

Food tour i den gamle by

Dagen efter får vi at vide at Nice kun har 80 dage med regn om året og det passer godt med den blå himmel og de 17 grader. Klart T-shirt vejr!! 

Vi startede ud med en fornærmende lille cappuchino ved Marché au fleurs. Jeg kunne ikke have designet det marked mere sydfransk om jeg havde forsøgt. Små let afskallede huse med beværtninger og de obligatoriske skodder, som jeg virkelig gerne ville åbne i et flamboyant sæt tøj i mit lille townhouse. 

Vi havde booket en food tour via GetYourGuide. Gennem den snævre gamle bydel smagte vi os gennem pan bagna (sandwich med salade nicoise), socca (kikærte-pandekage), pissaladiere (løgtærte, barbajuans (ristede ravioli), oliven, trøffel, pizza, tarte de blette (kålkage), der ikke umiddelbart vandt mit hjerte, sorbet og afsluttede med en rosensmagende makron med udsigt over vandet. 

Udsigten fik tag i os, så vi hængte ud ved vandet det næste stykke tid og planerne om kulturel aktivitet på Chagall museet blæste væk med brisen fra Middelhavet. 

Antibes, Cannes, St Paul de Vence

Dagen efter var vi på tur. Vi blev først kørt til Antibes efter en endeløs ordstrøm fra vores yderst informative guide. Jeg kan oplyse at Angelina Jolie og Brad Pitts tvillinger blev født i hospitalet vi kørte forbi og at det koster 1000 euro pr dag at docke i Antibes hvis du har en stor båd. 

Det var med at hænge på guiden der skød en gevaldig fart gennem den rasende pittoreske by. Et franskere end fransk marked forsynede os med trøffel og nøddepølse. Antibes er en by, der passer perfekt til et halv/heldags besøg. Bjergene stod med sne i baggrunden og eftersom kl havde passeret 10 var folk allerede godt igang med østers og hvidvin.

Movie stars in the making i Cannes

På vej mod Cannes kørte vi forbi de vildeste hoteller som ofte blev beboet af pararzzi forskrækkede filmstjerner og russiske oligarker. Vi indtog den røde løber på trapperne til filmfestivallen i Cannes. Jeg stak hænderne i mit store idol Julie Andrews hænder på bordwalk of fame, mens jeg overvejede en episk udgave af ‘doe a deer a female deer’..frokost var en helt ydmyg østers, bouillabaisse med rosé løsning på La Perla. 

Sidste stop var en charmerende bjergby St Paul de Vence med en livsfarlig bymur, som vi gik på med spirende dødsangst. Vi så Marc Chagalls grav. Han har fundet den ultimative placering i en malerisk by fuld af gallerier og udsigt. 

Chagall museum

Sidste dag på vores lille forlængede weekend blev holdt i kulturens tegn. Vi tog letbanen til Chagall-museet. Et fint og overskueligt museum, som kunstneren selv havde været med til at skabe. En del af værkerne havde han selv doneret. Derudover har han kreeret en flot mosaik på selve muren.

En weekend i det sydfranske går hurtigt, og vi havde endda tre fulde dage. Vi fløj med Norwegian og bookede via booking.com. Ialt ca 3500 kr pr mand. Dertil kommer turene til ca 600 kr pr stk og mad og drikke. Lokal vin er selvsagt billigt, og du finder nemt en god flaske rosé til 20 euro. Pak rullemarien eller rygsækken og tag afsted til Nice. Foråret er perfekt inden Strandpromenaden oversvømmes af turister.

Den gamle by

Budapest er fyldt med thermale bade i wienerstil

Vi havde besluttet os for en forlænget weekend i Budapest og havde bestilt en kæmpe herskabslejlighed bemalet i guld og meget central beliggende. Første aften var vi lige ankommet, men lige nedenfor vores gadedør fandt vi en superfin gammel café på Hotel Astoria hvor de selvfølgelig serverede gullasch. meget lokalt og utrolig autentisk. Jeg flankerede suppen af en lokal øl. Efter en hurtig google mapning af metro og andre transportmuligheder gik vi i seng.

Parlamentet

Efter en morgen i vores guldbemalede lejlighed havde vi en date med audioguiden i Parlamentet. Det var i sandhed en dekoreret sag fyldt med gyldne trapper og bemalede lofter. De var meget stolte over at have fostret indtil flere verdensmestre i stenografi. Kongekrongen var udstillet med et lidt bøjet kors, som de var usikre på hvad betød, men guiden konkluderede, at det nok faktisk bare var fordi nogen havde mokket den for hårdhændet ned i sin boks.

Parlamentet

Vi travede videre i solbeskinnet blå himmel til St Stefan basilika, som krævede sin billetpris for at lukke os ind i de gyldne hvælvinger. De kan noget med guld i Budapest. Frokosten blev for mit vedkommende et studie i paprika og lokal øl.

Szechenyi-bath

Eftermiddagen var dedikeret til spa og thermale bade – Szechenyibath. Altid en festlighed at gå halvnøgen rundt blandt 1500 andre både udenfor i 4 graders varme og indenfor. Det var en super oplevelse, og vi var røde og rynkede, da vi stod op fra de mange bade i forskellige temperaturer. Udenfor arbejdede de med en vandkarrussel som gjorde man kom meget tæt på de andre gæster men super sjov at suse rundt i.

Aftensmaden blev ungarsk uldgris for nogen af os. Det smagte skønt og blev akkompagneret af en skøn lokal drue, som vi måtte smage på flere gange. Dagen efter kunne vi egentlig sove længe, men siden vi ikke kunne det alligevel tog vi på selvarrangeret street Art tour inden vores free walking tour.

Free Walking tours

Et sneak peak ind i operaen, der igen overflød af forgyldte og bemalede overflader. Vi tog på free walking tour og blev i et aldeles raskt tempo bekendtgjort med historien, som ingenlunde sidder fast. Af kuriositeter kan nævnes, at det er landsholdspilleren i fodbold der er begravet i domkirken. Derudover smeltede russerne alle statuer om, men nu er de så igen smeltet om til finurlige statuer bl.a. i miniature rundt omkring.

Der stod der en lang række af skulptur-sko på kajen til minde om de jøder, der blev skudt og smidt i floden under krigen. Tre personer blev bundet sammen, og den midterste skudt, så de røg i floden og blev transporteret væk. Dermed kunne man nøjes med een kugle. Det var skrappe sager at være vidne til, selvom årene er gået.

Vi fik frokost i markedshallerne. Der arbejdes med solide portioner af stegt mad og kød i dette land, men det afholdt ikke en million mennesker i at være der. Vi splittede lidt op og et par stykker af os tog funicoloren op til slottet for at se lyset tændes og mørket sænke sig. Et smukt område, der anbefales, særligt ved solnedgang, hvor lyset falder smukt ind på byen bagfra slottet.

Café New York

Vi mødtes alle til dinner på New York Café – verdens smukkeste café, brøstede de sig af, og det tænker jeg faktisk er rigtigt! Husk at bestille bord! Dagen efter begyndte med en rundtur i det jødiske kvarter med fokus på 2. Verdenskrig. En genial guide fortalte om historien, og vi kom ind i baggårde og så de gamle vægge fra den jødiske ghetto. Solen bagte og vinden forholdt sig i ro.

Tre synagoger og et ret stort udbud af restauranter herunder ruin-caféer, som er ret traditionelt i Budapest. Barer i rustikke og boheme omgivelser lavet af kreative sjæle. Vi kastede os ind til frokost på en café med graffiti på væggene og uens interiør og spise en enorm croque monsieur.

Vi havde booket tokai-cruise og skulle stå på Dock 10 kl 15. Vejret var perfekt og bobler og cruise ned ad Donau virkede som et absolut oplagt valg. Tilbage på kajen kunne vi lige søbe den sidste flydende varme café-stemning i os inden vi fandt lufthavnen. Man får jo simpelthen så meget ud af tre dage i Budapest! Afsted med dig!!

Chad og den smukke eksotiske Gerewol festival

Der er i virkeligheden ikke så langt til Chad, men der er ikke de bedste forbindelser og vi måtte en tur over Addis Ababa i Etiopien inden vi nåede vores egentlige mål, Gerewol festivallen i Chad, og i første omgang hovedstaden N’Djamena. Vi skulle være der i 9 dage. Flyet var kaotisk, da en masse sortklædte muslimske kvinder opdagede, at de skulle sidde ved siden af fremmede mænd og lagde sig i stedet på gulvet.

Læs videre “Chad og den smukke eksotiske Gerewol festival”

Grønland – 5 smukke og kolde dage i Kangarlussuaq

Vi landede i Kangerlussuaq (sønderstrømfjord) let forsinkede og med solen faretruende tæt på at gå ned i midten af oktober. Vi tænkte vi havde læst forkert, da vores vandrehjem, der hed Polar Lodge lå 100 m fra lufthavnen, men det viste sig at være korrekt. Det virker en smule som om Albatros travel har overtaget byen og også ejede Polar Lodge. Vi havde købt rejsen gennem Greenland Travel og derigennem også Albatros.

Læs videre “Grønland – 5 smukke og kolde dage i Kangarlussuaq”

Canada – the land of the humpback whales and black bears

Det forekom os at d 7 juli varede for evigt. Alt gik glat, indrejse, kuffert, flytider, billeje. Det gik endda glat at køre gennem Vancouver og lande bilen på en p plads. En kæmpe Hyundai Elantra, der faktisk ligner Hyundais lille svar på et københavnertoilet i forhold til bilerne ved siden af.

Læs videre “Canada – the land of the humpback whales and black bears”

Stockholm – Nyd et fantatisk svensk øhop, smukt og velsmagende

Vi havde som de eneste to tilbageværende danskere i den stemmeberettigede alder endnu ikke været i Stockholm. Det skulle der rådes bod på med en enkelt fridag og en risikobetonet returbillet erhvervet ved SAS. Vi ankom en torsdag aften, kastede os ind i den gule Arlanda Express. Vær obs på I er en gruppe med tilhørende rabat, hvis I er 2 eller derover. 420 inflationsramte svenske kroner for en enkelte og 350 SEK hvis man er to personer.

Vi landede på centralstationen i Stockholm og fandt hurtigt vores centralbeliggende hotel, Haymarket by Scandic. Det kostede 3000 DKK for to personer i tre nætter og var virkelig godt beliggende. Vi havde fortjent to gode cocktails oven på rejsen.

En Bees Knee og en little miss America
Læs videre “Stockholm – Nyd et fantatisk svensk øhop, smukt og velsmagende”

Syrien og Libanon er smukke oversete rejsemål

Landede i Beirut og kørte en time til grænsen til Syrien, som vi krydsede i nattens mulm og mørke. Lufthansa havde skænket os et uventet forsinket døgn i Frankfurt. Vi måtte derfor tage kreative metoder i brug for at komme ind i Syrien. da visum og velkomstbreve samt kravet om at følges med en guide lægger lidt sten på vejen. Dertil kommer at chaufførene heller ikke kører på tværs af grænserne og vi blev mødt med sætningen “Oh you are tourists? Thats very courageous at this time”. Vi følte os pludselig mere uoplyste end egentlig modige. Det skulle dog vise sig, at påsken godt kan forekomme lidt sprængfarlig på disse kanter.

Læs videre “Syrien og Libanon er smukke oversete rejsemål”