Restaurant Marchal fik lov at servere søndagsmiddagen. Egentlig havde vi været i saunagusen, guzen, og med håret strittende til alle sider og afvasket i havvand indfandt vi os som nok stedets mest casual diners.
Det var min fødselsdagsgave, som jeg slet ikke vidste, jeg havde ønsket mig. Det skulle vise sig at være himmelsk og en fuldt fortjent Michelin stjerne. Vi fik et bord med udsigt til Kgs Nytorv og havde dog fornuftigt nok ladet det våde badetøj blive i bilen.
Udsigten 
Menuen
Der var masser af tjenere omkring os til de ligesom blev enige om, hvem det var der skulle bekymre sig om vores mindste vink i løbet af aftenen. Vi startede ud med lidt appetizers. Gillardeau Østers!. Én i ponzu, lime og wasabi og én i peberrod og toppet med ørredrogn. Havde spået ponzuen ville være bedst, men det var faktisk peberroden. Den smagte mildt men dog insisterende igennem og østerens fine havsmag var fortsat fuldt repræsenteret.
Østers med ponzu 
Tærte med fjordrejer
Vi smagte på en lille tærte med fjordrejer. Den stod i skærende kontrast til den grindetærte med hvalspæk jeg fik i sidste uge. Små fjordrejer havde ydet det ultimative offer og lagt sig i en lille velsmagende bunke oven på noget cocktail sauce. Haps! I en mundfuld og så sad man ellers der og gumlede en stor muldfuld yumminess. De var serveret på en imponerende opsats af sølvslange, der snoede sig op mod den lokkende lille sag.
Diskret fad 
Restauranten
Til forretten blev vi i det maritime. Min veninde fik en hamachi, og jeg fik i bedste Finn Nørbygaard stil udtrykt ’I would like one øhh..slethvar..please’. Hamachien var rå og kom på leje af endive, radiser og lime. Slethvaren var tilsyneladende af kongelig herkomst. Den lå på en aflang tallerken og blev dækket af Pol Roger Champagne sauce med kaviar. Tjeneren ønskede mig god fornøjelse og håbede jeg havde nok brød til at søbe det hele op. Champagne flødesauce med kaviar – what’s not to like?
Pol Roger champagne sauce med kaviar
Selvom jeg ikke kan påstå forretten lå specielt let i maven, kørte vi på med hovedretten. Det blev til endnu en hvid fisk, nemlig en pighvar, der var stegt perfekt. Den havde bestemt sig for, at det nu var efterår og lå omkranset af morkler, kantareller og i en yderst hemmelig sauce, som tjeneren ikke kunne afsløre meget om. Den gik under navnet aromatisk sauce, og det var den bestemt. Perfekt middag ledsaget af et glas Sancerre, men nu uden nogen plads til dessert. Vi skyllede efter med en enkelt stærk espresso for at hjælpe det hele lidt på vej.
Mit hår var efterhånden blevet tørt efter havnebadet og sad fortsat mystisk kunne jeg konstatere på toilettet. Der kan jeg hjælpe med at sige, at det er til venstre, ned ad trapperne og til højre ved den store giraf med den lyserøde sløjfe. Marchal var virkelig en god oplevelse. En super skøn restaurant – her burde du tage hen, hvis der er noget, der skal fejres – eller hvis det er søndag, og du kommer i klipklappere.
Drej ved giraffen 
Toilettet