Restaurant Menendez ligger i det centrale Ålborg. Den tager os til Latinamerika og inden aftenen er omme får jeg lyst til at se Machu Picchu og booke en rejse til Peru. Oplevelsen er iblandet nordiske vibes og føler sig ikke bundet af konventioner, men vi lægger da ud med en margarita, inden de 12 serveringer kommer flyvende mod os.
Margaritaen får selskab af sin bedste ven nachos med guacamole. Hvis ikke her, hvor så? Jeg sipper den og føler mig hensat til Atacamaørkenen, som jeg sidder og kigger ud i solskinnet mellem kaktusserne i vinduet. Først kom 4 hapsere ind til os, mens vi bevæger os videre til hvidvinen.
Restaurant Mahalle er en libanesisk restaurant, der efterhånden har spredt sig til adskillige bydele i København. Denne aften havde vi bestemt os for at genopleve Mellemøsten på Rolighedsvej 15 på Frederiksberg. Super hyggeligt indrettet, men med det der QR menukort, der efterhånden har gjort mangt en sulten restaurantgæst endnu mere hangry. Print nu bare de menukort! Nå inden jeg danser mig selv op i det røde felt, vil jeg prøve at give et indtryk af aftenen, så du også får lyst til at tage derhen.
Restaurant Mirabelle huserer i det nu lukkede bageri ved Empire bio på Nørrebro. Det er fortsat sicilianske Christian Puglisi, der sidder for bordenden. Vi bemægtigede os en plads ved det store rustikke plankebord i midten og lod den sicilianske ånd falde på os.
Restaurant Ferment ligger i Studiestræde og har en passion for fermenteret stuff. Vi fik oplevelsen af, at det er en asiatisk restaurant, men restauranten fortæller selv, at de er inspireret af alt og intet. Hovedretterne består dog af forskellige variationer over temaet ‘Ramen’, så den asiatiske vibe er ikke trukket ud af det blå.
Janice ligger lige om hjørnet fra, hvor jeg bor, så det er egentlig for galt, jeg ikke har været her endnu. Den åbnede i sommeren 22 i små intime lokaler på Vesterbrogade. Køkkenets størrelse svarer til mit eget, så lille køkken og store ambitioner. Der var gang i mange gryder og sager, da vi ankom til første seating kl 18. Der er fem retter på menuen i prisklassen 100-150 kr og muligheden for nogle mindre serveringer som hapsere. Fredag og endnu engang beslutningsmættede for ugen lod vi køkkenet tage teten i menuen for både mad og vin. Sæt igang.
Odette er det nyeste skud på stammen i Norlyst gruppen. De større brødre er Theo, Gemini, Norlyst og Lille Norlyst. Straks da vi kom, blev deres service-mindethed sat på prøve. Vi var nemlig en halv time for tidlig på den, men vi blev taget hjerteligt imod uanset. Efter en hel arbejdsdag med valg stod vi overfor endnu flere valg: 7 retters tasting menu eller a la carte. Det synes som et første verdens problem, men vi tog modigt a la carte beslutningen.
Cafe Alma på Islands brygge har noget så ganske usædvanligt som en normal brunch. Sådan een som man kendte dem fra 00´erne. En tallerkenservering fuld af goodies. Placeret i små skåle rører ingen elementer rører upassende ved hinanden.
RestaurantenAlma
Der er mulighed for morgenmadsagtige sager som croissant og blødkogte æg, men så tidlige er vi ikke på færde en lørdag morgen. Vi havde klart en strategi om at helligholde brunchen som en kombination af morgenmad og frokost og i så tilfælde må stærkere sager til.
Der var mulighed for tre udgaver af brunchen “the good, the bad and the ugly”. The good indeholde vegetariske pølser og var i det hele taget lige hellig nok til min højtideligholdelse af måltidet. The bad indeholdt bacon og pølser med ægte klimakompromiterede svinekød. Vi blev yderligere forkælet med avokado, ost, charcuterie, yoghurt med knas og lækkert brød. “The ugly” er vejen til pandekager med sirup og flere syndige fornøjelser.
Den helt igennem venlige servering på Cafe Alma bragte os blodappelsinjuice og latte og kom tit forbi for at spørge til, om alt var som det skulle være. Lørdag morgen endte med at blive ret perfekt for kun 209 kr pr mand. Det er yderst rimelig. Hvis du lige har lyst til en brunch, hvor intet er fermenteret eller erklæret afgrøde fra Gambogård eller lignende, så er Alma er superhyggeligt bud. Du kan jo lige gå en tur langs bryggen bagefter.
Jah Izakaya huser en japansk restaurant, der faktisk har ganske autentiske vibes på Gasværksvej. Jeg har haft længere ophold i Japan og har bestemt været på min del af izakaya´er. Izakaya henviser egentlig til en butik, der sælger sake. Konceptet går da også ud på, at man får en utrolig kold fadøl af den slags, hvor glasset er kølet i fryseren og øllen danner små kulde-krystaller, og der er bestemt også mulighed for sake. På trods af min japanofile tilgang til livet har sake aldrig rigtig vundet mig over. Andre drikkevarer er tilgængelige, men det er nu engang mon favorite of choice. Maden er japanske tapas. Små retter både varme og kolde, som man deler og sidder og hapser lidt af til man er mæt og glad.
Diagonalkroen i Give, også kendt som Lindberg Dining, har ligget der i en menneskealder. Mit barndomshjem ligger tæt på, men jeg har faktisk aldrig spist der før iaften. Lasse Lindberg står bag kroen og under corona stod det klart, at han er en driftig herre. Han lancerede tartelet ud af huset med online salg. Danmark svælgede i tartelet, og tonsvis af høns i asparges fløj ud af døren hurtigere end det kunne fabrikeres. Det var tider! Tarteletfyldsbranchen blev efter corona nedlagt, og kroen fik fuld fokus med gode råvarer.
Lee’s Kitchen ligner ikke noget, jeg ville gå ind på fra gaden umiddelbart. Kald mig forudindtaget, for det var jeg muligvis nok. Den ligger på den enormt trafikerede Åboulevarden og neonlyset brager ud fra stedet. Det er ikke min idealistiske danske hyggefornemmelse, der her imødekommes. Men den tanke skal du pakke langt væk. Det er nemlig noget så sjældent som kinesisk (kantonesisk) mad, som er autentisk. Vi var fire personer, som har studeret kinesisk sammen i 90´erne, der havde til hensigt at fejre forsinket kinesisk nytår, så stedet var nøje udvalgt.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.
