Restaurant Mirabelle huserer i det nu lukkede bageri ved Empire bio på Nørrebro. Det er fortsat sicilianske Christian Puglisi, der sidder for bordenden. Vi bemægtigede os en plads ved det store rustikke plankebord i midten og lod den sicilianske ånd falde på os.
Menukortet strækker sig egentlig fra tidlig morgen til sen aften, så hvis man er lidt ferm med bordreservationerne kan man bruge det meste af sin weekend herinde. Vi havde kun aftenen til rådighed og kastede os over de individuelle retter. De kan deles eller fortæres individuelt, hvis du som Joey fra Friends “dont share food”.
I disse tider er brød begyndt at tælle som en ret, men på den anden side, var dette brød virkelig velsmagende og milevidt fra tørt baguette man indimellem oplever. Det blev akkompagneret af en fuldfed burrate med kaperspesto, som vi tre delte i forhåbning om, at vi fik mere mad. Den vil være lidt en laktose-klump af komme igennem alene, men blød og lækker og rigtig fint flankeret af salt kapers.
Havtasken var rå om omgivet af ganske meget goodness. Italiensk ceviche. Stort set altid det jeg vælger, hvis det er på menuen. For pasta-novicerne krævede næste ret, at man enten havde gjort sit hjemmearbejde eller formåede at have en diskret google translate kørende under bordet. Det var cappelletti! De lignede grangiveligt tortellini, men jeg vil ikke lægge mig ud med den sicilianske mafia og skabe forvirring mellem de to forskellige pastatyper. Google fortæller mig at cappelletti er formet over en middelalderhat og tortellini er inspireret af Venus’ navle. Så ved I det. Anyways…de var fyldt med velkrydret lam og lagt til hvile i en dejlig marsalasauce.
Hovedretterne
Mere kød skulle der til. Vi gik igang med tartaren, som ikke var hakket kød, men små stykker af mørt oksekød rørt med brødkrummer, oregano og kapers samt et stykke gratineret torsk med tomatsauce. Jeg smagte ikke torsken, som jeg måske også synes lå lidt ensomt på sin tallerken, men tartaren var lækker. Det er altid en særlig balance at finde den rette størrelse på der små stykker kød, når det ikke hakkes. Forskellen på en delikat mundfuld og en rå stroganoff strimmel. Dette var super delikat.
Desserter
Nogle i selskabet blev lokket af dessertkortet. Hvordan det smagte ved jeg ikke, men de så meget tilfredse ud. Semifreddoen kan jeg oplyse om betyder halvfrossen og tjeneren betegnede den som viennetta-is. Selvom jeg må erkende hun ikke så ud til at have alderen til at huske en viennetta – “et stykke er aldrig nok”-is. Den var overdrislet med karameliseret hasselnød.
Cannolo er indbegrebet af Sicilien og er et dybstegt rør fyldt med ricotta og drysset med flormelis. Den havde en, lad s kalde den, ejendommelig fremtoning, men en lækker lille haps.
Det er et virkelig rart sted, og vi mængede os med diverse kendisser ved bordet ved siden af. De fik selvfølgelig også fornøjelsen af os. Regningen for tre personer med et glas vin hver lød på ca. 1200 kr, hvilket er ganske rimeligt. Book endelig bord her. Se en film i Empire og tag ind og stil sulten her bagefter. Jeg kommer helt sikkert igen. Indenda vil jeg lige få brushet op på mit gastronomiske italienske ordforråd, så google ikke behøver at sidde med til bords.
Mirabelle spiseri: Guldbergsgade 29A, Nørrebro
