Den perfekte aften i Skindergade inkluderer Theo og sko

Restaurant Theo, Roccamore og Gråbrødre torv rummer opskriften på en virkelig dejlig hverdagsaften. Vi mødtes i Roccamorebutikken og købte os fattige i sko, men lod hinanden forstå, at det jo ligeså vel kunne have drejet som om en bilreparation, og der ville det jo minimum koste det samme. Med poserne i hånden, fik vi en before-dinner-drink på Gråbrødre Torv. Derefter oprindt vores reservation og dermed kærkommen mulighed for imødekomme vores mavers knurren på restaurant Theo på Skindergade.

• 

Theo er Norrlysts (Michelin i Kompagnistræde) lillesøster, og den er efter sigende inspireret af ”bistronomi”. Et begreb jeg ikke har hørt om for, men som jeg køber helt og aldeles ind på. Hvem kan ikke lide bistronomi?

• 

• 

7 retter på Theo

Vi valgte helt bistronomisk 7 retter menu og lidt vin. Først ankom det mest urtede, fedtede hvidløgs-ølandsbrød ever. Jeg kan anbefale lige at bede om en ekstra serviet her. Hold da op det var godt. Det blev akkompagnement af 3 forretter. Første ret var Theos signatur tatar med piment d’espelette og syltede salatløg, stracciatella med grillet butternut squash og citron samt ceviche af helleflynder med mango og grape. Det hele sad lige i øjet. Bløde, milde stracciatella, spicy, men blød cerviche og som altid er tartar en gudespise. En økologisk ko har opfyldt sin skæbne.

• 

• 

Vi skulle ikke snydes for en mellemret. Det var nye kartofler med ventraiche, ramsløg og luftig løvstikke sauce. Vi gættede en del på hvad ventraiche var, og bestemte os for det sikkert var baconrelateret men med et finere ord. Den smag går man ikke sådan lige fejl af og den sprøde, salte smag gik så godt i spænd med kartoflerne og løgene. Ja det var måske en lille dekomponeret brændende kærlighed i verdens luftigste sifonsauce. Det var luftboblerne til trods ikke verdens letteste ret, men virkelig virkelig intenst velsmagende.

Nu var jeg sådan set ved at være mæt, men det kunne der ikke være tale om. Men vi var ikke kommet til hovedretten endnu. Det var skindstegt kulmule med stegt hjertesalat og muslingesauce. Det var af en gedigen størrelse og saucen bandt det hele perfekt sammen. Stegt spidskål forstår jeg godt konceptuelt, men stegt salat bliver måske ikke min yndlingsspise. Men nu er jeg jo heller ikke i den situation, at jeg går ned på yndlingsretter. Der var en lille kikærte sprødstegt dut med noget der vagt visuelt mindede om en vingummibamse, der hørte med til hovedretten. Den kunne godt kandidere til yndlingsspise.

• 

• 

Service i højsædet

Theos er et ganske service-mindet sted. Normalt kan man ikke bytte noget som helst ud i menuer, men jeg fik hurtigt byttet min dessert ud med nogle oliven, og kunne egentlig have valgt, hvad jeg ville. Dessertvinen blev også konverteret til et glass grüner veltliner uden problemer. Desserten i sig selv var en rabarbersorbet med mandelkage og luftig ymer. Den ved jeg af gode grunde ikke hvordan smagte, men de andre så meget vetilpasse ud, og der blev ikke levnet noget.

Jeg ved ikke om det var selskabet, stedet eller maden, men det var simpelthen så god en aften. Jeg kan stærkt anbefale Theo, og I skal bare hoppe på den 7-retters menu. Den koster 400 kr og 295 for en tilhørende vinmenu. Det er virkelig penge, der er givet godt ud. Tag derhen!

Theo: Skindergade 29, indre by