Silo, Helsinkigade, 14. Oktober 2020

Dining week second edition udspillede sig på Silo i Nordhavn. På 17. sal, hvor man kunne kigge ned over en bydel, jeg faktisk ikke anede eksisterede. Enten er jeg meget sjældent på de kanter, eller også er det som om, den er skudt op på et par måneder med boliger til en pris, hvor jeg nok måtte ofre Kia’en blot for en måneds husleje. Det er nok en kombination. Der var dømt total New Yorker stemning. Man trådte ud af elevatoren og nærmest ud i ingenting, da de store vinduer afslørede en fantastisk udsigt. Ganske dæmpet belysning og bløde lænestole og tilsvarende lave borde – kodeord lounge. Alt holdt i brune nuancer. Menuen var forudbestilt og først kom en hummer ravioli i hummer bisque Den skal de ingen kritik høre for.

Læs videre “Silo, Helsinkigade, 14. Oktober 2020”

RetroGusto, Vesterbrogade 31 d. 13. Oktober 2020

Det er dining week i uge 42 og ofte betyder det at man får tre retter til 225 kr plus gebyr. Det ender så på 251 kr, hvor man i virkeligheden kan købe menuen for 225 kr, hvis man kommer ind fra gaden. Jeg har i flere år været lidt lunken ved konceptet for ofte er menuen og størrelsen sizet til prisen, og der er intet billigere ved uge 42 end normalt. Men i år blev jeg alligevel lidt bidt af det. Der er ekstrem mange restauranter med – også udenfor København, og man får sin plads i køen, når der skal købes, så man får hurtigt følelsen af at man må handle mens tid er, og købe hvad man kan. Nå eller rettere JEG får den følelse. Første akt i dining week var RetroGusto, Vesterbrogade 31.

Læs videre “RetroGusto, Vesterbrogade 31 d. 13. Oktober 2020”

Whisky smagning på Kareten , Norgesgade 9/10 2020

Det er dyre dråber, man sætter til livs på Karetens whisky smagning. Der var besøg af Lars Code, der med vanlig sikkerhed førte os gennem 8 forskellige slags whisky. Vanen tro blev der uddelt en ”tip en 13´er” med fine præmier, men hvor min chance for at billiere er lig en fisks chance for at vinde en etape i tour de France. Jeg satte nogle velvalgte krydser under trusler om eder og forbandelser, hvis google blev taget i brug. Jeg tippede en utrolig flot 2´er og kom selvsagt ikke på podiet. Der var whiskyer fra Frankrig, Japan, Irland og Skotland med. Den  japanske interessant, fordi de jo laver skotsk whisky, blot i Japan – alt importeres endda i nogle tilfælde vandet. Det gør det dog uforholdsmæssigt dyrt. Irland er ved at rejse sig igen, her repræsenteret ved Teeling, og det var overraskende godt. Vi ved jo ikke hvad de koster, når vi smager dem, for det kunne jo let farve smagsløgene, men én af dem efterlod ikke meget tvivl om, at vi kiggede i de lidt højere luftlag. Det var en 40 års MacAllan fra Gordon & Macphail. Den stod også til 8-9000 kr, hvis man overhovedet kunne finde den. Dejligt smagte den, men der kunne jeg godt bruge pengene på noget andet. Ellers lå prislaget på en 5-600 kr og det skulle nok være til at komme over, hvis man går over og sælger nogle flasker. De har smagninger på whisky hvert halve år og derudover smagninger på tequila, øl, gin og alt muligt andet.

Mig & Venner 5. Oktober 2020

Den lille morgen/frokost restaurant i den gamle antik butik på Vesterbrogade udstyret med verdens mindste menu kort byder på virkelig god mad. Alt er hjemmelavet og de virker utrolig entusiatiske i forhold til deres lille sted. Jeg fik en salat med kartofler, avokado, blåbær og vesterhavnsost og noget surbrød til og min veninde fik en avokado-mad og bnanpandekager. Vi lovpriste måltiden til tjeneren, der viste sig at udføre de fleste roller fra idémager til tjener, kok, bager og i det hele taget vært. Der er nogle borde udenfor, som så rigtig hyggelige ud, men årstiden taget i betragtning sad vi indenfor. Det er godt og billigt at spise her!

Det ender altid med en Cafe Latte

Rørvig Kro – tag derhen en dejlig sommerdag

Rørvig Kro er et skønt lille sted, der ligger centralt i Rørvig, men det gør det meste selvfølgelig. En eftermiddag i September ,men god temperatur og i maskefri omgivelser. Vi fik kalvetartar og fiskefrikadeller. En hjemmerørt remoulade og et utroligt antal tallerkner, kurve, krukker etc akkompagnerede måltiden. God hjemmebagt brød. En utrolig tilfredsstillende frokost efter vi havde været i familiens fodspor rundt i jagten på de gamle sommerhuse, desværre nu ejet af nogle andre. Et hygligt område, måske man lige skulle kigge priser på sommerhuse….

Restaurant Melée på Martensensvej på Frederiksberg

Melée på Martensensvej hermed et excellent alternativ, hvis der skulle være optaget på Polly. Denne dag nyt crowd, men samme mundbind, parat til at få maximalt ud af oplevelsen inden de corona-lukkede kl 22. En Gevrey-Chambertin med en let duft af petroleum faktisk (vildgær?), men som smagte super skønt, men hvor jeg godt kunne have undværet kemikalieduften.

Læs videre “Restaurant Melée på Martensensvej på Frederiksberg”

Restaurant Polly – Lækker cerviche og pighvar på Gl Kongevej

Middag på Polly, Gammel Kongevej. Alt for sent jeg kommer forbi Polly, men det ligger der hvor der tidligere var cafe laundromat, der slog sig op som mødregruppe café. Det er i sandhed et godt bytte. Her bør alle spise. Vi bevægede os med lange faste maskepåtvungne skridt til vores bord hvor vi kunne ånde frit igen. Cerviche og pighvar og en riesling fra Rheinhessen blev min skæbne. Min ledsager kastede sig ud i de syv serveringer som jeg fulgte ned øjnene – det hele var SÅ lækkert, men vogt jer for naturvinen, som jeg heldigvis kunne få byttet til noget der ikke smagte af gær. Tag herhen! Tag på Polly.

Læs videre “Restaurant Polly – Lækker cerviche og pighvar på Gl Kongevej”