Iluka – Multikulturel Seafood fra down under med kiwi og solbærblade

Iluka betyder åbenbart ”tæt på havet” på indfødt australsk og fik lov til at lægge bord og tallerkner til vores restaurant genåbningsmiddag. Se link for andre australske tiltage i København. Det er den australske køkkenchef, Beau Clugston, der styrer løjerne, og det gør han udelukkende på baggrund af fisk og skaldyr. Vi sprang ud i 6 retters menu med tilhørende vin. Først et par glas velfortjente bobler og østers med noget chilidressing. Hraup hraup og væk var indholdet af de to skaller. Bare det at en anden har åbnet østersene er halvdelen af oplevelsen.

Downunder Illuka fish

Ret nr 2 var cerviche i down-understil med kiwisaft. Det nordiske islæt var sardiner og ansjoser og endda med skind på, så der var ingen tvivl om vi var på fiskerestaurant. Smagte skønt og med en meget sart fiskesmag. Vi kørte på med en hjemmerullet tang-wrap med tartar af hvid fisk og en ret, hvor tentaklerne spillede hovedrollen. Blæksprutte i en røget paprika sauce. Her ville jeg have foretrukken et anden sauce, men prøvede på bedste beskub at skrabe saucen af på tallerkenen, så sugekopperne fremstod rene. Sprutten var mør og god og ledsaget af en græsk floral muscat.

Læs videre “Iluka – Multikulturel Seafood fra down under med kiwi og solbærblade”

Online chokoladesmagning er det nye mørkebrune

Vi var blevet inviteret til en privat online chokoladesmagning af Dorte Haugaard Rasmussen som repræsentant for Mark Hermann Chokolade i Søborg, men også en personlig veninde. Meget professionelt var der sendt materiale ud i forvejen og en æske fuld af små chokoladefirkanter i poser med labels og tegninger. Der var ikke sået stor tvivl om, at dette ikke var en promotion for Marabou eller Marsbar eller for den sags skyld Callebaut chokolade. Børneslaver og fældning af regnskov blev nævnt, og vi var med på at dette drejede sig om Original Beans. Ordene i fokus er gennemsigtighed i forhold til oprindelse og håndtering, projekter for bæredygtighed og ordentlige forhold både for bønderne og chokoladen.

Vi var måske 10-15 deltagere og Dorte forklarede om forholdene omkring chokoladeproduktionen og ingredienserne. Vi lærte hurtigt også, at palmeolie, raffineret sukker og lechitin var fyord. For at sætte en referenceramme op blev vi først med vilje præsenteret for nogle små frygtelige hvide chokolade knapper fra Odense marcipan. Nu er hvid chokolade ikke lige præcis min yndlings”chokolade”. Det er faktisk ikke noget jeg tænker er chokolade i det hele taget. Den efterlod et ret klistret lag i munden og var hvinende sød. Som hurtig modvægt kastede vi os over original beans hvide chokolade for at opleve forskellen, når der ikke var tilsat lechitin og alt mulig andet bindemiddel.

Noter og smagehjul i forbindelse med chokoladesmagning

Vi gennemgik de enkelte chokolader og sad med kyndig mine og blikket på smagehjulet for at genkende os noterne. Der var forskellige florale noter, karamel, nødder, syrlighed og frugt. Jeg har godt nok læst til sommelier, men man skal lige ind i en anden verden, når chokoladens noter skal beskrives. Det kan i hvert fad gøres ligeså kompliceret. Der er ligeså mange håndtag at skrue på fra bønnesort, til fermentering, jordbund og ingredienser.

Læs videre “Online chokoladesmagning er det nye mørkebrune”

Gadens Stemmer – en fascinerende fortælling fra Vesterbro

Det regnede en smule, og jeg med en veninde var en utrolig lille gruppe på 2 troppet op for at høre ”Gadens stemmer” i form af Jens, en tidligere hjemløs og misbruger, fortælle om sit liv på Vesterbro.

I en stadig coronapræget verden er det faktisk en kulturel aktivitet, der er åben. Det var virkelig en fin oplevelse. Jens havde idag fået siv liv på rette køl i form af at være clean fra ryge-kokain, havde lejlighed og studerede HF enkeltfag. En utrolig rar slutning på en lang og ret hård men meget personlig fortælling.

Egentlig var hans fortælling meget centreret om misbrug. Misbrug af alverdens ting : spil, hash, alkohol, kokain og sikkert alt mulig andet. Vi gik fra Vesterbro Torv til Saxoparken, hvor hashhandelen foregik nedenfor hans pokerklub, som var kilden til hurtige penge – og hurtige lån. Selvom Vesterbro jo nu 25 år senere står lidt mere nystrøget sad der stadig en hjemløs på bænken ovre i hjørnet. Han fortalte, om hvordan kokainen holdt sit indtog, og han ejendele holdt sit udtog fra den lejlighed han ellers boede i med en kæreste.

Læs videre “Gadens Stemmer – en fascinerende fortælling fra Vesterbro”

Verdens mindste Kunstudstilling under corona lock down

Efter en weekend i Skive kom vi til København efter 5 timer på farten og sultne maver. Det skulle jo ikke hindre os i at tage på kunstudstilling. Verdens mindste og forbløffende hurtigt overstået kunstudstilling. Der er ikke så mange kulturelle tilbud i øjeblikket, så alt der lugter af noget udenfor den vanlige sfære virker tillokkende. Der er en lille skattejagt indbygget.

Min skattejagt begyndte lidt før den officielle start, da jeg på Molslinien fik en plastikkapsel udleveret af min søster. Den kunne åbnes og indeni lå der er spor til hvor vi skulle hen: Vesterbrogade 198, en kiosk, der hedder Mælkebøtten.

Vi ankom til Mælkebøtten og stod med vores ID parat til at udveksle den for nøgler. Kioskejeren skulle lige spores ind på, hvad vi talte om, men vi fik nøglerne og begav og videre mod Vesterbrogade 208. Det er et postbox center, og på nøglen stod der hvilken postbox, vi skulle finde. Nr 171! Vi åbnede den lille luge og tittede ind. Der var verdens mindste udstilling , og jeg afslører ikke her, hvad det var.

I februar er det Maiken Stæhr, der udstiller i verdens mindste kunstudstilling og fra 1. Marts er det Sophie Nys.

Det er en hurtig lille Gimmick, som man lige kan se på vej til den daglige gåtur i Søndermarken/Frederiksberg have. Det er Kunsthal Aarhus BBC, der står bag udstillingen og den løber hele 2021 med ny udstilling hver måned. Den kan besøges mellem kl 9-22.

CPH Light Festival – Det er en kold, men lys tid, vi lever i.

Børsen

Vi blev mødt med sætningen: ”Det er det mest kulturelle, jeg har været i måneder” fra én af de andre der stod og kiggede på lyset. Samlingspunktet var CPH Light festival. En masse forskellige lysinstallationer rundt omkring i indre København er blevet sat op og står og lyser i mørket fra d. 5/2 til 27/2. Der er lagt et program op på hjemmesiden med en tillempet version af København i form af et fortegnet kort, så det er næppe samme kort orienteringsløbere bruger, og vi missede nok et par af installationerne. De fleste installationer er dog sat op langs kanalen ved Gammel Strand og videre langs vandet ud mod Skuespilshuset og lette at finde.

Læs videre “CPH Light Festival – Det er en kold, men lys tid, vi lever i.”

Amatørernes grundforskning af magien i molekylær gastronomi

Der har ikke været meget gastronomi det sidste stykke tid. For at være ærlig er det meget blevet til leverpostejmad og indisk takeaway. I dag skulle slaget slås. Vi prøvede kræfter med forskellige elementer af molekylær gastronomi. Det ville være synd at sige, at vi havde en forkromet plan, da vi gik i gang, men dog et nogenlunde overblik og alle maskiner, pipetter, pulvre, opskrifter. De blev ceremonielt linet op på spisebordet og ikke nødvendigvis fulgt af instruktionsmanualer.

Læs videre “Amatørernes grundforskning af magien i molekylær gastronomi”

Tre smukke japanske film – Filmstriben midt i en Corona tid.

Det er jo fint at have en blog, der drejer sig primært om oplevelser, når vi er under lock down. Det vildeste, der er sket de sidste dage, er gåtur og afvaskning af køkkenskabe. Mit Netflix behov er til fulde dækket, og jeg kan dårligt finde mere jeg orker at se. Så kastede jeg mig over Filmstriben. Down side er, at du kun har tre film om måneden, men til gengæld finder jeg en række japanske film. Jeg elsker japanske film. Udover de giver mig en gensynsglæde med både sprog, kultur og boligindretning, så er de skåret over en anden læst end de amerikanske film.

Læs videre “Tre smukke japanske film – Filmstriben midt i en Corona tid.”

Lundgren Tapas – Gris på gaflen og sublime skaldyr

Vinbarerne inkl Lundgren tapas ligger mørke og øde hen – en enkelt mental vindheks suser forbi i gaden, og selvom det er lørdag aften, føles det som søndag morgen på Vesterbro. Restauranterne har pakket deres stemning væk, slukket for hvad end musik, der skulle akkompagnere deres innovative gastronomi forbi vores ganer, og i bedste fald nu sat op til lidt takeaway.

Læs videre “Lundgren Tapas – Gris på gaflen og sublime skaldyr”

Kollektiv og gynækologisk klinik i Den gamle By.

Efter tidligere på besøg på Nationalmuseet skulle man tro jeg havde fået nok af at se min barndom i 70’erne udstillet. Men det har jeg ikke, for hver gang fyldes jeg med stor nostalgi. Har vist ikke været i Den gamle By i Århus i over 10 år, og dengang var der ved at blive gravet ud til 70’er- byggeriet, så det var der mit største fokus lå. Genkendelsens glæde var igen stor. Mange af tingene eksisterer jo stadig i mit barndomshjem og har fået et skær af tidsløshed over sig. De har jo bare altid været der uden nogen nok rigtig har taget stilling til deres eksistensberettigelse, men måske nogen burde have gjort netop det.

Læs videre “Kollektiv og gynækologisk klinik i Den gamle By.”