Kollektiv og gynækologisk klinik i Den gamle By.

• 

• 

Efter tidligere på besøg på Nationalmuseet skulle man tro jeg havde fået nok af at se min barndom i 70’erne udstillet. Men det har jeg ikke, for hver gang fyldes jeg med stor nostalgi. Har vist ikke været i Den gamle By i Århus i over 10 år, og dengang var der ved at blive gravet ud til 70’er- byggeriet, så det var der mit største fokus lå. Genkendelsens glæde var igen stor. Mange af tingene eksisterer jo stadig i mit barndomshjem og har fået et skær af tidsløshed over sig. De har jo bare altid været der uden nogen nok rigtig har taget stilling til deres eksistensberettigelse, men måske nogen burde have gjort netop det.

• 

• 

• 

1974

Nu sat ind i konteksten i Den gamle By i Århus var det hele ufatteligt meget 70’er. En skolefrøken, et kollektiv, en kernefamilie og en gynækologisk klinik. Ved sidstnævnte stod tre skoleklassepiger og konstaterede, at der ikke så rart ud inde ved ‘tandlægen’. Jeg er bekymret for, hvordan det forholder sig hos deres tandlæge.

I Kollektivet stod der tomme julebryg rundt over det hele, og ellers var det jo bare ølkasser brugt som reoler, oversize lertøjs-tekander og mejerigtig Karoline ko. Skolefrøkenens hjem rakte ligesom en generation længere tilbage og lignede de møbler, vi har arvet fra min bedsteforældre. Kernefamilien så Jullerup Færgeby og havde ulandskalender. Anton du har revnet dine bukser!

Der var flere lejligheder, butikker, en børnehave og en hel socialrealistisk gågade faktisk. Børnehaven må jeg sige var skuffende, for der tænkte jeg ”ja det er jo sådan børnehaver ser ud”, hvad jeg ikke har overvejet er, at jeg nok ikke faktisk har været i en børnehave siden 70´erne. Gågaden vil jeg også mene umiddelbart ligner en tur ned gennem midtbyen i Give, en lille midtjysk provinsby.

• 

• 

• 

1927 og 1864

1927 og 1864 stod ligeså fint som for 10 år siden. Gorrisen Federspiel havde dog i kulissen ude i den virkelige verden rejst en mastodont bygning bare for, at man blev mindet om, at den lille skomager i det stråtækte hus med bindingsværket ikke længere er virkelighed end i den gamle by i Århus.

Nationalromantikken er jo stor som man går rundt iblandt husene fra 1700-tallet, der sælger brændte mandler, og hvor der lugter lidt af hest. På trods af corona var alle husene åbne og man kunne bruge adskillige timer derinde. Jeg havde 3 timers museumstid i mig, men andre mere tålmodige sjæle kunne sikkert bruge længere tid. Jeg vil nok betakke mig for at bytte lejligheden på Vesterbro ud med daglejeren anno 1864. Meen jeg kunne da godt blive fristet til en uge eller to i kollektivet. Gad vide om de arbejder med udveksling?

• 

•