Online chokoladesmagning er det nye mørkebrune

Vi var blevet inviteret til en privat online chokoladesmagning af Dorte Haugaard Rasmussen som repræsentant for Mark Hermann Chokolade i Søborg, men også en personlig veninde. Meget professionelt var der sendt materiale ud i forvejen og en æske fuld af små chokoladefirkanter i poser med labels og tegninger. Der var ikke sået stor tvivl om, at dette ikke var en promotion for Marabou eller Marsbar eller for den sags skyld Callebaut chokolade. Børneslaver og fældning af regnskov blev nævnt, og vi var med på at dette drejede sig om Original Beans. Ordene i fokus er gennemsigtighed i forhold til oprindelse og håndtering, projekter for bæredygtighed og ordentlige forhold både for bønderne og chokoladen.

Vi var måske 10-15 deltagere og Dorte forklarede om forholdene omkring chokoladeproduktionen og ingredienserne. Vi lærte hurtigt også, at palmeolie, raffineret sukker og lechitin var fyord. For at sætte en referenceramme op blev vi først med vilje præsenteret for nogle små frygtelige hvide chokolade knapper fra Odense marcipan. Nu er hvid chokolade ikke lige præcis min yndlings”chokolade”. Det er faktisk ikke noget jeg tænker er chokolade i det hele taget. Den efterlod et ret klistret lag i munden og var hvinende sød. Som hurtig modvægt kastede vi os over original beans hvide chokolade for at opleve forskellen, når der ikke var tilsat lechitin og alt mulig andet bindemiddel.

Noter og smagehjul i forbindelse med chokoladesmagning

Vi gennemgik de enkelte chokolader og sad med kyndig mine og blikket på smagehjulet for at genkende os noterne. Der var forskellige florale noter, karamel, nødder, syrlighed og frugt. Jeg har godt nok læst til sommelier, men man skal lige ind i en anden verden, når chokoladens noter skal beskrives. Det kan i hvert fad gøres ligeså kompliceret. Der er ligeså mange håndtag at skrue på fra bønnesort, til fermentering, jordbund og ingredienser.

Læs videre “Online chokoladesmagning er det nye mørkebrune”

Gadens Stemmer – en fascinerende fortælling fra Vesterbro

Det regnede en smule, og jeg med en veninde var en utrolig lille gruppe på 2 troppet op for at høre ”Gadens stemmer” i form af Jens, en tidligere hjemløs og misbruger, fortælle om sit liv på Vesterbro.

I en stadig coronapræget verden er det faktisk en kulturel aktivitet, der er åben. Det var virkelig en fin oplevelse. Jens havde idag fået siv liv på rette køl i form af at være clean fra ryge-kokain, havde lejlighed og studerede HF enkeltfag. En utrolig rar slutning på en lang og ret hård men meget personlig fortælling.

Egentlig var hans fortælling meget centreret om misbrug. Misbrug af alverdens ting : spil, hash, alkohol, kokain og sikkert alt mulig andet. Vi gik fra Vesterbro Torv til Saxoparken, hvor hashhandelen foregik nedenfor hans pokerklub, som var kilden til hurtige penge – og hurtige lån. Selvom Vesterbro jo nu 25 år senere står lidt mere nystrøget sad der stadig en hjemløs på bænken ovre i hjørnet. Han fortalte, om hvordan kokainen holdt sit indtog, og han ejendele holdt sit udtog fra den lejlighed han ellers boede i med en kæreste.

Læs videre “Gadens Stemmer – en fascinerende fortælling fra Vesterbro”

Verdens mindste Kunstudstilling under corona lock down

Efter en weekend i Skive kom vi til København efter 5 timer på farten og sultne maver. Det skulle jo ikke hindre os i at tage på kunstudstilling. Verdens mindste og forbløffende hurtigt overstået kunstudstilling. Der er ikke så mange kulturelle tilbud i øjeblikket, så alt der lugter af noget udenfor den vanlige sfære virker tillokkende. Der er en lille skattejagt indbygget.

Min skattejagt begyndte lidt før den officielle start, da jeg på Molslinien fik en plastikkapsel udleveret af min søster. Den kunne åbnes og indeni lå der er spor til hvor vi skulle hen: Vesterbrogade 198, en kiosk, der hedder Mælkebøtten.

Vi ankom til Mælkebøtten og stod med vores ID parat til at udveksle den for nøgler. Kioskejeren skulle lige spores ind på, hvad vi talte om, men vi fik nøglerne og begav og videre mod Vesterbrogade 208. Det er et postbox center, og på nøglen stod der hvilken postbox, vi skulle finde. Nr 171! Vi åbnede den lille luge og tittede ind. Der var verdens mindste udstilling , og jeg afslører ikke her, hvad det var.

I februar er det Maiken Stæhr, der udstiller i verdens mindste kunstudstilling og fra 1. Marts er det Sophie Nys.

Det er en hurtig lille Gimmick, som man lige kan se på vej til den daglige gåtur i Søndermarken/Frederiksberg have. Det er Kunsthal Aarhus BBC, der står bag udstillingen og den løber hele 2021 med ny udstilling hver måned. Den kan besøges mellem kl 9-22.

CPH Light Festival – Det er en kold, men lys tid, vi lever i.

Børsen

Vi blev mødt med sætningen: ”Det er det mest kulturelle, jeg har været i måneder” fra én af de andre der stod og kiggede på lyset. Samlingspunktet var CPH Light festival. En masse forskellige lysinstallationer rundt omkring i indre København er blevet sat op og står og lyser i mørket fra d. 5/2 til 27/2. Der er lagt et program op på hjemmesiden med en tillempet version af København i form af et fortegnet kort, så det er næppe samme kort orienteringsløbere bruger, og vi missede nok et par af installationerne. De fleste installationer er dog sat op langs kanalen ved Gammel Strand og videre langs vandet ud mod Skuespilshuset og lette at finde.

Læs videre “CPH Light Festival – Det er en kold, men lys tid, vi lever i.”

Tre smukke japanske film – Filmstriben midt i en Corona tid.

Det er jo fint at have en blog, der drejer sig primært om oplevelser, når vi er under lock down. Det vildeste, der er sket de sidste dage, er gåtur og afvaskning af køkkenskabe. Mit Netflix behov er til fulde dækket, og jeg kan dårligt finde mere jeg orker at se. Så kastede jeg mig over Filmstriben. Down side er, at du kun har tre film om måneden, men til gengæld finder jeg en række japanske film. Jeg elsker japanske film. Udover de giver mig en gensynsglæde med både sprog, kultur og boligindretning, så er de skåret over en anden læst end de amerikanske film.

Læs videre “Tre smukke japanske film – Filmstriben midt i en Corona tid.”

Kollektiv og gynækologisk klinik i Den gamle By.

Efter tidligere på besøg på Nationalmuseet skulle man tro jeg havde fået nok af at se min barndom i 70’erne udstillet. Men det har jeg ikke, for hver gang fyldes jeg med stor nostalgi. Har vist ikke været i Den gamle By i Århus i over 10 år, og dengang var der ved at blive gravet ud til 70’er- byggeriet, så det var der mit største fokus lå. Genkendelsens glæde var igen stor. Mange af tingene eksisterer jo stadig i mit barndomshjem og har fået et skær af tidsløshed over sig. De har jo bare altid været der uden nogen nok rigtig har taget stilling til deres eksistensberettigelse, men måske nogen burde have gjort netop det.

Læs videre “Kollektiv og gynækologisk klinik i Den gamle By.”

Trehøje og Kalø slotsruin med blæst og børnehave

Trehøje

Når man er i sommerhus må man ud i naturen – også selvom det rusker lidt og småregner derude. På vejen til Kalø slotsruin, kørte jeg først gennem små skovstier til Trehøje på Mols. Der er udsigt til Kalø Vig og Århus. Et ret stormomsust sted, når man først får kæmpet sig op på bakken. Mødte en børnefamilie på vejen. Den ældste talte kun om, at hun gerne ville have en hest. Den yngste lagde sig om på skjoldet ved den første stigning og nægtede at gå videre. Moren kiggede undskyldende på mig og sagde ‘undskyld, de er københavner-børn’.

Kalø Slotsruin

Jeg tog Celeste og kørte videre til Kalø slotsruin. Der er der ingen kære mor i forhold til parkering. Resterne af slottet ligger ude på en lille halvø forbundet med en stenbelagt tange, ca 2 km ude. Et mægtigt slot fra begyndelsen af 1300-tallet, der nu trænger til en kærlig hånd/genopbygning. Erik Menved var grundlægger og havde ikke som sådan sans for brolægning, for det var en lidt ujævn affære at komme derud. Mødte en børnehave på vejen, der var på tur. De fortalte, at det er bedst, hvis man har flyverdragt på og kendte allesammen een eller anden, der hed Lone.

Jeg havde igen stedet fuldstændig for mig selv. Det er meget corona venligt at ture rundt på

Læs videre “Trehøje og Kalø slotsruin med blæst og børnehave”

En kold, ensom men skøn oplevelse i Ree dyrepark

Nu har jeg jo udstationeret mig selv i et sommerhus ved Ebeltoft, og så må man jo ud og se hvad Djursland byder på. Ebeltoft var i sig selv utrolig lukket her første søndag i advent, men Ree dyrepark holdte juleåbent. Jeg ved ikke om det er møntet mest på børn, men jeg så lige muligheden for at få lidt skridt i fødderne og lidt eksotisk dyr til øjnene til den fornemme pris af kun 50 kr.

Læs videre “En kold, ensom men skøn oplevelse i Ree dyrepark”

Nationalmuseet for de utålmodige – En skat til Danmark

Jeg har max 2 timers museumstid i mig, så det er med at udvælge og prioritere, da vi tog på Nationalmuseet. Egentlig ville jeg have set den udstilling, hvor danskerne havde givet nogle af deres egne ting som et tidsbillede af Danmark, men vi begyndte i Udstillingen ”Danmarkshistorier 1660-2000”. Vi kom nok mest ind på vælfærdsperionden fra 1960´erne og op. De sjoveste gensyn med ting fra en svunden tid, men ikke helt så svunden at man ikke kunne huske den. F. eks var Spies uniformer med kuffert og fly udstillet. Sørgeligt at rejser allerede er kommet på museum, så man kan stå og kigge og nikke til hinanden og sige ”kan du huske dengang man rejste til andre lande?”. I kan læse med om udstillinger med 70´er tema her.

Vi gik igennem en stue, som kunne havde været taget direkte fra min bedstemors veninder, jeg husker, fra jeg var lille. Vi gik gennem historien om pornoens frigivelse, Jakob Haugård og en ellert.

Læs videre “Nationalmuseet for de utålmodige – En skat til Danmark”