Nu har jeg jo før fortalt om ‘Shakes’ med tilknytning til Folketeateret, som er Shakespeare i Ørstedsparken og som er gratis og ganske vanvittigt. Læs mere i linket. Dette indlæg handler ligeledes om Shakespeare i en park, nemlig Botanisk Have, hvor man sætter sig på græsset med et tæppe, en flaske vin, godt selskab og lader sig underholde. Botanisk have versionen koster 299 kr, og forestillingen præsenteres af “After Hours Theater Company”.
Læs videre “Shakespeare i Botanisk have med after hours theater”Boathouse – En skøn sommeraften til lands til vands og i maven

Boathouse terrasse 
Udsigt til Nyhavn
Hvad er det Boathouse kan? Den asiatisk/amerikanske fusions grill restaurant har noget af det mest skattede i København en varm sommerdag og – aften, nemlig havudsigt. Nå ja ja i hvert fald havudsigt over kanalen over til Nyhavn. Der er liv og glade dage i området og proppet med folk, der bader og solbader. Faktisk ligger det lige om hjørnet fra broens gadekøkken, hvor serveringen er ligeså høflig, som du selv gør den til, og dunkende diskorytmer akkompagnerer din græske gyros. Der er også normalt fyldt op på Boathouse, men mere roligt og ingen græsk gyros.

Vi havde bænket os på terrassen og var i det sunde hjørne. Nå ja et lille glas Sancerre blev det til, men ellers var vi på salaterne. Jeg spiste en skøn poke bowl med mangodressing, grønt, ris, rå fisk og kimchi. Min veninde fik burrata salat. Det var veltillavet og kostede 145 kr stykket. for så vidt en OK pris for at indtage dem der på kajkanten.

Du går ikke forgæves på boathouse og udvalget er fint og til at betale. En fin aftentur rundt på Christianshavn ligger ligefor til at ryste salaten eller grillbøffen på plads.
Koks pop-up i Tivoli. Turpas til færøsk Michelin-stjerne.
Dette indlæg bliver af en længere karakter, for retterne var mangfoldige og sanseindtrykkene større end normalt. Det virker jo snart utroværdigt herfra amatørbloggerens side, at dette også er et fantastisk måltid. Nå men al troværdighed er hermed på spil for det var en skøn oplevelse med nye ingredienser og en meget smagfyldt oplevelse. Det kinesiske Tårn i Tivoli var kulisse til Koks pop-up i København, kortvarigt relokeret fra Thorshavn og august måned ud.
Færøske forretter
Måltidet var baseret på færøske ingredienser fløjet friske ind flere gange om ugen. Evt klimabekymring kan jeg desværre ikke tage hånd om her. Vi startede med et skaldyrsfad. Smukke smukke muslinger med urter, blomster og farver. Et uvenligt søpindsvin havde sneget sig med og smagte ok, selvom det nok aldrig bliver min yndlings- havfrugt. Vi lagde helt ydmygt ud med vinmenu, som fulgte det færøske eventyr.

Skaldyrsfad på is 
Kammusling 
Hestemusling
Næste omgang var helleflynder som tartar og en torskeret. Helleflynderen var dækket af brøndkarse og var frisk og god, men blev overhalet indenom af en let saltede torsk med kaviar. Den svømmede behageligt rundt i en flødeemulsion på kål og ærter. Den torsk døde lykkeligt og har opfyldt sin torskeskæbne, og de små stør-babyer ligeså.

Helleflynder tartar 
Torsk delux
Krabben var blevet svøbt i en karamelliseret løg-fløde-emulsion og lagt i et gennemsigtigt tæppe af hyldeblomstgelé.
Læs videre “Koks pop-up i Tivoli. Turpas til færøsk Michelin-stjerne.”Pomlenakke Traktørsted med udsigt til Møns klint
Vi var på airbnb i Præstø, iøvrigt et yogacenter i et tidligere mejeri, så det er 7 m til loftet og en kæmpe skorsten midt i stuen. Super skønt sted helt centralt i Præstø, eller så centralt som noget kan ligge nu vi taler Præstø. Endnu mindre centralt og en god køretur væk til Falster ligger Pomlenakke. Inden jeg begynder at opridse lyssaglighederne, så find kalenderen frem og bestem dig for hvornår du skal dertil.

Vue fra gårdhaven 
Saltede mandler 
Udsigt til klintens bagside
Vi blev efter eget ønske bænket udenfor og fravalgte faktisk den eksisterende menu, hvor det er muligt med hhv 4 el 7 serveringer. Vi gik off piste på a la carten. Lidt mandler og oliven og det bedste surdejsbrød til at få festlighederne til at tage fart.

Østers med koriander og lime 
Møens klint
Maden på Pomlenakke
Bestilte ydmygt en østers (regalle) med koriander og lime, men da vaffel med skinke (copa) overdådigheden kom på bordet til een af de andre måtte jeg også have sådan een. Tjeneren var hurtig ‘hvorfor nøjes, lev nu livet’, bedyrede han. Godt så, to snacks it is. Ja det er jo ikke fordi jeg vil men fordi jeg trænger.
Forretterne havde vi tre spisende delt ud på alle tænkelige emner – Cerviche, jomfruhummer og tartar, sidstnævnte var for en gangs skyld ikke mig. Jeg fik hamachi-cerviche. Lækker hvid fisk i agurkesmag.

Vaffel med skinke og ost 
Cerviche 
Jomfruhummer på sauce nage 
Tartar
Hovedretten var vi enige om, så der kender jeg kun til, hvordan lammet smagte. Grillet lam med stegt kål og en pure af rodfrugter. Den blev overhældt med en ret lækker lammefond med friskbælgede ærter og tomat. Ærligt kunne mit lam godt have fået et minut eller to mere.

Grillet lam 
Chablis
Regningen endte på ca 2000 kr for tre personer inkl en flaske chablis og det meste af et surdejsbrød, hvilket var yderst rimligt. Skynd dig derhen mens det stadig er sommer.

Guide til god mad i Lissabon og Porto!
Nedenstående er jo ikke fyldstgørende overhovedet, men skal tjene som guide til god mad i Lissabon og Porto – ikke mindst guide til de gode udsigter. Lissabon boede vi i det centrale Baixa Caido og i fugleflugtslinie er der ikke langt til noget som helst. Når du først har forceret bakkerne har du dog virkelig fortjent dit måltid. Nedenfor er der flere steder til inspiration, men i gågaden er der et væld af restauranter, man kan droppe ind på. Rooftops skal gerne bestilles i forvejen, hvis ikke du skal gå forgæves.
Lissabon – LostIn

LostIn ligger i det nordlige Bairro Alto, hvor det ellers vrimler med restauranter og gang i gaden. Stigningen man må tage, hvis ikke man hopper på en sporvogn, belønnes med en fantastisk udsigt og en balinesisk inspireret restaurant. Den er ganske genkendelig på sit gavlmaleri og af en blå balinesisk kvinde. Vi fik salater her. Der var dog et ret varieret udvalg og som sagt kommer man for udsigten og den skønne gårdhave med sval brise på en varm dag.
Læs videre “Guide til god mad i Lissabon og Porto!”Sandslotte og havnestemning i Hundested
Hvis den to værelses-lejlighed strammer lidt om skuldrene inde i byen og temperaturen ligger sidst i 20´erne, byder Hundsted på god adspredelse og en kølig brise. Langs nordkysten kan man jo passende dyppe sin krop i Kattegat inden man henunder aften kan drage mod Hundested Havn.
Læs videre “Sandslotte og havnestemning i Hundested”Hvor tilbringer du 24 timer i absolut luksus?
Det korte svar er Marienlyst Strandhotel ved Helsingør. Hermed kunne dette blogindlæg stoppe, men skulle du have mod på at læse lidt mere, vil jeg uddybe og begrunde, så hold på tegnebogen og læs videre. Jeg havde med en veninde bestilt en meget romantisk-lydende “you and me”-pakke. Pakken kostede 2200 kr pr person og inkluderede afternoon tea, spa, tre retters menu, overnatning, morgenmad og spa igen dagen efter. Det er muligvis mange penge, men det er ikke dyrt, for det man fik efter min mening.
Læs videre “Hvor tilbringer du 24 timer i absolut luksus?”Et peak ind i dronningens private gemakker på Fredensborg slot
Man skal være en tålmodig sjæl som Dronning på Fredensborg slot. Fra tidlig morgen til sen aften drøner undersåtterne rundt på første sal og kigger på interiøret. Der var blevet bestilt billetter til rundvisning på Fredensborg slot til vores lille gruppe. Først en lille time rundt på slottet og en lille time rundt i den inderste del af haven, som normalt er lukket af.

Marmorhaven 
Udsigten fra hoveddøren
Guiden Eigil forsynede os med fine facts om kongerækken både de syndige eskapader, de vundne slag og ikke mindst de tabte. Årstal føg os om ørene, mens vi kiggede i de relativt små men overdådige rum. Lad mig sige, at ingen er gået ned på guldornamenter og stukarbejde på Fredensborg. Der var kæmpe malerier overalt – ikke mindst i loftet. Alle værelser har et navn eksempelvis “Det gule Værelse” eller “kineserværelset”, og det er en ting, jeg tænker at kopiere. TV-stuen og soveværelset virker ordinært nu, hvor “Morgenopstandelsesværelset” har en helt anden klang. Jeg vil nok holde lidt igen med porcelænshestene, men silketapet kan nu noget meget eksklusivt. Man måtte desværre ikke tage billeder.

Udenfor Fredensborg slot
Da vi blev ekskorteret udenfor blev vi taget imod af en ny guide. Hun ledte os til årstidernes have med planter, der i blomstringen matchede årstiden i deres tildelte firkant. Der var den private terrasse med udsigt til marmorhaven med et væld af udskårne marmor figurer. Der lå ‘menageriet’ – en lille ø omkrandset af en lille voldgrav. Det er stedet, hvor man holder sin lille zoologiske have, når man bor på et slot. Det er dog udskiftet med en million flotte roser nu, men husede tidligere bjørne, ulve og andre vilde dyr.

Menageri-øen 
Barok kål 
Rosen-espalier
Vi blev guidet videre gennem en allé af rosenbuske med køkkenhave og urtebede på hver sin side. Der var lidt tid til at kigge for os selv, og man kunne vælge mellem salat eller kål siden. Jeg bekendte mig til kålen og var vidne til en utrolig barok-beplantning af netop kål. 5 fuldstidsgartnere sørgede for pasning af de fineste rektangler med urter, blomster og biodiversitet.

Mistænkene 
Orangeriet
Til sidst besøgte vi orangeriet med citrustræer og alverdens velduftende planter og blomster. Vi passerede aftægtsboligerne, hvor det er muligt at ansøge om en retræte-lejlighed. Møbelpolsteren, der havde aftjent 40 år på Fredensborg slot, havde netop fået en sådan lejlighed. Jeg kan godt dermed regne ud, at man skal til at i gang, hvis det er der man påtænker at bruge sin alderdom.
Omvisningen kostede 100 kr, hvilket var et fund og kan bestilles her. Der er kun omvisning i juli måned, så det er med at udnytte det nu. Det er en interessant oplevelse, og man får endnu en chance for at støve sin lidt anløbne kongerækkeviden lidt af igen. Når man har været rundt kan man passende spise frokost i Skipperhuset – anmeldt under “Mad og drikke” her i bloggen. Enjoy!

Her begraves alle Dronningens hunde. Pt 16 stk 
Abrikoser
Taking a bite of the world: At rejse er at spise
Fugu, øl og andre farlige substanser
‘This is Fugu..it’s delicious, please eat’- Vi var inviteret på middag på et lille ydmygt spisested i Kyoto, og der var egentlig ikke lagt op til, at vi denne aften skulle konfronteres med liv og død og genopleve et afsnit af Fear Factor. Jeg havde en forståelse af, at fisken, fugu, skal tilberedes af en højtuddannet kok, for at man kan være sikker på, der ikke er noget tilbage af den dødelige gift, som den er berygtet for. Man kunne også godt forestille sig, at det egentlig bare var Onkel Taroo-san, der huserede i køkkenet i familierestauranten, men ”when in Rome”..or Kyoto….ned røg fisken. Hvis jeg skal være helt ærlig, var det måske mere en eksistentiel oplevelse frem for et gourmet måltid. Bevares, den smagte fint, men den var med til at rykke ved nogle usagte grænser, og det er en kæmpe del af at rejse for mit vedkommende.
Læs videre “Taking a bite of the world: At rejse er at spise”Det nyåbnede ‘Skipperhuset’ ved Fredensborg slot
Skipperhuset, der lige er åbnet pr 1/7, havde helt sikkert til ære for os sat tre små svaneunger og en svanemor i søen. Derudover havde de sørget for en solnedgang, sval brise og den mest perfekte sommeraften ever ved Esrum sø til venstre for Fredensborg slot. Alle gæster var bænket under store parasoller og menukortene blev rundhåndet delt ud. Man kunne få en set menu på 5 serveringer, men vi gik lidt off piste og bestilte hver to snacks og to lette retter. Det endte med at være lige præcis det der skulle til for at fylde en slunken onsdagsmave.
Skipperhusets snacks
Vores snacks, som alle kostede 50 kr stykket, bestod af salt vaffel med trøffelmayo og serranoskinke, en tallerken med skinke og mandler og kroketter med saltet torsk. Vi drak chardonney til foretagenet, som muligvis var lidt anonym, men det var retterne ikke. De smagte virkelig dejligt og trøffelmayo har aldrig gjort nogen noget ondt. Kroketterne var små, delikate og friterede.

Kroketter 
Serrano med mandler 
Salt vaffel med serrano
Småretterne på Skipperhuset
Turen kom til vores småretter, som vi valgte lidt bredere end snacksene. Cervichen var med yuzu og miso. Kunne ikke smage misoen, men kunne måske smage, hvis den ikke havde været der – den var frisk, men uden at være sur. Tartaren var faktisk ret enorm af en let ret at være, en rørt og blød, god og cremet. Kulmulen og nyretapperne må jeg være svar skyldig for det var mine medspisende, der fik dem, men de roste i højlydte vendinger.

Cerviche 
Tartar

Nyretapper 
Kulmule
Alle de lette retter står til 110 kr og det anbefales med 2-3 snacks og 2-3 lette retter. En fin fuld aften til 500 kr lykkedes det faktisk at gøre det for, og det var alle pengene værd. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad Skipperhuset har måttet betale i leje af svaner, svaneunger og perfekt indstilling af vindmaskinen. Jeg tror vi fik solnedgangen med helt gratis






