Koks pop-up i Tivoli. Turpas til færøsk Michelin-stjerne.

Dette indlæg bliver af en længere karakter, for retterne var mangfoldige og sanseindtrykkene større end normalt. Det virker jo snart utroværdigt herfra amatørbloggerens side, at dette også er et fantastisk måltid. Nå men al troværdighed er hermed på spil for det var en skøn oplevelse med nye ingredienser og en meget smagfyldt oplevelse. Det kinesiske Tårn i Tivoli var kulisse til Koks pop-up i København, kortvarigt relokeret fra Thorshavn og august måned ud.

Færøske forretter

Måltidet var baseret på færøske ingredienser fløjet friske ind flere gange om ugen. Evt klimabekymring kan jeg desværre ikke tage hånd om her. Vi startede med et skaldyrsfad. Smukke smukke muslinger med urter, blomster og farver. Et uvenligt søpindsvin havde sneget sig med og smagte ok, selvom det nok aldrig bliver min yndlings- havfrugt. Vi lagde helt ydmygt ud med vinmenu, som fulgte det færøske eventyr.

• 

• 

• 

Næste omgang var helleflynder som tartar og en torskeret. Helleflynderen var dækket af brøndkarse og var frisk og god, men blev overhalet indenom af en let saltede torsk med kaviar. Den svømmede behageligt rundt i en flødeemulsion på kål og ærter. Den torsk døde lykkeligt og har opfyldt sin torskeskæbne, og de små stør-babyer ligeså.

• 

• 

Krabben var blevet svøbt i en karamelliseret løg-fløde-emulsion og lagt i et gennemsigtigt tæppe af hyldeblomstgelé.

Ligesom med torsken var fedt, sødt, syrligt, salt til stede. Krabben kæmpede lidt for at blive smagt, men orangevinen, som jeg normalt ikke er til, hjalp den på vej.

• 

Den efterfølgende ret har jeg ærligt måttet google mig til. De har fundet på fine færøske ord som ‘ræstur fiskur’ og ikke mindst de smuktklingende ‘garnatálg’. De dækker begge over noget, der er fermenteret i en hytte med samme bakteriekultur. Garnatálg er såmænd tarmfedt fra et får trillet til kugler og fermenteret. Lad mig endelig blive klogere, skulle nogen være begunstiget med at være tættere på sandheden.

Små stykker kartoffel, givet enhver kokkeelevs mareridt, veldekoreret lagt til siden, så vores fermenterede ret fremstod som en solsikke. Altså lad mig afdramatisere den fermenterede tarmbolle. Det smagte dejligt og tilsat en sauce på vesterhavsost, gav det så meget nordisk mening og symbiose.

Færøske hovedretter

Vældet af forretter var slut, og vi blev budt på det færøske nationaldyr, lam. Tildækket med et stykke sort umami portobellosvamp og dekorerede perleløg hentede den syrlighed fra en tyttebærkompot knap synlig ved siden af det grillede lam. Vinen var faktisk lidt tam her. Det var en sydafrikansk vin, der kæmpede for sin eksistensberettigelse.

Desserten blev beskrevet som noget så uortodokst som græsgelé med røget fløde. Reelt kunne man fint smage græsset. Her må jeg sige, jeg har insider information, da jeg for et par år siden dyrkede græs på altanen i den tro, at det var purløg, så jeg kender fint til smagen af græs. Den røgede fløde og de syrlige jordbær udgjorde en dessert, der ikke efterlod os med tankerne på flere timer på løbe båndet imorgen. Det burde vin menuen mulighed henlede tankerne på istedet. Men denne aften blev nydt uden synd, og det var fantastisk.

Aftenens menu kostede 1000 kr og vinmenu 850 kr. Det var altsammen alle pengene værd. Hvorimod kaffen var optrækkeri. To stykker chokolade og en dobbelt espresso kostede den formidable sum af 120 kr, hvilket var noget nær insane. Jeg slår mig ned som barista på Færøerne, når chancen byder sig. Men man havde jo tilgengæld fået et rasende godt måltid og en dejlig vinmenu, at man jo næsten ikke fandt det i sig at klage. Vi gik velmætte og veltilpasse hjem fra Koks pop-up i Tivoli for at prøve at finde stjerne skud på august nattehimlen. De skulle være mangfoldige i denne lune august måned.

• 

•