Restaurant Mirabelle huserer i det nu lukkede bageri ved Empire bio på Nørrebro. Det er fortsat sicilianske Christian Puglisi, der sidder for bordenden. Vi bemægtigede os en plads ved det store rustikke plankebord i midten og lod den sicilianske ånd falde på os.
Læs mere Læs videre “Mirabelle Spiseria er siciliansk sol og dansk hygge”Bordeaux som en forlænget weekend med easyjet
Det er altid en god idé at tage til Bordeaux. Jeg skal kort redegøre for hvorfor, så hold dig klar med Visa-kortet til køb af flybillet. Easyjet flyver direkte og koster ikke en formue. Vi fik det til under 500 kr pr mand.
Læs mere Læs videre “Bordeaux som en forlænget weekend med easyjet”Janice på Vesterbro – vidunderlig mad i epicenteret af naturvin
Janice ligger lige om hjørnet fra, hvor jeg bor, så det er egentlig for galt, jeg ikke har været her endnu. Den åbnede i sommeren 22 i små intime lokaler på Vesterbrogade. Køkkenets størrelse svarer til mit eget, så lille køkken og store ambitioner. Der var gang i mange gryder og sager, da vi ankom til første seating kl 18. Der er fem retter på menuen i prisklassen 100-150 kr og muligheden for nogle mindre serveringer som hapsere. Fredag og endnu engang beslutningsmættede for ugen lod vi køkkenet tage teten i menuen for både mad og vin. Sæt igang.
Promener ned til Promenaden på Frederiksberg Allé
Promenaden er en helt klassisk restaurant på Frederiksberg Allé. Den ligger på vejen fra Frederiksberg have, hvor jeg ind imellem i et vildfarent øjeblik har motioneret. Svedig og iført løbetights og reklame t-shirt er jeg ofte gået forbi. En solrig sommerdag sidder folk udenfor dækket af højt belagt smørrebrød og fadøl eller kølig hvidvin serveret i dugbelagte glas. Der ser altid enormt fristende ud.
Læs videre “Promener ned til Promenaden på Frederiksberg Allé”Den perfekte aften i Skindergade inkluderer Theo og sko
Restaurant Theo, Roccamore og Gråbrødre torv rummer opskriften på en virkelig dejlig hverdagsaften. Vi mødtes i Roccamorebutikken og købte os fattige i sko, men lod hinanden forstå, at det jo ligeså vel kunne have drejet som om en bilreparation, og der ville det jo minimum koste det samme. Med poserne i hånden, fik vi en before-dinner-drink på Gråbrødre Torv. Derefter oprindt vores reservation og dermed kærkommen mulighed for imødekomme vores mavers knurren på restaurant Theo på Skindergade.
Læs videre “Den perfekte aften i Skindergade inkluderer Theo og sko”Restaurant Smaek i Ålborg. Der er smæk for skillingen
jeg vil først mane alle rygter i jorden, om at jeg var på vej i Jomfru Ane gade. Næh jeg var på vej til et videnskabeligt foredrag i Ålborgs Musikkens hus, og man kan jo ikke leve af ånd alene. Restaurant Smaek ligger et stenlast fra Jomfru Ane gade i et smukt gammelt hus ved vandet. Der er en skøn terrasse udenfor til en god sommerdag.
Læs videre “Restaurant Smaek i Ålborg. Der er smæk for skillingen”La Rocca rocks. Italien lever på Vendersgade.
La Rocca har jeg haft hørt meget godt om, og nu var det tid til at få syn for sagen selv. Det er en italiensk restaurant og meget kosmopolitisk fik vi stukket en ipad i hånden til bestilling – i det mindste foregår det ikke via de i min verden forhadte QR koder. Vi scrollede og backspacede os vej frem til det, vi følte mest for. Det var en svær øvelse. ikke så meget for vores ipad-vante fingre, men mere fordi der virkelig var mange lækre sager at vælge imellem.
Læs videre “La Rocca rocks. Italien lever på Vendersgade.”Skønne Remouladen på havnen i Vejle – Tag derhen!
Vi skulle egentlig bare have noget at spise, men en turbulent weekend gav os alligevel lyst til en smule forkælelse. Restauranten hedder Remouladen, og ærligt synes jeg ikke navnet passer til den flotte hyggelige restaurant, vi trådte ind i. Der er en fantastisk udsigt til lystbådehavnen, byggeriet Bølgen og Vejlefjordbroen.
Læs videre “Skønne Remouladen på havnen i Vejle – Tag derhen!”Frokost på Fasangården i Frederiksberg Have
Fasangården i Frederiksberg have er blevet renoveret og endelig åbnet i oktober. Det er et studie i tapeter og mad serveret i små dybe tallerkener. Et helt fantastisk sted, hvor man har skrællet 16 lag af tapet og genoptrykt de oprindelige tapeter, som simpelthen er blevet så smukt.
Fasangården, nu i grå Tapet 1 Tapet 2 Tapet 3
Huset har tidligere været lejet ud og beboet – her tænker jeg godt nok man skal kende én der kender en slægtning til Oehlenschlæger, som beboede stedet i midten af 1850´erne for at komme i betragtning. Der er faktisk et lille hotelværelse med badeværelse på øverste sal. Hvis ikke jeg i virkeligheden boede 800 meter nede ad vejen, ville det være perfekt at overnatte i.
Læs videre “Frokost på Fasangården i Frederiksberg Have”Rørvig Kro – tag derhen en dejlig sommerdag
Rørvig Kro er et skønt lille sted, der ligger centralt i Rørvig, men det gør det meste selvfølgelig. En eftermiddag i September ,men god temperatur og i maskefri omgivelser. Vi fik kalvetartar og fiskefrikadeller. En hjemmerørt remoulade og et utroligt antal tallerkner, kurve, krukker etc akkompagnerede måltiden. God hjemmebagt brød. En utrolig tilfredsstillende frokost efter vi havde været i familiens fodspor rundt i jagten på de gamle sommerhuse, desværre nu ejet af nogle andre. Et hygligt område, måske man lige skulle kigge priser på sommerhuse….