Two Socks – gin på 1000 måder

Ginbaren Two Socks findes fire steder i Danmark. Vi besøgte den på Klostertorvet i Århus, men der ligger også tre i København – på Halmtorvet, i Skindergade og på Christianshavn. Vi tænkte, at gin måtte være en god ledsager til nogle after dinner drinks en lørdag aften. Det havde vi helt ret i. En rustikt indrettet bar dedikeret til den legendariske alkohol.

Vi blev mødt af mængder af ginflasker, der havde bemægtiget sig al vægpladsen i sirlige rækker. Til min store overraskelse var der ledige pladser, og vi slog os ned. Vendte et A5 udprint i den tro det var menukortet. Det var langt fra menukortet. Det lå ved siden af og fik Harry Potter bog 7 til at blegne i tykkelse.

Vi kastede os over udvælgelsen. Her må jeg give ejerne af Two Socks et tip. Folk der køber drinks til 120-130 kr stykket er muligvis ikke gymnasiesegmentet. Man kunne godt have brug for enten en my mere lys eller en 50 år+ venlig font størrelse.

Flamberet appelsin

Drinksene blev udvalgt og blev serveret med den største højtidelighed. Det første sæt bestod af flamberet appelsin gin og tonic og en rabarber-sag. Vi fik nøje forklaret alle ingredienser, mens tjeneren pegede ned i drinken med lillefingeren og gik ærbødigt igang. Appelsinen var enorm aromatisk, hvor rabarbaren godt kunne have smagt mere igennem.

Rabarber gin og tonic

Espresso og lilli pilli


Det var jo lørdag aften og nu havde vi jo fået et bord, så vi gik ombord i menukortet påny. Mit blik faldt efter intens bladren på en espresso Martini og min veninde fandt en eksotisk lilli pilli drink. Efterfølgende Google Search vil vide at det er et australsk bær. Jeg er sikker på det er supersund og indeholder antioxidanter. Espresso martinien med noget færre foryngende ingredienser smagte skønt – som en iskaffe med et twist. Lilli pilli virkerede mere diskret

espresso martini
lilli pilli

Vi gik fornøjede ud i Århus pulserende natteliv for at finde en natbus. Skulle du have lyst til endnu en drink var der rigeligt at vælge mellem til den lyse morgen eller kreditmaximum på dit dankort ville stoppe dig. Det er et superhyggeligt og blandet klientel og dæmpet musik. Hyggeligt indrettet og virkelig en mulighed for at nørde gin. Her skal jeg hen igen. Måske ses vi?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *