Cafe Alma på Islands brygge har noget så ganske usædvanligt som en normal brunch. Sådan een som man kendte dem fra 00´erne. En tallerkenservering fuld af goodies. Placeret i små skåle rører ingen elementer rører upassende ved hinanden.
RestaurantenAlma
Der er mulighed for morgenmadsagtige sager som croissant og blødkogte æg, men så tidlige er vi ikke på færde en lørdag morgen. Vi havde klart en strategi om at helligholde brunchen som en kombination af morgenmad og frokost og i så tilfælde må stærkere sager til.
Der var mulighed for tre udgaver af brunchen “the good, the bad and the ugly”. The good indeholde vegetariske pølser og var i det hele taget lige hellig nok til min højtideligholdelse af måltidet. The bad indeholdt bacon og pølser med ægte klimakompromiterede svinekød. Vi blev yderligere forkælet med avokado, ost, charcuterie, yoghurt med knas og lækkert brød. “The ugly” er vejen til pandekager med sirup og flere syndige fornøjelser.
Den helt igennem venlige servering på Cafe Alma bragte os blodappelsinjuice og latte og kom tit forbi for at spørge til, om alt var som det skulle være. Lørdag morgen endte med at blive ret perfekt for kun 209 kr pr mand. Det er yderst rimelig. Hvis du lige har lyst til en brunch, hvor intet er fermenteret eller erklæret afgrøde fra Gambogård eller lignende, så er Alma er superhyggeligt bud. Du kan jo lige gå en tur langs bryggen bagefter.
Jah Izakaya huser en japansk restaurant, der faktisk har ganske autentiske vibes på Gasværksvej. Jeg har haft længere ophold i Japan og har bestemt været på min del af izakaya´er. Izakaya henviser egentlig til en butik, der sælger sake. Konceptet går da også ud på, at man får en utrolig kold fadøl af den slags, hvor glasset er kølet i fryseren og øllen danner små kulde-krystaller, og der er bestemt også mulighed for sake. På trods af min japanofile tilgang til livet har sake aldrig rigtig vundet mig over. Andre drikkevarer er tilgængelige, men det er nu engang mon favorite of choice. Maden er japanske tapas. Små retter både varme og kolde, som man deler og sidder og hapser lidt af til man er mæt og glad.
Diagonalkroen i Give, også kendt som Lindberg Dining, har ligget der i en menneskealder. Mit barndomshjem ligger tæt på, men jeg har faktisk aldrig spist der før iaften. Lasse Lindberg står bag kroen og under corona stod det klart, at han er en driftig herre. Han lancerede tartelet ud af huset med online salg. Danmark svælgede i tartelet, og tonsvis af høns i asparges fløj ud af døren hurtigere end det kunne fabrikeres. Det var tider! Tarteletfyldsbranchen blev efter corona nedlagt, og kroen fik fuld fokus med gode råvarer.
Lee’s Kitchen ligner ikke noget, jeg ville gå ind på fra gaden umiddelbart. Kald mig forudindtaget, for det var jeg muligvis nok. Den ligger på den enormt trafikerede Åboulevarden og neonlyset brager ud fra stedet. Det er ikke min idealistiske danske hyggefornemmelse, der her imødekommes. Men den tanke skal du pakke langt væk. Det er nemlig noget så sjældent som kinesisk (kantonesisk) mad, som er autentisk. Vi var fire personer, som har studeret kinesisk sammen i 90´erne, der havde til hensigt at fejre forsinket kinesisk nytår, så stedet var nøje udvalgt.
Restauranten Llama var ubetrådt grund for mig – og det må siges, at det er da en stor skam. Upfront vil jeg sige, at dette er super lækker mad. Restauranten er med i cofoco-gruppen, og repræsenterer det sydamerikanske kontinent med elementer fra Bolivia, Peru, Brasilien og så nordligt som Mexico. Der virker ikke til at være meget liv, når man står ude på Lille Kongensgade, og stirrer ind i det øjensynligt mandagstomme lokale. Det skal man ikke lade sig narre af – gå bare ned ad de kakkelbeklædte trapper og ind i den wifi-løse hule, hvor selv de mest ihærdige 4G stråler ikke nåede ned.
Madklubben Vesterbro er en seriøs stor restaurant, som jeg af samme årsag har haft lidt modvilje mod. Den er for nogle år siden blevet renoveret, og den virker mere opdelt end, den har været før i tiden. Vi var heldige og fik et stort bord ud mod Vesterbrogade. Man kan være mindre heldig og få et bord ti cm fra dem ved siden af i en lang række af delte private samtaler. Det er mindre charmerende.
MadklubbenVidunderligt elghoved
Madklubben slår sig op på at være prisbillig uden at gå på kompromis med kvaliteten. Til gengæld kommer bestik ind i en krukke, og du må forsyne dig selv, hvilket er fint. Betjeningen var der bestemt intet i vejen med, selvom der var travlt denne lørdag aften. Vi var sent ude og fik først bord kl. 20, hvilket tog lidt af trykket.
Rimet laksTom Kha – Thaisuppe
Konceptet for Madklubben Vesterbro er, at man vælger X antal retter for et bestemt beløb. Det kan godt ved første øjekast synes enormt billigt, men reelt er det specifikke retter, du skal vælge, uden der kommer et ekstra gebyr på. Det er fint, det er prisen, men du skal bare være obs. Jeg valgte rimet laks med fennikel til forret (+25 kr), og min veninde tog en thaisuppe. Køkkenet stikker i alle retninger, men det komplementerer Vesterbro lokationen fint. Vesterbro stikker i sig selv lidt i alle retninger. Laksen var blød og lækker, suppen krydret og varm. Alt godt.
Rib eye med fritter og rødvinssauce
Madklubben Vesterbro Rib-eye og Kulmule
Hovedretten fristede i mit tilfælde med en rib-eye. Her skal man lige være opmærksom på, at der står +160 kr med fontstørrelse 6. Her synes jeg faktisk, at de bare skulle lavet et almindeligt menukort med priser på de enkelte retter i stedet for at tvinge konceptet ind i 3 retter for 275 kr. Kødet var så dejlig mørt med så kraftig en rødvinssauce, at jeg faktisk ikke kunne spise det hele. Pommes fritter og salat måtte man købe separat. Det er fint, men igen synes jeg det manipulerer lidt med den faktiske pris, da der eller mangler en form for kartoffel eller grønt til retten, som igen skal tilkøbes.
Kulmule i rød karry
Min veninde var i det asiatiske hjørne og gik efter en kulmule i rød karry (+35 kr). Hun lød ganske tilfreds, og vi skyllede herlighederne ned med en yderst prisvenlig pinot noir til 395 kr. Vi havde en super hyggelig aften, men jeg irriteres desværre over konceptet på menuen. Maden var lækker, men det er ikke et specielt billigt sted. Vi endte på 1600 kr for to retter hver og en flaske vin og vand. Til gengæld er der ikke så meget affodring over det, som det gjorde sig gældende flere år tilbage i tiden.
Madklubben Vesterbro er et ok sted, og der er som regel plads, fordi det er så enormt stort. Maden er ganske fint. Den er ikke specielt nyskabende, men lækker og god. Til gengæld skal du have læsebrillerne med til menukortet for at se alle de monetære tillæg på kortet. Det er et supergodt sted til firma-arrangementer, men privat vil jeg nok reelt se andre steder hen først.
Tivoli food hall har ligget lige overfor Hovedbanegården på hjørnet af Tivoli i flere år efterhånden, men jeg har ikke rigtig haft noget incitament til at gå derind. Nu passede det lige med en hurtig frokost med en veninde. Det var faktisk en positiv oplevelse.
Copenhagen Distillery ligger ved Kløvermarken på Amager. Bus nr 37 går lige til døren. Jeg må allerede her advare mod at tage bilen derud, særligt hvis du skal på “lav din egen gin”- kursus. Det var netop, hvad vi skulle en lørdag i januar. Måske ikke hvid januar i traditionel forstand, men ginen var dog klar og ren. Det er nogle kæmpe bygninger, der tidligere har tjent som renovationscentral, men som nu er transformeret til event-center og destilleri. Der holdes koncerter hver måned og en kæmpe bar med gin og tonic i alle variationer møder os, da vi træder ind.
Bings brunch restaurant har altid plads, hvis man ikke har været ude i så god tid, at man har sikret sig et bord på eet af de mange brunch steder på Vesterbro. Problemet med flere af stederne er, at man ikke kan reservere bord. Det er supertræls, når man står der med knurrende mave og cyklen allerede låst fast til plankeværket med rucolås og knallertkæde.
Mange steder serverer også kun morgenmad. Andre f. eks Polly, Mig og venner eller Cadence har større retter på menuen såsom egg benedict og australsk avokado sandwich. Det kan alt sammen være vældig fint, men man kan godt stadig have lyst til den der kæmpe store tag selv buffet, som vi kendte det fra før corona.
Duck and cover er en cocktailbar på Dannebrogsgade på Vesterbro. Den er mildest talt anonym set udefra og i skrivende stund er jeg i tvivl om, der rent faktisk er et skilt, der indikerer, at her kan få noget alkoholisk til ganen. Det har givetvis tidligere været en mørk kælderlejlighed, men stedet har formået at gøre det til deres styrke og indrettet en ganske hyggelig cocktailbar.
Det er i sandhed mørkt i kælderen, men hvis man finder frem til en lampe, kan man godt tyde menukortet, der heldigvis er skrevet til folk i den alder, der går på cocktailbar. Der er sofagrupper og træpaneler på væggene. Temmelig 70´er præget med keramik hængt op på væggene og rya-vibes. Vi havde ikke bestilt bord, men det anbefales, hvis man er på færde en fredag eller lørdag.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.
