Sidste år skrev jeg også et indlæg om Copenhagen Light festival 2021, men set fra en lidt anden vinkel. Der var det minus 10 grader, total coronanedlukket og alle hungrede efter en eller anden form for kultur. I år 2022 valgte vi istedet at tage turen til søs. En masse af lysinstallationerne er således lagt langs havnen. Havnerundfarten havde set sit snit til at proppe lidt vinterkolde penge i lommen på et tidspunkt normalt uden særlig mange søentusiastiske danskere.
Vi stævnede ud fra Gammel Strand
Bådturen kostede 135 kr for 45 minutter (køb dine billetter her). Vi stævnede ud fra Gammel Strand. Traditionen tro en turguide med flere sprog under vesten. Vi sejlede forbi oplyste gavle og sindrige konstruktioner med forskelligt farvede lys.
Comms af Hans E. Madsen 
Dont be Blue af Mads Vegas
Her måtte vi være taknemmelige for guiden, for jeg tror ikke min kreativet udfordrede hjerne kunne have fundet på de tanker, der åbenbart lå bag hver skulptur. Eksempelvis blev værket ovenfor beskrevet således: Don’t be Blue er skabt med intentionen om at skabe ro og glæde blandt de som bevæger sig ind i det blå lys, og samtidigt inviterer værket festivalgæsterne til at stoppe op og hilse, snakke og sammen hjælpe hinanden ud af pandemiens ensomhed.
Den digitale kommunikation og overvågning
Det grønne lys symboliserer via oplyste paraboler vores digitale kommunikation med et snert af militær overvågningscenter. Jeg er nok alt for pragmatisk til de højtflyvende overvejelser, men nød i høj grad at se lys i det mørke København.
Phenix var een af de installationer, jeg synes var mest spektakulær. 15 m bred og 5 m høj. Den anden installation i top 2 var Kulturtårnet ved Knippelsbro. Tårnet var blevet beklædt med en masse små ikoniske neonskilte, som alle kender fra København. Irmahønen, Bikuben, Gajolerne fra Galle og Jessen.
Billedet yder ingenlunde værket retfærdighed, men til mit forsvar var jeg udstyret med iPhone gennem beskidte og ridsede plexiglas-ruder i bælgmørke og i bevægelse. Vi sejlede under broer og båden var udstyret med LED lys, der lyste op i forskellige farver, idet vi sejlede under. Vi kom forbi to lysende mennesker, der hang i en tynd tråd med den danske titel “hvad nu?”. Ikke mindre end 5 personer var gået sammen om den kreation. Figurerne hænger tydeligvis og åbenbart fast i en evig indre dialog, som guiden fik fortalt. Hmm OK. Jeg har kun taget få billeder med her af endda ret svingende kvalitet, men læs mere om alle værkerne her.
Vi ser rødt under broen 
Unterwassertage af Julian Angerer, Arno Dejaco, Anna Heiss, Clara Mayr, Nora Pider
Alt i alt var Copenhagen Light Festival Havnerundfart en superfin tur, som nok ikke afstedkommer priser for blændende fotokunst fra min hånd. Jeg vil faktisk synes, at der er en rigtig god gåtur om havnen gemt, og det kan man sagtens selvom man har set værkerne fra søsiden. Næste år trækker jeg nok igen i traveskoene og tilbagelægger turen til fods. Udstillingen er centreret omkring havneområdet med strækker sig vidt og varer frem til d 27/2 2022. Men så er det jo også forår til den tid.
