Sidste år skrev jeg også et indlæg om Copenhagen Light festival 2021, men set fra en lidt anden vinkel. Der var det minus 10 grader, total coronanedlukket og alle hungrede efter en eller anden form for kultur. I år 2022 valgte vi istedet at tage turen til søs. En masse af lysinstallationerne er således lagt langs havnen. Havnerundfarten havde set sit snit til at proppe lidt vinterkolde penge i lommen på et tidspunkt normalt uden særlig mange søentusiastiske danskere.
Læs videre “Copenhagen light festival 2022, nu til søs.”CPH Light Festival – Det er en kold, men lys tid, vi lever i.

Vi blev mødt med sætningen: ”Det er det mest kulturelle, jeg har været i måneder” fra én af de andre der stod og kiggede på lyset. Samlingspunktet var CPH Light festival. En masse forskellige lysinstallationer rundt omkring i indre København er blevet sat op og står og lyser i mørket fra d. 5/2 til 27/2. Der er lagt et program op på hjemmesiden med en tillempet version af København i form af et fortegnet kort, så det er næppe samme kort orienteringsløbere bruger, og vi missede nok et par af installationerne. De fleste installationer er dog sat op langs kanalen ved Gammel Strand og videre langs vandet ud mod Skuespilshuset og lette at finde.
Læs videre “CPH Light Festival – Det er en kold, men lys tid, vi lever i.”Få julelys i øjnene i Lumiere i Ringsted
Lumiere i Ringsted. Fars fede juleferie – go home! Det er en årlig event, fik vi at vide…eller det er det i hvert fald nu, blev vi fortalt, for pladsen er lejet for tre år. Danmark er lige blevet lukket ned, og man griber de sidste halmstrå i forhold til at suge julehyggen til sig.
Læs videre “Få julelys i øjnene i Lumiere i Ringsted”