Guzen ved Dragør fort. The place of Fire and ice

Jeg havde tidligere på måneden hørt om Guzen på Dragør fort fra nogle venner. Jeg havde her mellem jul og nytår bestemt mig for, at det skulle være nu. Det er et lille hus på en trætømmerflåde med saunagus i Dragør. Jeg fik en bekræftelsesmail om, at møde op omklædt. Jeg tænkte, at omklædt er badedragt, og nu var der 4 grader og tåge. Tilgengæld havde jeg heller ikke mulighed for at skifte til badedragt inden. Hva gør man så? Well i ly af tågen og Dragør fort, der ikke er den store publikumsmagnet en aften i december, skiftede jeg til badedragt på parkeringspladsen. Selv synes jeg det var diskret. Hundelufteren der sneg sig ind på mig med bar popo, har muligvis haft en anden opfattelse.

Læs videre “Guzen ved Dragør fort. The place of Fire and ice”

Fællesspisning på højskolemaner hos Absalon Folkehus

fulde huse til fællesspisning

Absalon Folkehus på Sønder Boulevard er vrkelig et sted på Vesterbro, der summer af liv. I virkeligheden er det en gammel kirke, der er lavet om til kulturhus. Vi var der lidt før jul, men det er der stort set hver dag. Der foregår alverden, og vi havde denne dag bestilt billetter til ‘drag banko med veninderne‘. Hvis der er en mulighed for at få aftensmad en hverdag uden rent faktisk at skulle finde på, handle ind og rent faktisk begå denne ret, så er det med at springe til.

Læs videre “Fællesspisning på højskolemaner hos Absalon Folkehus”

Spanakopita – en let og lækker græsk spinattærte

Jeg har netop været på roadtrip i Grækenland og for mig at se elsker de tærter, særligt spinattærte og filodej. Vi valgte at bruge en eftermiddag på en ”cooking class” og lærte at lave flere forskellige græske specialiteter. Tryk på linket for at finde stedet. Nedenstående er nem og lækker og kan spises i et væld af sammenhænge. Det kan være en let frokost, en forret eller en eftermiddagssnack. Fælles for de opskrifter vi lærte at lave er, at mængden af olivenolie umiddelbart overstiger ens forventninger. Frygt ikke olivenolien.

Læs videre “Spanakopita – en let og lækker græsk spinattærte”

Lad Ravelinen stå for din julefrokost

Ravelinen har ligget samme sted for evigt, synes jeg. Jeg har kørt forbi mange gange, men faktisk aldrig spist der. Det viser sig at have været en fejl. Der er åbent dagligt for både frokost og aftensmadssultne gæster. Om sommeren kan man sidde udenfor på terrassen med kig til Stadsgraven og svaner. Om vinteren kan man sidde indenfor med kig til de parkeringsvagter, der nidkært udskriver bøder. Service-meddelelsen herfra lyder, at det ikke er tilladt at parkere lige udenfor på den besnærende tomme plads.

Læs videre “Lad Ravelinen stå for din julefrokost”

Silberbauer Bistro på Jægersborggade – Marv, skaldyr, fisk og charme.

Jeg er netop kommet hjem efter nogle dage i Paris, og jeg har sørget for at akklimatisere med en ret fantastisk Bistro på Jægersborg gade, nemlig Silberbauers Bistro. Det er ikke et sted, man bare dumper ned en fredag aften. Der skal bestilles bord, og det skal ske i god tid i forvejen. Når du så står klar med dit sædvanlige mundbind, dit coronapas og din bordbestilling, er det et fantastisk sted at blive lukket ind.

Læs videre “Silberbauer Bistro på Jægersborggade – Marv, skaldyr, fisk og charme.”

There and back again…nattog gennem Europa vol 2

Jeg er jo på tur til Paris med Togrejse.dk og skal nu den lange vej hjem igen med nattog. Du kan læse om udturen her. Gare de l’est er ikke et lille sted. Der råbes noget i højttalerne på fransk, som jeg hverken hører eller forstår, og pludselig sætter 50 folk i løb. Jeg håbede, det ikke var en folkevandring, jeg skulle have deltaget i. Kiggede mod skærmene, og min afgang er uden angivelse af spor. I det sekund det popper op, rejser nye 100 mennesker sig og løber mod sporet. Vældig hektisk men super kontrolleret. Jeg falder igen lidt udenfor med min fysiske billet, men den åbner alle de rigtige døre, og man er ikke bange for den løber tør for strøm. 

Læs videre “There and back again…nattog gennem Europa vol 2”

Benoit i Rue St Martin – Michelin-stjerne i frokosthøjde

Vel ankommet til min Airbnb i Rue de Grenelle efter de sædvanlige skattejagtsagtige anvisninger. Jeg nærmest tiltvang mig et bad efter natten i toget, selvom check-in først var langt senere. Flere merci beaucoup’er senere stod jeg ude på gaden i latinerkvarteret parat til at udforske. Der var ikke egentlige planer for dagen, men havde booket bord på Benoit. 1 stjernes Michelin bistro, så forbi Notre Dame til mit mål. 

Læs videre “Benoit i Rue St Martin – Michelin-stjerne i frokosthøjde”

Togtur gennem Tyskland og nattog til Paris

Jeg er jo i den heldige situation at have vundet en tur til Paris med nattog med togrejse.dk. Turen er jo så med tog, og det skal vise sig at tage 16 gange så lang tid som med fly, checkin og deslige fraregnet. Jeg havde væbnet mig med tålmodighed, da jeg kender min evne til at smitte andre med kedsomhed efter at sidde stille i 20 minutter. Nogen tager på silent retreat eller yogaophold. Jeg måtte prøve at dyrke min zen i toget ned gennem Europa. 

Læs videre “Togtur gennem Tyskland og nattog til Paris”

My Darling, prøv tre etager af skaldyr på Højbro Plads

På hjørnet og ned ad trappen ved Højbro plads ligger Darling. Her skulle min fødselsdagsgave indløses. Vi havde på forhånd gransket menukortet, og valget stod mellem en 10 retters tasting menu og et skaldyrsfad til deling. Der er intet diskret over at få et sådan fad ind på bordet, men diskretion var heller ikke på nogen måde det, vi gik efter denne aften.

Læs videre “My Darling, prøv tre etager af skaldyr på Højbro Plads”

Lumagica Winter Wonder Christmas Land i Ringsted vol. 2

Det er jo blevet lidt af en tradition at tage til lysfestival i Ringsted op til jul. Vi havde også sidste år taget turen og spurgte i en glöggbod, om det var en tradition at afholde jule-lysfestival på pladsen. Det blev bekræftet, men i samme åndedrag sagde de optimistisk og ambitiøst, at det jo faktisk kun var første år. Du kan læse mere om sidste år her.

Læs videre “Lumagica Winter Wonder Christmas Land i Ringsted vol. 2”