Silberbauer Bistro på Jægersborggade – Marv, skaldyr, fisk og charme.

• 

• 

Jeg er netop kommet hjem efter nogle dage i Paris, og jeg har sørget for at akklimatisere med en ret fantastisk Bistro på Jægersborg gade, nemlig Silberbauers Bistro. Det er ikke et sted, man bare dumper ned en fredag aften. Der skal bestilles bord, og det skal ske i god tid i forvejen. Når du så står klar med dit sædvanlige mundbind, dit coronapas og din bordbestilling, er det et fantastisk sted at blive lukket ind.

Tjeneren, kom hen med en helt klassisk fransk bistro tavle og tog sig dejlig god tid til at forklare alle retterne, så man kunne se dem for sig. Der var virkelig noget for enhver smag. Og jeg advarer – det er svært at vælge! Priserne er også så helt aldeles rimelige, at ikke engang det indsnævrer feltet. Jeg tror, der er en servitut på Jægersborggade, der tilskriver at man SKAL servere naturvin for at få lov at operere i området. Heldigvis fik man lov til at smage inden bestilling. Jeg forstår ikke fænomenet og kommer givetvis ikke til det. Fred være med det.

• 

• 

Sashimi og rødfiskpå Silberbauers

Mit valg faldt på sandart sashimi med en fermenteret chili/appelsin dressing. Til hovedret valgte jeg en anden forret, nemlig græskar med stracciatella, brunet smør og crispy salvie. Resten af selskabet valgte rødfisken med aioli og et stykke pissaladiere til forret. Pissaladiere er en fransk løgtærte med karamelliseret løgn, for de er jer, som jeg selv, skulle have det oversat til dansk.

• 

Der er virkelig meget andet godt, som jeg tænker jeg skal have næste gang. Jeg skottede lige kort til nabobordet, hvor to veninder delte et marvben med toast, der reelt lignede et flækket kødben. Der er også en helstegt pighvar med muslingesauce eller en daube. Jeg stopper her, men budskabet er, at der er virkelig retter til at man kan komme igen rigtig mange gange.

• 

• 

Sashimien havde faktisk et godt kick af chili, som ikke blev overdøvende. Græskaren var perfekt afstemt i konsistens og smage. Cremeblød stracchiatella og brunet smør gør jo sjældent nogen skade, bortset fra på hofterne, men det var ikke i tankerne her. Jeg smagte ikke løgtærten eller fisken, men der lød rosende ord fra de andre.

Jeg er ikke den store dessert-gøj, så jeg nøjedes med en sort kaffe. De andre fik creme brulee og porcheret pære, som også gik rent ind. Den majestætiske pære skulle vi alle have billeder af, så den blev sendt rundt indtil isen efterhånden havde trange kår. Kaffen blev serveret i de yndigste små men forskellige kopper. Generelt er det hyggen, maden og det uformelle, der er i højsædet her. Du kan være 100% sikker på at få noget virkelig skønt mad på Silberbauers Bistro. Jeg har sagt det før, men siger det igen – bestil bord og tag herhen.