Duck and cover er en cocktailbar på Dannebrogsgade på Vesterbro. Den er mildest talt anonym set udefra og i skrivende stund er jeg i tvivl om, der rent faktisk er et skilt, der indikerer, at her kan få noget alkoholisk til ganen. Det har givetvis tidligere været en mørk kælderlejlighed, men stedet har formået at gøre det til deres styrke og indrettet en ganske hyggelig cocktailbar.
Det er i sandhed mørkt i kælderen, men hvis man finder frem til en lampe, kan man godt tyde menukortet, der heldigvis er skrevet til folk i den alder, der går på cocktailbar. Der er sofagrupper og træpaneler på væggene. Temmelig 70´er præget med keramik hængt op på væggene og rya-vibes. Vi havde ikke bestilt bord, men det anbefales, hvis man er på færde en fredag eller lørdag.
Restaurant Tokyo på Vesterbrogade har ligget der en menneskealder. Ca 60 år har den holdt til huse som Københavns første japanske restaurant med udsigt til Værnedamsvej og Europæiske rejseforsikring. Den er drevet af japanere og dermed ikke i vanlig kinesisk tillempet stil. Vi var tre til middag og mødtes udenfor den lidt besynderlige indgang. Restauranten ligger på første sal, og indgangen virker meget privat. Men gå blot ind. Tatamimåtter og vægge af rispapir venter.
Issei restaurant ligger i stuen af SAS hotellet overfor hovedbanegården på Vesterbro i København. Jeg var lidt overrasket over kombinationen af køkkener, men det er udelukkende gå grund af min egen uvidenhed. Det viser sig, at fusionen mellem japansk og peruviansk kaldes “Nikkei”-køkkent. Typisk er det peruvianske ingredienser, men lavet efter japanske metoder. Nikkei betyder “japanske emigranter” og henviser til det store antal japanere, der tog til Peru i slutningen af 1800-tallet for at arbejde i minerne og sukkerplantagerne. Så blev man så klog.
Delphine er en del af den efterhånden udvidede cofoco familie med alle sine efterhånden skæve onkler, billige kusiner og eksotiske fætre. Denne restaurant har specialiseret sig i Middelhavet og emmer af Grækenland og det sydlige Italien. Der er en masse grønt og grillet fisk på menuen og mulighed for sommerlige cocktails i rigt mål.
Trois cochons har ligget på Værnedamsvej i en menneskealder. Restauranten har i min optik helt klart en ”den lille lokale franske bistro nede på hjørnet”- vibe over sig. Vi havde booket bord en regnfuld mandag aften i november. Man skulle tro, at det var et tidspunkt, hvor man ikke skulle slås om pladserne, men der var propfyldt. Alle måtte åbenbart forsøde denne aften have et lille stykke med Frankrig. Vi fik plads i baren og balancerede os op på kurvebarstolene.
Vi var søndag aften samlet tre veninder til noget tidlig aftensmad på Ssam. Vi er glade for asiatisk og tænkte, at det ville være tilpas uformelt og eksotisk. Vi fik mere end, hvad vi bad om på den front. Det var en veritabel K-pop koncert, og pop-rytmerne bragede ud af højttalerne. Vi var blevet bænket under en trappe, selvom der lod til at være andre borde frie. Vi havde dog lyst til lidt større armbevægelser og fik plads oppe på første sal. Det var lige under højttalerne, og man kunne nærmest føle rytmen i de indre organer. Helt sikkert var det i hvert fald, at man intet kunne høre af en evt. samtale.
Lige ved siden af Kødbyen ligger ølstedet Fermentoren. Det er et sted, der virkelig går op i øl, og der er altid 24 forskellige på hanerne. De udskiftes dagligt, så man kan ikke helt regne med deres app/hjemmedside. De får deres øl brygget gennem bryggeriet Dry & Bitter. Et navn jeg jo i virkeligheden godt selv kan relatere til ind imellem. Der er et ret stort udenfor areal, så det er en udpræget sommeraktivitet for mit vedkommende. Vi mødtes kl 17 en lidt kølig og overskyet dag.
Madklubbens imperie virker endeløst og restauranten Hanzos asiatiske version, har jeg ikke besøgt før. Det er i min bog svært at overgå asiatisk street kitchen i smagfuldhed, så jeg glædede mig til det. Hanzo giver jo straks associationer til Tarantinos perfekte sværd smedet af Hattori Hanzo. Jeg var desværre ikke i gul track suit og ligner ej heller Uma Thurman.
Eno betyder ‘vin’ og mania betyder “helt vild med” eller i virkeligheden “sygeligt opstemt af”. Tilsammen danner det rammen om Enomania, som er en italiensk restaurant i bib gourmand kategorien på Frederiksberg. Vi var 6 personer afsted, og det var virkelig ukompliceret at bestille. Menuen og den specielle vinmenu, Tak! Jeg ved ikke helt sikkert, hvori den specielle vinmenu bestod, men der kom en skøn flaske på bordet til hver ret, primært holdt i Piemonte og Toscana.
Etiketten på stedet er i top
Enomania byder velkommen
Med det udgangspunkt var det svært at bevare pessimismen. Første ret var en appetizer med lækkert nybagt foccacia og charcuterie. Det hedder muligvis noget andet på italiensk, men skinke og pølse. Derefter kom risottoen på bordet. Den var lavet af knoldselleri, kapers og med et lille stykke stegt helleflynder på toppen. Jeg ved ikke hvordan, men knoldselleriens skæbne ender dermed en del bedre, når den bor i køleskabet på Enomania, end den gør hos mig, hvor de bliver mere og mere trætte af livet for tilsidst at dø i skraldespanden.
Sauvignon Blanc
Risotto med selleri og helleflynder
Anden ret var cannelloni med braiseret okse, svampecreme og grønne bønner. Hold da op en umami-sauce, der kom ind. Dejlig tyk og svampet. Ja det lyder ikke som en kompliment i alle livets forhold, men det var det her.
Barbaresco
Cannelloni
Hovedretten var kalvefilet med asparges, forårsløg, kartofler og sommertrøffel. Hvor er det heldigt, man har lavet en trøffel til både sommer og vinter. Alt var tilberedt perfekt, og jeg skal ærligt erkende, at jeg måske roder lidt rundt i vinene herfra. Sådan er det når snakken går, og man har fået fire glas. Brunelloen var i hvert fald en gudevin, og man kunne sagtens relatere til navnet Enomania.
Kalvefilet
Brunello de Montalcino
Enomanias ost og dessert
Her hørte min mad-rejse op, for jeg var mæt, men de andre fik en osteanretning. Der var lidt ko og lidt får og som altid serveret rigtig delikat. Restauranter kan noget almindelige civilisters køleskabe ikke rigtig kan. Det kan godt være sulten havde lagt sig, men derfor kunne man jo godt være tørstig for sjov, og jeg smagte Barbera’en. Den er jo så rund og venlig, at det ville være uhøfligt at afvise den.
Barbera D´alba
Osteanretning
Til dessert kom der rabarbertærte med jordbær og marcipan-is. Dertil var vinen fra Ungarn, nemlig en Tokaji. Den var overraskende frisk af en dessertvin at være. Desserten kan jeg ikke rapportere om, men den fik fin omtale med på vejen af resten af selskabet.
Tokaji
Jordbær dessert
Jeg kan helt igennem anbefale en tur på Enomania. Priserne er enormt rimelige i forhold til det du får – 5 retter 495kr og vinmenu ligeså. Jeg har været der en del gange efterhånden, og jeg er aldrig blevet skuffet. Lokalerne og betjeningen er hyggelige, og det er superskønt bare at sidde og lade sig forkæle. Du skal være ude i god tid med bordbookning, og vær obs på lørdag er lukket. Det kan være, du skal fejre, at du har bestået eksamen, at du endelig tog opvasken, at du fylder år, eller at det er tirsdag. Alt sammen en god lejlighed til at tage på Enomania.
Portvinsbaren på Kingosgade har efterhånden ligget der nogle år. Det glæder mig oprigtigt, at der er publikum til den, og at det går godt. Det er en superhyggelig bar, sjovt nok med portvin på menukortet. Hvis der gemmer sig en lille spillefugl i dig, så holder de jævnligt portvinsbanko. Baren er ikke kæmpestor, så det er med at bestille plads.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.Ok
