Det er her det sner 
4 more years
På tur til folkestyrets højborg og gennemvædede af sprit gik vi andægtigt op ad trapperne, mens mange for sig selv lavede et diskret ”4 more years” tegn og tog en hurtig selfie. Omvisningen holdes gratis og varer en times tid. Guiden var usædvanlig engageret, og man havde idéen om, at hans langvarige virke på Borgen havde sat ham i stand til at fortælle meget mere end de sobre informationer vi fik. Det var dog ikke til at liste indiskretioner ud af ham, men et foredrag om Grundloven blev det til. Folk havde ikke været så villige til at lade alle mulige tilfældige rettigheder såsom ytrings- og religionsfrihed tilfalde befolkningen, men med ordene ”midlertidige bestemmelser” blev den underskrevet som noget, der jo kunne gælde indtil man fandt på noget bedre. De fleste temporære løsninger ender jo alligevel med at blive permanente og åbenbart også Grundloven.
Christiansborg er et virkelig smukt sted og faktisk er de mange malerier af de afgående statsministre interessante. De kræver nok en lille fortælling fra guiden, men de er enormt forskellige og flere af dem antydede alkohol- eller psykiske problemer hos ministeren, hvilket jo er besynderligt, da det trods alt er ministeren selv, der bestiller maleriet. I hvert fald var Viggo Kampmann og Jens Otto Kragh lidt anderledes end de andre. Helle Thornings var smukt og meget stærkt i sit udtryk over temaet – ”den første kvindelig statsminister” uden at jeg øvrigt skal bekende mig til den del af det politiske spektrum. Anker Jørgensen hang ved siden af Schlütter, som havde en meget blytung mørk himmel malet mellem sig og Anker Jørgensen, men på den anden side strålede den blå himmel for at symbolisere, at man var kommet ud på den anden og bedre side. Folketingets formænd havde en sektion for sig selv, Pia Kjærsgaard med en lille sølvklokke med en afspejlning af Dannebrog og Mogens Lykkestoft på Endelave, hvor han og Poul Nyrup bagte rævekager i sin tid, eller som guiden udtrykte det ”formede dansk politik”. Selve salen var imponerende og alene loftet var utroligt. Meget flot og lidt ærefrygtindgydende at stå der, hvor lovene vedtages. Inden man blev helt starstruck blev man på vej ud af Borgen mødt af fire figurer, der alle tager sig til hovedet og laver grimasser, og man kommer tilbage i den virkelige verden, hvor man også indimellem må tage sig til hovedet over debatten og beslutningerne.
Fire skulpturer der alle tager sig til hovedet