Gyoza er den japanske version af de populære asiatiske dumplings, som kendes som Jiaozi i Kina – små dejpakker med hakket kød og grøntsager som enten dampes eller steges. Denne version af gyoza både steges og dampes, så undersiden af gyoza’erne bliver helt sprøde. De kan se lidt komplicerede ud, men hemmeligheden er, at de faktisk er ganske enkle at lave.
Man kan lave dejen til gyoza fra bunden, men det nemmeste er altså at købe frossent gyoza papir hos en asiatisk købmand. Læg et stykke optøet gyoza papir i hånden. Læg en teske fyld på midten af papiret. Dyp en finger i vand og kør langs kanten på papiret. Fold papiret, men undgå at presse kanterne sammen. Skub kanterne sammen i små folder fra den ene ende til den anden og sørg for, at der ingen huller er, hvor fyldet kan ryge ud.
Gyoza er bedst serveret varme, så vent med at stege dem til kort tid inden de skal serveres.
Gyoza Fyld:
- 150 g hakket svinekød
- 2 forårsløg
- 100 g svampe
- 100 g kinakål
- 1æg
- Lidt maizena
- 1/2 tsk sesamolie
- 1 fed hvidløg , presset
- 1 tsk revet ingefær
Andre ingredienser:
- 1 pakke (20 stk) gyoza papir, optøet
- 1/2 dl vand til dampning
- Olie til stegning
- Soja, sesamolie og risvinseddike blandet sammen til dip
Sådan gør du
- Skær alle ingredienser fint ud og mix dem med æg og krydderier i en skål. Det hele kan køres i en foodprocessor.
- Fold gyoza ved at lægge en teske fyld på midten af et gyozapapir. Dyp en finger i vand og kør langs kanten af papiret. Fold papiret. Skab folder fra den ene ende til den anden. Sørg for, at der ingen huller er, hvor fyldet kan ryge ud. Gentag processen med alt gyozapapiret.
- Opvarm olien i en stegepande. Læg alle gyozaerne på panden og steg dem ved middelhøj varme indtil de er gyldenbrune i bunden.
- Hæld vandet i sauterpanden og læg låg på. Lad gyozaerne dampe i 2 minutter. Fjern låget og lad vandet fordampe.
- Servér med soja tilsat risvinseddike og sesamolie
- Velbekomme
3 kommentarer til “Japanske Gyoza – opskrift på japansk hverdagsmad”