Silo, Helsinkigade, 14. Oktober 2020

• 

• 

Dining week second edition udspillede sig på Silo i Nordhavn. På 17. sal, hvor man kunne kigge ned over en bydel, jeg faktisk ikke anede eksisterede. Enten er jeg meget sjældent på de kanter, eller også er det som om, den er skudt op på et par måneder med boliger til en pris, hvor jeg nok måtte ofre Kia’en blot for en måneds husleje. Det er nok en kombination. Der var dømt total New Yorker stemning. Man trådte ud af elevatoren og nærmest ud i ingenting, da de store vinduer afslørede en fantastisk udsigt. Ganske dæmpet belysning og bløde lænestole og tilsvarende lave borde – kodeord lounge. Alt holdt i brune nuancer. Menuen var forudbestilt og først kom en hummer ravioli i hummer bisque Den skal de ingen kritik høre for.

Den var så lækker og kunne snildt have udgjort både for- og hovedret for mit vedkommende. Men hovedretten var alligevel ikke sådan at fravælge for det var Beef Wellington med svampefars og morkelsauce. Perfekt stegt og sammen med en Malbec. De gjorde sig også i rosé med den danske vingård Agerbo og opkaldt efter rosé-hunden Mojo. De havde åbenbar også en hvidvinshund ved navn Bobo. Vinen kan jeg ikke sige noget begavet om for den smagte jeg ikke, og kunne muligvis ikke om jeg så havde smagt den, men har mine fordomme om dansk vin, som jeg måske bør udfordre. Desserten var profiteroles med is og chokolade sauce. Det var en super oplevelse med virkelig god betjening, hvor man netop ikke have følelsen af at være tilsnittet en dining week med en atmosfære af kvægfodring og billige udskæringer. Her må jeg hen igen – gerne til frokost med dagslys.