Det her var jeg spændt på. Noget så sjældent som mad fra Eritrea og Etiopien på restaurant Zula på Jagtvej, Nørrebro. Jeg havde godt noteret mig, at det var noget med surdejspandekager, men ellers sad jeg ret forandringsparat, da vi fik menukortet. Restauranten er super hyggelig og indrettet, så de danske kolde efterårstanker rettes mod varmere kontinenter.
Vi var en større gruppe på 21 personer, og jeg må komplimentere vores søde tjener for den ro, hun udstrålede, da hun så, de havde misforstået reservationen. Der var reserveret til 8. Vi var ikke kun forandringsparate i forhold til menuen, men også til placering, så det endte med at vi screenede køkkenet for ekstra stole og fik os sat til rette.
Zula Injera – lav dem selv, hvis du tør
Menukortet bestod jo af madretter, der ikke gav umiddelbar mening for en nordboer, men på hjemmesiden er der billeder, så man kan forestille sig retten. Der var lidt forskellige typer. Alle var ledsaget af Injera, som er betegnelsen for surdejspandekagerne. De laves åbenbart på vand og teff-mel, som kommer fra en græsart. Glutenfri, kan jeg oplyse. Jeg skal ikke begive mig ud i festlighederne ved at lave etiopisk syrnet brød selv, men google oplyser velvilligt, at helsekostforretninger sælger denne teff-mel.
Injera serveres dels som underlag for retten og som små – pardon me – toiletruller af pandekage. Altsammen beregnet til at scoope maden op med, så bestik ikke spiller den store rolle. Det må jeg med beklagelse sige, det gjorde for os og en gaffel var faktisk et kærkomment redskab.
Zegeni 
Tebsi
Retterne på Zula var præget af noget sammenkogt eller små stykker kød og grønt i en sizzling varm pande. Nogle af saucerne var stærke, andre mere milde, men det hele dejlig krydret. Faktisk virkelig dejlig krydret. Min ret hed Tebsi, og skulle i følge beskrivelse og billede indeholde oksekød, lammekød, grønt og grøn chili. Jeg tror, vi havde en udfordring i køkkenet i forhold til mængden af tilrådeværende ingredienser versus vores pludselige talrige rykind. Jeg kunne i hvert fald se, at retten forholdt sig noget anderledes i virkeligheden, men den smagte dejligt, og det var intet problem.
Jeg stak hæmningsløst en ske i de andres saucer for lige at smage, og det var virkelig præget af dyb, krydret og intens smag. Jeg ved allerede, hvilken ret, jeg skal have næste gang, jeg kommer. En Zegeni. Det hele blev skyllet ned med en afrikansk øl, som gik under navnet “en afrikansk øl”.
Etiopisk kaffeceremoni
Vi gik all in på etnicitet og bestilte en kop kaffe. Det er en større omgang, hvor de rister bønnerne ved bordet og laver kaffen i en lille lerkande, der sigter bønnerne fra, inden der hældes op. Den smagte godt og stærkt. Nu var forventningerne til etiopisk kaffe jo også deroppead. Det ejendommelige var, at kaffen traditionelt serveres med popcorn..?!
Ristede bønner 
Der serveres med popcorn 
Den færdige kop kaffe
Priserne er virkelig rimelige. Jeg gav 119 kr for min hovedret og 49 kr for øllen. Jeg var dejlig mæt bagefter. Uden at være den store Østafrika-farer virkede det autentisk med en ejer fra Eritrea og til en pris, man kan betale. Jeg skal helt sikkert på Zula igen – Det skulle du også tage at gøre.