Take a bite of life – travel, eat, drink
Trois cochons har ligget på Værnedamsvej i en menneskealder. Restauranten har i min optik helt klart en ”den lille lokale franske bistro nede på hjørnet”- vibe over sig. Vi havde booket bord en regnfuld mandag aften i november. Man skulle tro, at det var et tidspunkt, hvor man ikke skulle slås om pladserne, men der var propfyldt. Alle måtte åbenbart forsøde denne aften have et lille stykke med Frankrig. Vi fik plads i baren og balancerede os op på kurvebarstolene.
Le Gourmand bød denne aften på noget så sjældent som foie gras smagning. Vi var seks venner afsted. Jeg er klar over denne gudespise deler vandene. Derfor indleder vi med lidt om dyrevelfærd. Generelt har både ænderne og gæssene det godt igennem livet, i hvert fald de fjerkræ, der har lagt liv til det vi smagte. De lever i det fri og går og har det godt. De sidste 9 dage af deres liv bliver de dog stopfodret, hvilket vi godt kan blive enige om, ingenlunde kan være særlig behageligt.
Læs videre “Le Gourmand på Værnedamsvej har det fede foie gras menukort”Esmee ligger ved første øjekast på een af Danmarks mest eksklusive addresser. Det bliver kun bekræftet, når man træder indenfor. Jeg kunne sagtens straks flytte ind i de douche grønne farver med de lækre gardiner, flettede kurvelamper og grønne planter. Jeg ville nok skære lidt ned på antallet af borde og tilføje et TV, men lade køkkenet forblive intakt og egentlig bare flytte ind.
Læs videre “Esmee Er Et Ekstra Eksklusivt Etablissement”På helt utrolig sydlandsk manér indtog vi udendørsområdet foran Camino i Kødbyen kl 20. Det viser sig, der også summer af liv en almindelig mandag på én af de forventeligt sidste sommeraftener, ligesom om torsdagen, hvor vi besøgte patépaté. Camino er spansk/fransk fusionsmad. Man kan enten vælge en 7 retters menu til 395 eller gå med a la carte med småretter, som var den vej, vi valgte. Jeg har fået mig en ny iPhone, hvilket kunne lyde som en oplysning, der falder lidt udenfor bloggens rammer her. Den sætter åbenbart en ære i at tage sin tid om at fotografere, når der ikke er meget lys. I hvert fald endte de fleste af billederne, som en utydelig masse, der så ud til at være i bevægelse. Men jeg må prøve at beskrive mig ud af løjerne nedenfor.
Jeg fik et par trods alt dokumenterede kroketter med hummer og iberico skinke på en chilimayo. Den sarte hummer smag tabte stort til den saltede sortfodsskinke og lod sig henfalde til en ubetydelig birolle, men friteret skinke var såmænd også lækkert. På den anden side af bordet blev der serveret en Stracciacotta-ret med balsamico og nødder og en svamperet med æggeblomme. Jeg holdt mig ikke tilbage og stak gaflen i hendes ret. Stracciacotta er en blanding af stracciatella og ricottaost og var meget blød, næsten flydende og med sød balsamico og nødder blev den helt dessertagtig på den utrolig lækre måde. Svampene var en umami eksplosion og virkelig fyldte til bristepunktet med smag.
Læs videre “Camino i kødbyen – en pilgrimsrejse i små-retter”Der er altid et lebend i Kødbyen og særligt torsdag aften. Restauranter åbner og lukker, men patépaté har så vidt jeg husker været der en hel del år. Jeg har efterhånden været der flere gange, og synes det er et hyggeligt sted.
Efter en hel dag på konference og med hjernebarken i overdrive, valgte vi at være de lette og ubeslutningsdygtige gæster denne aften. Vi nappede den 9 retters dele menu, som kokken selv bestemmer og de tre glas tilhørende vin, som tjeneren selv bestemmer. Således var al ansvaret overladt i kyndige folks hænder.
Læs videre “Patépaté – Casual dining og comfortfood i Kødbyen”