Esmee ligger ved første øjekast på een af Danmarks mest eksklusive addresser. Det bliver kun bekræftet, når man træder indenfor. Jeg kunne sagtens straks flytte ind i de douche grønne farver med de lækre gardiner, flettede kurvelamper og grønne planter. Jeg ville nok skære lidt ned på antallet af borde og tilføje et TV, men lade køkkenet forblive intakt og egentlig bare flytte ind.
Esmee 
Indgang
Vi havde egentlig booket til kl. 18, men de flyttede os til kl 17.30 – Hvorfor ved jeg egentlig ikke, men sikkert for at få en tidlig second seating ind. Nå nu tænker jeg i disse coronatider, det er ok lige at bøje sig lidt, for at restauranterne kan få flere gæster ind. Når man siger, Esmee har et stort menukort, betyder det bogstavligt , at vi er oppe i en A3+. Det skal bestemt ikke ligge dem til last. Godt belyst og med store bogstaver med sort print på hvidt. Ingen pinlige episoder, hvor man peger løst i retning af naboens tallerken med fisk, når man sidder med et ulæseligt lille kort med mørkeblåt print på lilla baggrund.
Menukort 
Restauranten
Esmees seafood
Der var et stort udvalg af østers, og jeg valgte tre forskellige. En petit garmen, en l´antilope og en Josephine østers. Jeg kendte ingen af dem og kunne ikke smage egentlig forskel, men teksturen var forskellig. De blev serveret på en overdådig opsats med perlemorsske og med is, hotsauce og vinegrette. En tør vegetal Sancerre fulgte med i glasset, og skyllede de tre små bløddyr lige ned i løgnhalsen.
Vi koncentrerede os om fiskesektionen på kortet til hovedret. Det anbefales herfra, at kombinere med noget fra grøntsektionen. Valget faldt for begges vedkommende på en Esmee grøn salat med zucchini, palmekål og pistachienødder. Her var tjeneren venlig nok til at sige, at det nok var en idé at dele en salat. Det havde han da ved gud ret for det var lidt af en balje, der kom ind. Grøn i alle nuancer og med krydderurter blandet i.
Hovedretterne
Hovedretterne var for mit vedkommende en cerviche af hamachi. Den kom dækket af tyndtskårne røde bolsjebeder og anrettet på en tallerken med rødt blomstermønster. Virkelig fin anretning og det havde en fin og delikant smag uden nogen overdøvende nuancer. Min veninde kastede sig over den indbagte sandart med en blanquette sauce, som hun også roste i høje vendinger.
Vi havde egentlig bestilt brød. Den kunne man kun få i en hvidløgssmørversion til 70 kr. Her var vi ude i en ommer. Eller rettere, vi prøvede med en ommer. Enderne af brødet kunne have slået søm i et bræt, og det smagte brændt. Vi spurgte, om vi kunne få et, der måske havde fået ti minutter mindre i ovnen. Tjeneren vendte tilbage med vores brød, og forklarede at alle brødene var lavet på forhånd og så sådan ud. Det synes jeg egentlig ikke var i tråd med stedets andre kulinariske fortræffeligheder. En syrlig anbefaling er herfra at servere helt almindeligt surdejsbrød til sine gæster, som andre steder gør med stor succes.
Indbagt sandart 
Soft serve
Jeg hyggede færdig med vinen, og min veninde bestilte en dessert. Det hed en soft serve og var en citronsorbet. Hun rapporterede, at den var perfekt afstemt i sød og syrlighed. Regningen lød på ca 1200 kr for to personer. Nogen vil sikkert mene, det er lidt i den højere ende. Det er nok ikke et sted, der falder i kategorien “en hurtig bid før biffen”. Det er stedet man tager hen for at have en dejlig afslappet aften. Maden smagte skønt, og stedet kan umuligt ligge mere centralt. Giv det et forsøg, og hey, lad vær at bestil brødet.
Esmee: Kongens Nytorv 8