Hotpot republic er i sandhed en hot pot

Hotpot Republic ligger på det ydre Vesterbrogade og er en form for kinesisk fondue. Du overvældes ikke af valgmulighederne på menukortet, og det er normalt et plus i min bog. Umiddelbart lægges der op til at vælge mellem en Happy Buddha Menu (425 kr) og en Young Master Menu (365kr) differencen er med eller uden dessert.

Læs videre “Hotpot republic er i sandhed en hot pot”

Autentisk japansk holder til på Gasværksvej

Jah Izakaya huser en japansk restaurant, der faktisk har ganske autentiske vibes på Gasværksvej. Jeg har haft længere ophold i Japan og har bestemt været på min del af izakaya´er. Izakaya henviser egentlig til en butik, der sælger sake. Konceptet går da også ud på, at man får en utrolig kold fadøl af den slags, hvor glasset er kølet i fryseren og øllen danner små kulde-krystaller, og der er bestemt også mulighed for sake. På trods af min japanofile tilgang til livet har sake aldrig rigtig vundet mig over. Andre drikkevarer er tilgængelige, men det er nu engang mon favorite of choice. Maden er japanske tapas. Små retter både varme og kolde, som man deler og sidder og hapser lidt af til man er mæt og glad.

Læs videre “Autentisk japansk holder til på Gasværksvej”

Tokyo – Japansk mad er mere end bare sushi

Restaurant Tokyo på Vesterbrogade har ligget der en menneskealder. Ca 60 år har den holdt til huse som Københavns første japanske restaurant med udsigt til Værnedamsvej og Europæiske rejseforsikring. Den er drevet af japanere og dermed ikke i vanlig kinesisk tillempet stil. Vi var tre til middag og mødtes udenfor den lidt besynderlige indgang. Restauranten ligger på første sal, og indgangen virker meget privat. Men gå blot ind. Tatamimåtter og vægge af rispapir venter.

Læs videre “Tokyo – Japansk mad er mere end bare sushi”

Japanske Gyoza – opskrift på japansk hverdagsmad

Gyoza er den japanske version af de populære asiatiske dumplings, som kendes som Jiaozi i Kina – små dejpakker med hakket kød og grøntsager som enten dampes eller steges. Denne version af gyoza både steges og dampes, så undersiden af gyoza’erne bliver helt sprøde. De kan se lidt komplicerede ud, men hemmeligheden er, at de faktisk er ganske enkle at lave.

Læs videre “Japanske Gyoza – opskrift på japansk hverdagsmad”