Lundgren Tapas – Gris på gaflen og sublime skaldyr

Vinbarerne inkl Lundgren tapas ligger mørke og øde hen – en enkelt mental vindheks suser forbi i gaden, og selvom det er lørdag aften, føles det som søndag morgen på Vesterbro. Restauranterne har pakket deres stemning væk, slukket for hvad end musik, der skulle akkompagnere deres innovative gastronomi forbi vores ganer, og i bedste fald nu sat op til lidt takeaway.

Man kan kun leve af rugbrød og hjemmekomponerede retter fra fryseren så længe, så i dag fouragerede jeg på Bagerstræde, Vesterbro, inden jeg var inviteret hjem til en veninde på østers og champagne. Det var tiltrængt efter en dag med seriøs vandskade fra kl 6.28 efter et sprængt vandrør.

Lundgren

Lundgren i Bagerstræde tilbyder tapas take away. Der er vitterlig alt i gris og ost. Små pølser, udskårne salami, kogt skinke, tørret skinke, oste og en masse tilbehør som cornichoner, peberfrugte-pesto, artiskok syltede løg etc. Det kommer serveret på et stort fad pakket i cellofan, det kan udgøre en speciel cykelsituation, men op i cykelkurven med den og så måtte man acceptere at tyngdekraften trak lidt i nogle af skinkerne.

Lidt træls er det faktisk, at der er pant på fadet, så man bliver nødt til at komme tilbage med det. Det er en glimrende tapas, men kunne godt savne, at der var noget hjemmelavet, så man netop fik følelsen af, at noget var tilberedt, som man ikke bare selv kunne købe i Føtex delikatesseafdelingog lægge på et pantfrit fad fra skabet. Der kunne være noget lun tærte, nogle stegte hvidløgsrejer, små stegte kartofler, hvad ved jeg.

Men som restaurant er det er hyggeligt sted med utrolig meget forskelligt vin, hvor man bare får flasken på bordet og drikker, som man vil. Under alle omstændigheder er det om at støtte restauranterne i denne tid.

Aftenens vine

Godhjertede og uselviske, som vi er, støttede vi også Løgismose. Min veninde havde taget den lange tur på cykel til Toldboden efter østers, der smagte skønt! Det har vi før fået på Vesterbro – læs mere her. Vi drak en champagne fra Egly-Ouriet Premier Cru, jeg husker ærligt ikke årgangen. . Den var virkelig god. Den var ret dyb i smagen, frisk, god syre, perfekte bobler, noter af moden frugt, gule æbler og toast, fadlagret. Farven var gylden. Køb og drik denne vin!

Til tapas´en fik vi en Bourgogne. En ung sag fra 2018 en Santenay Clos Genet. Den var ganske klassisk Pinot Noir med rød frugt, hindbær og kirsebær. En let og tør vin, som jeg tænker både går til et glas på altanen, når den tid kommer og fortrinlig til tapas..og ja efter tapas.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *