Bjørn og Delfino var egentlig ikke den restaurant, der skulle have været anmeldt her. Målet for vores aften var egentlig den libanesiske Sawiana lige ved siden af. De havde dog valgt at holde DJ aften for fuld udblæsning fra kl 18, og det var dem helt umuligt at skrue ned. ‘Det er jo DJ aften’ forlød det fra chefen himself. At vi udgjorde 3/5 af hele restaurants klientel var åbenbart ligegyldigt, så hurtigt bestemte vi os for at forlade de to resterende gæster og overlod dem til insisterende libanesiske danserytmer. Intet ondt ord om rytmerne, men beskrivelsen ‘malplaceret’ er ikke helt ved siden af. Ja I skal jo så ikke komme igen de næste tre fredage lød afskedssaluten til os. Det skal de ikke bekymre sig om. Måske en mindre festlig tirsdag…
Læs videre “Bjørn og Delfino – comfort food i Sydhavnen”La Buca Degli Artisti betyder (mad)-kunstnerens hule
La Buca har ligget på Godthåbsvej i en menneskealder ja faktisk siden 1988 og nye generationer har taget over.
Forestil dig en lang uge, beslutninger til højre og venstre. Den swichende lyd af deadlines, der flyver forbi og en mailboks, der flyder over som et stort rødt hav. Forestil dig så, at du træder ind i La Buca – en hyggelig lille italiensk restaurant, hvor det udelukkende handler om at indtage italienske kulinariteter og drikke dejlig dulmende vin fra Barolo.
La Buca handler ikke om at placere en havesyre korrekt med en pincet – ej heller ligger tingene på et leje af ditto datto, hvor nogen peger behændigt med lillefingeren. Det er godt gedigent italiensk landkøkken. Der spares hverken på ost eller olivenolie, så stretchy pants er helt OK.
Læs videre “La Buca Degli Artisti betyder (mad)-kunstnerens hule”Pirlo, en italiensk ‘baggårds-skat’ på Strandlodsvej
Lad os slå fast, at man ikke tilfældigt falder over Pirlo, men skal faktisk være ret målrettet og dreje af på det rigtige sted på Strandlodsvej. Gå beslutsomt 75 meter ind i baggården, og der finder du et dejligt vandhul.
Læs videre “Pirlo, en italiensk ‘baggårds-skat’ på Strandlodsvej”La Rocca rocks. Italien lever på Vendersgade.
La Rocca har jeg haft hørt meget godt om, og nu var det tid til at få syn for sagen selv. Det er en italiensk restaurant og meget kosmopolitisk fik vi stukket en ipad i hånden til bestilling – i det mindste foregår det ikke via de i min verden forhadte QR koder. Vi scrollede og backspacede os vej frem til det, vi følte mest for. Det var en svær øvelse. ikke så meget for vores ipad-vante fingre, men mere fordi der virkelig var mange lækre sager at vælge imellem.
Læs videre “La Rocca rocks. Italien lever på Vendersgade.”Un Mercato er et lille stykke Italien ved Torvehallerne
Jeg mødes for sjældent med en skøn veninde, og vores kreativitet er ikke stor i den forbindelse. Vi mødes stort set altid på Un Mercato ved Torvehallerne. Ja vi har da også spist to andre steder i torvehallerne, men vi bevæger os stort set aldrig udenfor Israels Plads. Det er trygt og godt, men denne gang kiggede vi på hinanden og konstaterede “Næste gang skal vi altså prøve noget nyt”.
Læs videre “Un Mercato er et lille stykke Italien ved Torvehallerne”RetroGusto, Vesterbrogade 31 d. 13. Oktober 2020
Det er dining week i uge 42 og ofte betyder det at man får tre retter til 225 kr plus gebyr. Det ender så på 251 kr, hvor man i virkeligheden kan købe menuen for 225 kr, hvis man kommer ind fra gaden. Jeg har i flere år været lidt lunken ved konceptet for ofte er menuen og størrelsen sizet til prisen, og der er intet billigere ved uge 42 end normalt. Men i år blev jeg alligevel lidt bidt af det. Der er ekstrem mange restauranter med – også udenfor København, og man får sin plads i køen, når der skal købes, så man får hurtigt følelsen af at man må handle mens tid er, og købe hvad man kan. Nå eller rettere JEG får den følelse. Første akt i dining week var RetroGusto, Vesterbrogade 31.
Vitello Tonnato Svinekæber Napoletansk kage