Jeg havde fået Hantwerk anbefalet et par gange, og da jeg skulle give en middag i Århus, tænkte jeg det kunne være en god idé. En skøn solrig julidag ligger den muligvis meget centralt, en mørk blæsende oktoberdag ligger den lidt af vejen på havnefronten.
Hantwerk er indrettet i et rum, der er stort og industrielt men hyggeligt indrettet med træ og en kæmpebar og hjemmebrygget øl i store kedler. Vi bestilte en dele-menu, som kokken selv sammensætter, og som blev beskrevet på tavlen ved baren. Uden drikke duer helten som bekendt ikke, så vi gik i baren. Det skønne her er, at man kan smage alt mulig, inden man bestemmer sig. Det hjælper også lidt, hvis man er to midaldrende damer afsted i for lidt lys og med små bogstaver. Ja det var naturligvis ikke os, jeg siger bare det er en mulighed, hvis det ville gælde for dig.
Vi placerede os i baren og forkyndte bartenderen vores inderste ønsker til en øl. Jeg er jo i virkeligheden utrolig ueventyrlysten, når det gælder øl, men kan bedst lide red eller brown ale eller pilsner. Valget faldt på, en tysk pilsner, der smagte floralt og af forår til forretterne.
Forretterne
Forretterne kom ind og bestod af tre små serveringer. Den ene var ærtepure på et hjertesalatblad. Den anden var arancini, som friturestegte riskugler med parmesanost. Den tredje var karry-hummus. Noget friturestegt med parmesanost smager jo altid godt – og denne lille kugle ingen undtagelse. Ærtepureen gjorde sig fortrinligt med det gode brød, og karryhummus’en,må jeg simpelthen indrømme, jeg havde foretrukket uden karry, men er klar over at navnet, så får et forklaringsproblem.
Tre små forretter Red ale – nr 8 på tavlen
Hovedretten på Hantwerk
Hovedretten var braiserede svinekæber. Umm det er jo bare det lækreste stykke kød på grisen. Engang fik jeg det serveret med hele kæben og tænder – der får man et æstetisk problem, så denne knoglefri servering var rigtig lækker. Pommes duchesse var sprøjtet ud på den ene side af tallerkenen. Helhedsindtrykket af rettet blev lidt udfordret af enorme mængder strimlet knoldselleri og en håndfuld et eller andet urte halløj. Men når de to ting var skubbet lidt til side, var det en dejlig ret.
Vi fik jo igen muligheden for at gå i baren og smage os frem til øl nr 2, der skulle ledsage vores grisekæber. Nu med undskyldningen om, at vi hverken kunne se eller huske. Valget faldt på øl nr 8 – en red ale. Desserten var en rigtig fin creme brulée med sprød sukkerskorpe. Jeg er ikke den store dessert-kvinde, men sluttede af med en drink, der hed midtlivskrise.
Creme brulée Midtlivskrise
Overordnet er det et virkelig fint uhøjtideligt sted med rigtig god atmosfære. Det er virkelig et plus, at man kan smage sig frem til drikkevarerne i baren og personalet er supersøde. hvis du bevæger dig rundt i den nordlige del af Århus havn, så tag her forbi Hantwerk