Pirlo, en italiensk ‘baggårds-skat’ på Strandlodsvej

Lad os slå fast, at man ikke tilfældigt falder over Pirlo, men skal faktisk være ret målrettet og dreje af på det rigtige sted på Strandlodsvej. Gå beslutsomt 75 meter ind i baggården, og der finder du et dejligt vandhul.

Vi havde igen været i saunagus og Dragør havn og lignede lidt uldne trolde, men sultne trolde. Da vi sidst var på søsterrestauranten Toto fungerede konceptet “snacks til deling” fantastisk. Vi valgte at holde strategien og bestilte stort set alle snacks på menuen. Vi var dog tre denne gang, og mente vi sagtens kunne bære det store udvalg.

Det virkede næsten som om, de var forberedte på, hvad vi ville bestille for retterne kom som skudt ud af en kanon. Vi måtte også have vin til. Hvis ikke på en vinbar, hvor så? Valget faldt på en Sauvignon Blanc – De ved godt hvad de vil have for vin her – glasset kostede 165 kr, men tilgengæld står snacksene til 70-80 kroner.

Pirlos 8 skønne snacks

Oliven taler for sig selv. Det gør Calamari´erne sådan set også, men de var forræderisk lækre. Møre og friturestegte, men hjemmelavede – ikke den der panerede postelastik. De blev fulgt af en røget mayonnaise, og man kunne hele tiden spise én mere. Ja jeg kan faktisk spise een nu, hvor jeg sidder og tænker tilbage.

Calamari

Vores vegetariske intermezzo var grillet zucchini i ricottasalat og parmasansauce. En udmærket måde at få en lille del af sine 600 g frugt og grønt. Jeg ved ikke hvor meget ost, man skal have pr dag, men jeg vil tro den kvote også var dækket ind. Den friterede reje var dækket i ganske meget frituredej og med lidt chilimayo dyppelse. Diavola dip, hed det og lød faretruende stærkt.

Polpetta betyder italiensk lille frikadelle, vil jeg tro. De kom her i lammeversion og overdækket med rigelige mængder af pecorino og bidrog til opfyldelsen af den endelige ostekvote. Man skulle tro vi var ved vejs ende, men stadig to retter tilbage. Det var muligvis mine to favoritter, bortset fra calamarien, som jeg kunne spise til morgenmad.

Det var en vitello tonnato, som bestod af oksemørbrad, men istedet for tunsaucen var det tun tartar. Et lille vegetarisk indslag med noget betydningsløst rucola, men så smagfuld og lækker en ret. Den smukkeste ret blev gemt til sidst. Det var en skiveskåret kammusling med passionsfrugt, koriander og puffede ris. Det var arrangeret smukt i en ring på tallerkenen og var en fryd for øje, tunge og gane.

I finder som sagt ikke bare Pirlo sådan lige, men google maps viser jer generøst vejen, og så vil jeg klart anbefale at dykke ned i de snacks, der er på kortet. De er små hapsere, men bare der er nok af dem, bliver I mætte og glade.

Pirlo: Strandlodsvej 42a

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *