Lêlê Imperiet, der startede på Vesterbrogade har de sidste år haft en lidt omtumlet tilværelse, som endte med konkurs. Jeg har tidligere været en del på Lêlê, men kunne godt fornemme, den var på vej nedad med ændringerne på menu-kortet og den enorme størrelse af restauranten. Nu er Brasserie Saigon efter konkursen genstartet lige ved siden af i den gamle Synoptik butik.
De vinder potentielt de danske restaurantmesterskaber i antallet af borde stoppet ind på mindst mulig plads, og et par akustik-plader i loftet ville også have været en god idé. Nu har jeg sagt alt det dårlige, jeg kan komme i tanke om.
Forretternes aften på Saigon
De har en menu med fire retter, men eftersom den ene ret er dessert, skippede vi den og gik efter at dele samtlige forretter på kortet. Muligheden for frølår forelå også, men heldigvis havde flytrafikken afskåret os muligheden for importen af amfibie-ben denne aften. Dermed startede vi med et fad med østers – 3 til hver. Der var en klassisk skøn vietnamesisk dressing med fiskesauce, lime, hvidløg og chili. Den gik skønt med vores små bløde skaldyr.
Samtidig landede vores andre to forretter på vores ret lille bord. Med lidt snilde fik vi stablet overflødigheder som stearinglys og bestik, således at der blev plads til wonton og forårsruller samt kingfish cerviche. Forårsrullerne var nystegte og havde samme dressing som østersene. Smagte godt, men jeg vil nærmest dedikere et helt afsnit til kingfishens guddommeligheder.
Forårsruller og wonton 
Kingfish cerviche
Den var faktisk også på menukortet i den gamle Lêlê, hvor jeg også købte den flittigt, men nu også at finde på Saigon. Kingfishen havde fået selskab af en anden god dressing, denne gang med lidt soya i og drysset med grønt puffet ris, der stod for det knasende element. Denne ret må jeg altså anbefale. Køb den…eller køb to, den skal nok glide ned.
Asensuelle rejeben
Vi sundede os lidt og gav lidt opmærksomhed til vores Riesling i pausen mellem retterne. En tysk tør sag, som vi mente havde en chance for at passe til det varierede tema. Efter lidt tid kom de to sidste forretter. Først nogle crispy kongerejer, der var stegt med skal og dyppet i dej. For min skyld kunne vi godt lige pille dem inden, så man ikke skal sidde og sortere rejeben fra kød med tungen i munden. Sensuelt, som det helt upassende kan lyde, kan jeg love for at det ikke så sensuelt ud. Vi dyppede i en lækker tamarind-sauce, der åbenbart var en specialitet på Saigon.
Sidste ret var en grøn papaya salat med gulerødder, peanuts og som nok sundhedsmæssigt kunne bære de knuste flæskesværd. Den var pyntet med skarp vietnamesisk mynte. Friskt og lækker. Jeg tænker vi gik glip af hovedretterne denne gang, men det må vi havde til gode Det var virkelig lækkert og varieret med forretterne. elsker alle de urter og grønt, der med ødsel hånd smides henover retterne.
Brasserie Saigon fortjener, at det går godt, synes jeg. Der var bestemt ikke mangel på opbakning denne fredag. Du kan jo prøve selv, men forrets-strategien virkede helt klart for os. 5 forretter og 1 flaske riesling stod os i 920 kr. Forretterne ligger omkring de 100 kr stykket og hovedretterne lige i underkanten af 200 kr. Jeg synes det er fint value for money. Adressen er Vesterbrogade 48.