Vi landede i Kangerlussuaq (sønderstrømfjord) let forsinkede og med solen faretruende tæt på at gå ned i midten af oktober. Vi tænkte vi havde læst forkert, da vores vandrehjem, der hed Polar Lodge lå 100 m fra lufthavnen, men det viste sig at være korrekt. Det virker en smule som om Albatros travel har overtaget byen og også ejede Polar Lodge. Vi havde købt rejsen gennem Greenland Travel og derigennem også Albatros.
Dag 1 – Rimfrost og nordlys
Der var ingen tid at spild og efter at have iklædt os huer, handsker, skitøj og uld det ene og det andet fra inderst til yderst var vi parat til sightseeing i verdens mindste by. 23 graders frost. Der bor 520 mennesker i byen, så stor er den ikke. Vi kørte ud og op til den pastelblå og lyserøde himmel. Vi blev fortalt, at om to dage ville der ikke være mere sol før om et par måneder, så vil byen henligge i evige solop- og nedgangsfarver. Her i oktober var der lyst fra ca 10 til kl ca 16.
Det sidste skib kom med forsyninger for et par uger siden, og de må holde frem til juni med mindre man vil betale for flyfragten. Det forklarede umiddelbart bakken med tomater til 70 kr. Tætteste by er Sissiumit 160 km væk og kan ikke nås med bil, men så er det godt alle i byen har en lufthavn i baghaven. Der er imponerende 8 børn i børnehave og 49 børn i skolen. Guiden nævnte utallige gange behovet for en bager og en frisør, så har du lyst er der 520 hoveder at klippe eller bespise.
Vi spiste selv på Roklubben, der er med i vores rejse med fuld pension. Den ligger 7 km udenfor metropolen. Derude, hvor sommerhusene ligger, til når de lokale skal have lidt fred fra myldretiden i byens ‘pulserende centrum’. Jeg garanterer, at intet vil på noget tid myldre i Kangerlussuaq!
Vi fik lækkert rensdyr og den mest forrygende dessert – Nordlys!! Det flakkede hen over himlen, og vores små frosne blå fingre knipsede løs. Tilbage over hotellet havde de også sat nordlysstikket i. Meget grønt, meget koldt og helt høje af lykke gik vi i seng efter en ret succesfuld første dag.
Dag 2 – Tundratur
De arbejder med ganske lange mørke morgener i Grønland. Vi så byens street art, der var en smule mere moderat end i Athen. En kæmpe bemalet klippeblok. Vi kiggede lidt i supermarkedet, som var helt ueksotisk og fuldstændig som en gennemsnitlig Coop i en dansk provinsby. Dog kostede en porre 15 kr, og der lå frossen moskuskød i fryseren.
Vi købte små yderst nødvendige souvenirs i en lille butik i form af tupilakker, som holder fjenderne væk. Moskusgarn koster din førstefødte, men skulle være ufatteligt varmt. En vintertræt dame sad og strikkede på sjal nr 385, og mente hun var ved at nå grænsen. Der var efterhånden lidt mangel på garn, fordi der ikke var blevet skudt dyr på det seneste. Det opmuntrede os til vores moskusokse/tundra safari, som var booket til om eftermiddagen.
Vi kørte til Black Ridge på vores moskusokse-tur, og så absolut ikke nogen dyr andet end end ravn. Tilgengæld var det smuk smuk smuk natur med kig ned til den lille bitte legoby. Vi kørte forbi en kirkegård og lærte, at de døde ikke brændes men ofte blot placeres i en klippe. Det lyder lidt for lig-præserverende i mine ører, men diverse rovdyr bliver åbenbart mætte.
Vi gik en tur rundt om i den enorme by og fotograferede et advarselsskilt med moskusokse på. Jeg kan efter safarien berolige folk med, at man ikke overrendes af de uldne dyr. Vi blev undervist i fotografiets ædle kunst som forberedelse på aftenens nordlys arrangement. Det gav ikke helt det store, selvom vi havde bestilt det via aurora app´en. Til gengæld fik vi helt håndgribelig fik en grønlandsk kaffe med tilhørende flammesat Grand manier ud af anstrengelserne.
Dag 3 – Indlandsisen
Kangerlussuaq ligger 160 km inde i landet, og er dermed ikke så påvirkelig af de storme, der hærger kysten. Alligevel var alle fly aflyst pga storm ved kysten dagen efter. Der er vitterligt ikke meget at lave i byen, så lufthavnen, der fylder 80% af byen kunne bidrage med lidt souvenirshopping. Temperaturen havde ændret sig fra de minue 23 til minus 3 grader. Stadig koldt og stadig uden at efterlade de kronisk påklistrede skibukser på værelset. Man vænner sig lidt til at gå og føle sig som en ret velisoleret teletubby.
Vi kørte ud til indlandsisen og forbi den tidligere amerikanske base. Nu kaldet minefeltet, da de sprængte alt i stykker, da de vendte hjem i 92. Der havde det været amerikansk base siden 1941. Dog kan man stadig finde udetonerede montergranater, så vi prøvede at blive på vejen. Kørte også gennem en lille privatplantet skov, som var plantet for 50 år siden som et forsøg på at få skov til at gro. Det var den sølleste skov, jeg har set siden Ørkenskoven i Oman.
Vi kom til gengæld gennem det flotteste, golde, kolde landskab på vej til indlandsisen. Turen derud var ikke ligefrem ‘Walk in Frederiksberg have’ – men istedet op og ned af morrænen i is, sne, sten og en forrygende blæst i ansigtet. Ca 800 m inde med klare Knud Rasmussen vibes kunne vi nyde synet. Virkelig fascinerende, og det var med en let træt mine, da jeg konstaterede min handske blev taget af vinden. Heldigvis blev den grebet længere nede.
Det var en så vild følelse at står derude i ingenting vindomsust med ældgammel is under de ikke særlig skridsikre støvler. Vi så flere rensdyr og en advarselstrekant ‘pas på her kommer julemanden’. Nordlys var i restordre dagen før og ligeledes var der denne aften skyet, men imorgen lover de sol og solstorme!
Dag 4 – Gletcherdag
Dagen efter var det Gletcher-dag! Vi tog på tur til Russel gletcheren. På vejen så vi det store scoop – moskusoksen Rikke, der lå og fordøjede. Der blev engang udsat 27 okser fra Østgrønland, og nu er her over 20.000. Men de er altså ikke at spotte på hvert et gadehjørne. Isbjørne lever her ikke, men indimellem kommer der et sulten vildfaren pelsdyr forbi. De blir alligevel altid skudt, synes jeg historien melder. Sidst der kom en pelsklump forbi var for tre uger siden.
Vi stoppede ved Russel gletcheren og så var det op ad bakke i det fulde antræk, derefter ned og hen og ud. Uanset hvor man så hen var der pænt. 10 skridt længere henne endnu pænere og så måtte luffer af og kamera frem. Man kan jo bare slette de billeder man ikke vil ha’..ja det kommer klart til at ske.
40 min senere efter skarpt Roald Amundsen trav stod vi foran en kæmpe blå mur af is. Små blå striber kunne ses, hvor isen var sprækket og fyldt med nyfrosset vand. Storslået, majestætisk og andre superlativer, der alligevel beskriver det dårligt. Buschaufføren fortalte gavmildt ud af hans egen interessante historie som halvt grønlænder og halvt dansk.
Om aftenen blev der budt på den store grønlandske buffet. Den var ganske mangfoldig og bestod af alle mulige delikatesser. Første omgang bestod af rejer, laks og spandevis af stenbiderrogn. Man fik ingen præmie for at holde sig tilbage, så vi påtog os opgaven at sætte stenbiderrognen til livs. Der var også mattak, som vist er hvalhud og spæk og som smager derefter. Jeg tror man muligvis skal være opfostret med det for nogensinde rigtig at holde af det. Derefter kom det varme som også indeholdt rensdyr, hval og vildt. Jeg måtte lige have lidt mere stenbiderrogn…nordlys lovede desværre mere end det kunne holde denne aften, men tilgengæld blev reglerne for backgammon genopfrisket.
Dag 5 – Byrundtur og hjemad
Den sidste dag vil jeg mene, vi var godt velbevandrede i byens sights. Det sneede, og vi tog ‘by’-bussen ud til hundekennelen, hvor der blev advaret trafikalt mod slæder. To skudhuller i skiltet bærer sikkert på en historie. Hundeslæderne kommer først i turist-drift fra februar. Der ligger rent faktisk et museum i byen. Det er et meget uvederhæftigt museum, som faktisk aldrig rigtig er åbent. Antallet af kunder ville sikkert også kun have været to.
Ferien var slut, og selvom man kunne synes, det var en lang rejse for relativ få dage, så var det al CO2´en og de mange timer værd. Turen tager ca 4,5 timer, og der er direkte fly fra København. Vi gav ca 12000 pr person for turen alt inklusiv. Det var værd en krone værd. Fuldstændig breathtakingly fint, spændende og fantastisk. Sikke meget man når på fem dage.
