Take a bite of life – travel, eat, drink
Flädie Mat og Vingard er en vingård med mulighed for vinsmagning og overnatning, der ligger ca 10 km nord for Malmø. Det er en sjov mulighed for at komme lidt væk fra byen og føle man er på ferie. Det til trods for at GPS´en siger “Du ankommer om 34 minutter”, når du sætter dig ind i bilen.
Nimb Brasseri er et usædvanligt godt bud på en god brunch i København. Jeg var så heldig at være betænkt med det i en fødselsdagsgave, og lod mig uden problemer hensynke i luksus og opvartning denne lørdag morgen.
Koan er en to stjernet koreansk restaurant på Langeliniekajen. Den styres af Kristian Baumann, der virkelig har formået at få det koreanske køkken til at lægge fra kaj, så at sige. Som stjernerne muligvis antyder, er det ikke verdens billigste sted, og du må indse, at du skal vælge mellem en aften i den virkelig gode smags tjeneste eller en uge på Grand Canaria med all inclusive. For os var valget let, og vi satte os til lyse træbord i den aflange restaurant med højt til loftet og andægtige tjenere. Vi var mandsopdækket af personale.
Camino ligger I Kødbyen. Caminoen er jo som udgangspunkt en længere pilgrimstur fra Frankrig og langs den spanske kyst, og som navnet antyder, er det en blanding af det franske og spanske landkøkken. Den eneste fysiske anstrengelse, der umiddelbart mødte os, var at kravle op på barstolene, der vitterligt gik mig til brystet. Jeg er muligvis vertikalt udfordret med mine 163 cm, men et par piger, der var tilsigtet nabobordet bad om at blive flyttet til lidt lavereliggende borde.
Salon 39 ligger lige ved søerne på Frederiksberg og lokker med sit frankofile look og sine spændende cocktails. Det var egentlig bare tirsdag, men a girls gotta eat. Vi mødtes på restauranten og kastede os først over menukortet.
Man skulle bladre lidt igennem stakken for at forstå, at maden ikke var repræsenteret på nogen af siderne. Vi spurgte til maden, men blev forklaret, at her var det kotume at tage en cocktail først. Det er selvfølgelig også en måde at pushe sine drinks på, og det virkede såmænd også. Vi valgte vores pre-dinner drink i det store menukort. Jeg fik en Rhubarb. Den bestod af rabarber, lime og mousserende vin. Min medspiser fik en “Den danske tyv” med vodka, vanille, basilikum, peberkorn og tranebær. De smagte begge himmelsk. Man kunne snildt nappe een mere til selve maden.
Læs videre “Salon 39 et godt bud på gode cocktails”Il Buco ligger på Islands Brygge inde i en tidligere industriel baggård, og det fremgår klart vi sidder i en gammel lagerbygning med små sommerafsatser til hyggelig vindrikning, som tidligere har været brugt til at læsse varer på en lastbil. Det er dog december, da vi frekventerer stedet og sommer-vin drikning må vente et par måneder.
Vi mødes af Jesus i døren og træder ind i det hyggelige lokale. Der er mulighed for at vælge en surprise menu, alternativt kan man gå a la carte og vælge 3-4 retter, som anbefalingen lød på. Vi følte os i beslutningsmæssigt overskud og tog a la carte. Det hængte også lidt sammen med muligheden for østers. 3 til hver bare for at kickstarte weekenden. De kom ind på et meget maritimt fad med en vinaigrette af citrongræs og urter.
Il Buco går enormt op i bæredygtighed, hjemmelavet surdej og nose to tail. Een af serveringer hed “helt dyr”. Det var dog ikke udtryk for en hel gris på tallerkenen. De får forskellige dyr ind – i denne uge var det and. Tanken er så at bruge det hele dyr til retterne på menukortet. Derfor var der denne uge andelever på plakaten. Den bestilte vi.
Den smagte godt, men jeg havde nok aldrig identificeret den som andelever, hvis jeg havde bind for øjnene. Den blev serveret på smørstegt brioche og rørt med persille og selleri. Der var i hvert fald en betragtelig note af suppe. Ovenpå lå syltede rababerstængler. En dejlig ret, der muligvis ikke gør sig så godt visuelt i en blog. Dejligt at kunne spise andelever med god bæredygtig samvittighed fremfor nabobordets misbilligende blikke ved foie gras servering.
Den tredie servering hed crudo. Det betyder “rå” og skulle være en lokal og nordisk udgave af sashimi. Restauranten har et kort over de forskellige råvarers oprindelsessteder, og gør en dyd ud af at fortælle historien om det nære og det lokale. Wasabi var blevet til peberrod og ingefæren blev udgjort af to forskellige små tuer. Den røde var en fermenteret version af, hvad, jeg har lært, er en japansk bladmynte. Den smagte fuldstændig som ume boshi. Det lille gule bjerg var syltet kvæde, og soya saucen skiftet ud med æggehvide garum. Google fortæller mig, det er fermenteret fiskesauce. Det hele var meget nordisk. Lækkert, men givet valget ville jeg nok kaste mig over den japanske version fra Anaba.
Vi havde valgt to forskellige hovedretter. Jeg valgte en surdejsfettuchini – naturligvis lavet i eget bageri. Den var svøbt i svamp og røget ost. Det skulle hurtigt vise sig at hovedrollen denne aften blev min medspisers valg. Vi havde retteligt fået at vide, at retten var baseret på et torskehoved, men stor var overraskelsen alligevel, da et mindre fad med et udfoldet, bagt og gigantisk glaseret torskehoved dukkede op. Øjnene var heldigvis taget ud, men jævnfør nose to tail konceptet må jeg antage, de indgår i en anden ret. Aldrig før har en hovedret i den grad fået mig op af stolen. Døm selv!
Vinen får sit eget kapitel. Vi bestilte uden at opdage det den ældste vin på kortet baseret på druen (cortese), og de havde sin sag for i forhold til åbningen af den aldrende prop. Som undskyldning kom de med to glas mousserende dansk vin på Solaris. Boblerne var ret imaginære, og dansk naturvin bliver aldrig min ting. Den var ufiltreret og økologisk, men det var virkelig sødt af tjeneren, som i det hele taget gav en virkelig god betjening.
Vores hvidvin lignede æblemost og måtte dekanteres. Den smagte afsindigt oxideret, og tjeneren var ikke i tvivl, da hun så mit ansigt….Vi kan altså godt finde en anden til jer. Det tilbud tog vi imod. Vi fik en chardonney, som var naturvin ligesom alle andre vine på kortet. You cant escape it….Jeg gider ikke naturvin, og jeg mangler stadig at smage en fantastisk af slagsen, men nu skulle vi ikke rode mere rundt i dårlige vinbeslutninger, så vi drak den.
Alt i alt var det en uforglemmelig aften. Det var ikke serveringer, der gik i et med tapetet. Jeg syntes også, smagene var udfordrende og ikke mindst det enorme glaserede bæst til hovedret bidrog til festlighederne. Temaet er natur, lokalt, bæredygtigt og mindsk madspild. Jeg fik resten af min fettuchini med hjem i en lille papboks, så intet gik til spilde.
Prøv det, hvis du er forberedt på konceptet og en smule gastronomisk eventyrlysten. Hvis du godt kan lide at maden smager, som du forventer, så skal du måske kigge videre i bloggen og vælge et andet sted. Vi betalt 1000 kr pr mand, og det er klart i overkanten for det vi fik serveret.
Il Buco: Njalsgade 19C, 2300 Kbh S, Islands brygge
Bjørn og Delfino var egentlig ikke den restaurant, der skulle have været anmeldt her. Målet for vores aften var egentlig den libanesiske Sawiana lige ved siden af. De havde dog valgt at holde DJ aften for fuld udblæsning fra kl 18, og det var dem helt umuligt at skrue ned. ‘Det er jo DJ aften’ forlød det fra chefen himself. At vi udgjorde 3/5 af hele restaurants klientel var åbenbart ligegyldigt, så hurtigt bestemte vi os for at forlade de to resterende gæster og overlod dem til insisterende libanesiske danserytmer. Intet ondt ord om rytmerne, men beskrivelsen ‘malplaceret’ er ikke helt ved siden af. Ja I skal jo så ikke komme igen de næste tre fredage lød afskedssaluten til os. Det skal de ikke bekymre sig om. Måske en mindre festlig tirsdag…
Jeg er i den heldige situation at være fyldt 50 år og i den forbindelse modtage en invitation hinsidan til den fremragende Restaurant Vollmers i Malmø. Der var heldigvis ikke mange ting, der skulle tages stilling til. Vi har en vinmenu – Vil du have den? Det kunne jeg hurtigt bestemme mig for. Mine to gave-givere besluttede sig for en kombi drikkemenu med halvt vin og halvt juice. Heldigvis i individuelle glas.
Mes ligger på Vesterbro Torv og er søster til Mist, som jeg tidligere har anmeldt. Faktisk blev de to restauranter besøgt dagen efter hinanden, hvilket skabte lidt bordreservationspanik. Vi scannede rummet for fine Roccamore sko og var selv deltagende i den forestilling og med fine fødder gik vi til bestillingen.
Mist er seneste tilkomne i restaurant-søskendeflokken Mes, Meille og Mist. Mist har til huse ved Vesterbro torv, hvor den er flyttet ind i Zizzis gamle lokaler. Vi blev anvist en plads lige mellem det gamle jeansstativ og prøverummet. Ingen af delene var selvfølgelig til stede længere, men i stedet var blevet opgraderet til en trendy og lækker restaurant. Vi var der en lidt ufestlig onsdag aften, men i weekenden omdannes stedet til epicenter for cocktails og lounge stemning.
Læs videre “Mist – Ok, hvis du finder dig en early bird deal”