Restaurant Tokyo på Vesterbrogade har ligget der en menneskealder. Ca 60 år har den holdt til huse som Københavns første japanske restaurant med udsigt til Værnedamsvej og Europæiske rejseforsikring. Den er drevet af japanere og dermed ikke i vanlig kinesisk tillempet stil. Vi var tre til middag og mødtes udenfor den lidt besynderlige indgang. Restauranten ligger på første sal, og indgangen virker meget privat. Men gå blot ind. Tatamimåtter og vægge af rispapir venter.
Når du bestiller bord er mit råd til dig ikke at falde for det eksotiske tilsnit at sidde på gulvet og føle dig meget japansk. Det er mega ukomfortabelt, og du får bare en bedre aften ved et bord med dine stive vesterlandske ben. Så er det sagt!
Jeg har selv været så heldig at bo af et par omgange i Japan, så jeg hilser i den grad japansk hverdagsmad velkommen. Du får muligheden for en række menuer med bestsellerne. Sukiyaki, tempura, Tonkatsu og shabu shabu. Det er nu sjovere at bestille lidt af hvert a la carte og dele lidt.
Start med en øl og lad roen falde på dig. Du er muligvis lidt i panik over fremmede navne, der ikke giver dig en fornemmelse af, hvad din aftensmad vil bestå af. Tjeneren kan hjælpe eller også må du lade tilfældet og skæbnen råde.
Vi bestilte alt muligt i en ikke udspecificeret orden. Først kom gyldne, sprøde tempura-rejer på banen. De kommer med en varm sauce med kinaradise. Alle ting kommer med deres egen sauce, så det vanskeliggør lidt logistikken efterhånden som retterne kommer ind. Det er absolut ikke velset at bruge den forkerte sauce, men det kan fint være ganske velsmagende alligevel. Det er lidt ligesom at hælde honning på de kogte æg eller ketchup på rullepølsen. Det er ikke uhøfligt blot besynderligt.
Ohitashi er helbladet spinat med tare, sød soya og bonito flakes (revet tørret tun), og som blev serveret tidligt. Hijiki bestilte vi også. Det er tang og kan være ganske lækkert. Versionen her var dog ikke en gane-pleaser hos denne kræsne gæst.
Gyoza og sashimi
Vi bestilte også adskillige gyozaer (Tryk på link for min opskrift). Det er små dumpnings med svinekød og grøntsager. Jeg må fortsat advare mod at mixe saucerne op. Gyozaers sauce består af soya, eddike og sesamolie. Men spørg personalet, hvis du er bange for at komme honning på din æggemad.
Vores bestilling blev i den grad influeret af den farverigeste mest instagramable ret, der pludselig blev båret gennem lokalet. Et mix af sashimi, rå fisk. Vi blev hurtigt enige om, at den ikke var til deling. Hver bestilte sin bakke af lækker, blødt og farverigt frisk fisk. Der var tun, hvid fisk, laks og krabbe. Her er saucen altså bare soya, måske mixet med lidt wasabi. Du kan også bare putte lidt wasabi på fisken og dyppe den i soya, som er den ‘rigtige’ måde. Jeg lever på kanten og med tilsyneladende foragt for alt hvad der er helligt blander jeg wasabi i soyaen. Uagtet smagte det helt fantastisk!
Sidste ret på bordet var en wagyu steak. Kød af samme race som det eftertragtede øldrikkende og masserede kobekød. Men dog sandsynligvis opvokset udenfor Japan og har i særdeleshed ikke sat sine fire klove i Kobe. Den så ud til at glide ned med velbehag uanset geografi.
Tokyo er et lækkert sted at spise. Maden er traditionel og som at være der selv. Interiøret kunne uden tvivl opdateres og sættes i stand. Meget virker lidt som en tribute til da Tokyo blev grundlagt i 1964. Vi slap med ca 500kr pr mand for et skønt måltid med et par øl hver. Du må ikke lade dig afskrække af min løftede pegefinger i forbindelse med saucerne. Det smager bare bedst med den rigtige sauce. Jeg vil ikke komme med mere japansk hverdagsmad fascisme og bare opfordre dig bestille lidt af hvert og huske at japanske husmødre serverer andet end sushi.
Tokyo: Vesteebrogade 77, Vesterbro København