Vi skulle egentlig bare have noget at spise, men en turbulent weekend gav os alligevel lyst til en smule forkælelse. Restauranten hedder Remouladen, og ærligt synes jeg ikke navnet passer til den flotte hyggelige restaurant, vi trådte ind i. Der er en fantastisk udsigt til lystbådehavnen, byggeriet Bølgen og Vejlefjordbroen.
Læs videre “Skønne Remouladen på havnen i Vejle – Tag derhen!”Suveræn søndags-glamour frokost på Søllerød Kro
Hvis man som jeg engang har stået og presset næsen flad mod ruden på Søllerød kro, fordi man var til barnedåb i kirken overfor, vil man forstå, at her vil man rigtig gerne prøve at spise. Det blev simpelthen til en god gedigen søndagsfrokost. Den var i en anden kategori end den skønne frokost, vi fik på Ganløse kro igår.
Læs videre “Suveræn søndags-glamour frokost på Søllerød Kro”ANX smørrebrød hos Wassim Hallal – verdens bedste tartelet
Det havde ikke strejfet mig, da vi stod udenfor på vej ind i ANX, men da Stine sagde ”ahh Anneks” gik en prås op for mig. Wassim Hallals nye frokoststed i Annekset ved siden af Frederikshøj, ikke langt fra den uendelige bro, i Århus. Forventningerne var høje, og det tog en rum tid før den store beslutning blev taget.
Først er der beslutningen om hvor mange og derefter hvilke? Der anbefales 2-3 stykker. Vi nøjedes med 2 hver og gik til opgaven med sætningen klingende i hjernebarken ”choose wisely, there can be only 2”.
Smørrebrød på ANX
Jeg endte på en oksetatar med kartoffelfondant og trøffel til 145 kr og én med pocheret æg med søkogte rejer og sprøde radiser til 105 kr. Stine tog smørstegt rødtunge med citronkompot og hummermayonnaise til 115 kr og piece de la resistance – Tartelet med sort hummer og grønne asparges til ydmyge 185 kr. Det blev skyllet ned med en rabarbersodavand fra Ebeltoft gårdbryggeri og en Møn pilsner.
Oksetartaren blev serveret på sprødstegt rugbrød med et lag af kartoffel i bunden og rørt med kraftig sennep. Man skulle grave lidt i bunken af brune ’blade’ for at komme ind til tartaren. Bladene bestod af en bunke trøffel-shavings. Det smagte helt fantastisk. De søkogte rejer var mere som, ja almindelige kogte rejer og det porcherede æg var faktisk koldt – Det kunne jeg godt have tænkt mig var lunt, men det smagte såmænd dejligt nok, uden at jeg var blown away.
Stines smørrebrødsstykker havde jeg i sagens natur ikke den fulde oplevelse af, men rødtungen havde en ret guddommelig hummermayonnaise, og tarteletten kåres hermed til ”verdens bedste tartelet”. En hel rød hummerklo kom til syne blandt de friske grønne ærter og aspargesen.
Der er så mange andre stykker smørrebrød, man også skal smage, så jeg må afsted igen. En frokost kan fint sættes til livs for 350 kr, og det er måske ikke hver frokostpause, man suser til ANX, men det er helt sikkert pengene værd. Fire en halv tartelet ud af fem! De havde fået fem, hvis ægget havde været varmt.