En pilgrimstur til Camino i Kødbyen

Camino ligger I Kødbyen. Caminoen er jo som udgangspunkt en længere pilgrimstur fra Frankrig og langs den spanske kyst, og som navnet antyder, er det en blanding af det franske og spanske landkøkken. Den eneste fysiske anstrengelse, der umiddelbart mødte os, var at kravle op på barstolene, der vitterligt gik mig til brystet. Jeg er muligvis vertikalt udfordret med mine 163 cm, men et par piger, der var tilsigtet nabobordet bad om at blive flyttet til lidt lavereliggende borde.

Læs videre “En pilgrimstur til Camino i Kødbyen”

Fermentoren et godt sted til både tørst og trøst

Lige ved siden af Kødbyen ligger ølstedet Fermentoren. Det er et sted, der virkelig går op i øl, og der er altid 24 forskellige på hanerne. De udskiftes dagligt, så man kan ikke helt regne med deres app/hjemmedside. De får deres øl brygget gennem bryggeriet Dry & Bitter. Et navn jeg jo i virkeligheden godt selv kan relatere til ind imellem. Der er et ret stort udenfor areal, så det er en udpræget sommeraktivitet for mit vedkommende. Vi mødtes kl 17 en lidt kølig og overskyet dag.

Læs videre “Fermentoren et godt sted til både tørst og trøst”

Camino i kødbyen – en pilgrimsrejse i små-retter

På helt utrolig sydlandsk manér indtog vi udendørsområdet foran Camino i Kødbyen kl 20. Det viser sig, der også summer af liv en almindelig mandag på én af de forventeligt sidste sommeraftener, ligesom om torsdagen, hvor vi besøgte patépaté. Camino er spansk/fransk fusionsmad. Man kan enten vælge en 7 retters menu til 395 eller gå med a la carte med småretter, som var den vej, vi valgte. Jeg har fået mig en ny iPhone, hvilket kunne lyde som en oplysning, der falder lidt udenfor bloggens rammer her. Den sætter åbenbart en ære i at tage sin tid om at fotografere, når der ikke er meget lys. I hvert fald endte de fleste af billederne, som en utydelig masse, der så ud til at være i bevægelse. Men jeg må prøve at beskrive mig ud af løjerne nedenfor.

Hummer og Iberico kroketter

Jeg fik et par trods alt dokumenterede kroketter med hummer og iberico skinke på en chilimayo. Den sarte hummer smag tabte stort til den saltede sortfodsskinke og lod sig henfalde til en ubetydelig birolle, men friteret skinke var såmænd også lækkert. På den anden side af bordet blev der serveret en Stracciacotta-ret med balsamico og nødder og en svamperet med æggeblomme. Jeg holdt mig ikke tilbage og stak gaflen i hendes ret. Stracciacotta er en blanding af stracciatella og ricottaost og var meget blød, næsten flydende og med sød balsamico og nødder blev den helt dessertagtig på den utrolig lækre måde. Svampene var en umami eksplosion og virkelig fyldte til bristepunktet med smag.

Læs videre “Camino i kødbyen – en pilgrimsrejse i små-retter”

Patépaté – Casual dining og comfortfood i Kødbyen

Der er altid et lebend i Kødbyen og særligt torsdag aften. Restauranter åbner og lukker, men patépaté har så vidt jeg husker været der en hel del år. Jeg har efterhånden været der flere gange, og synes det er et hyggeligt sted.

Efter en hel dag på konference og med hjernebarken i overdrive, valgte vi at være de lette og ubeslutningsdygtige gæster denne aften. Vi nappede den 9 retters dele menu, som kokken selv bestemmer og de tre glas tilhørende vin, som tjeneren selv bestemmer. Således var al ansvaret overladt i kyndige folks hænder.

Læs videre “Patépaté – Casual dining og comfortfood i Kødbyen”