Salon 39 et godt bud på gode cocktails

Salon 39 ligger lige ved søerne på Frederiksberg og lokker med sit frankofile look og sine spændende cocktails. Det var egentlig bare tirsdag, men a girls gotta eat. Vi mødtes på restauranten og kastede os først over menukortet.

Man skulle bladre lidt igennem stakken for at forstå, at maden ikke var repræsenteret på nogen af siderne. Vi spurgte til maden, men blev forklaret, at her var det kotume at tage en cocktail først. Det er selvfølgelig også en måde at pushe sine drinks på, og det virkede såmænd også. Vi valgte vores pre-dinner drink i det store menukort. Jeg fik en Rhubarb. Den bestod af rabarber, lime og mousserende vin. Min medspiser fik en “Den danske tyv” med vodka, vanille, basilikum, peberkorn og tranebær. De smagte begge himmelsk. Man kunne snildt nappe een mere til selve maden.

Læs videre “Salon 39 et godt bud på gode cocktails”

Frederik VI på Frederiksberg Allé

Frederik VI ligger på Frederiksberg Allé, og lokker altid kraftigt med deres udeservering, når man går forbi på vej hjem fra Frederiksberg Have. De breder sig ud over fortovet, og på en sommerdag skinner solen gyldent i den skummende fadøl. Det er dansk, når det er bedst. Det er Dan Turells gamle stamsted, og det har ligger samme sted i mange år. Denne aften blev vi mødt med soundtacket til Topgun, og så ved man at man har ramt nogenlunde rigtige aldersmæssigt i klientellet.

Læs videre “Frederik VI på Frederiksberg Allé”

Mahalle – Prisvenligt, vegetarisk og libanesisk

Restaurant Mahalle er en libanesisk restaurant, der efterhånden har spredt sig til adskillige bydele i København. Denne aften havde vi bestemt os for at genopleve Mellemøsten på Rolighedsvej 15 på Frederiksberg. Super hyggeligt indrettet, men med det der QR menukort, der efterhånden har gjort mangt en sulten restaurantgæst endnu mere hangry. Print nu bare de menukort! Nå inden jeg danser mig selv op i det røde felt, vil jeg prøve at give et indtryk af aftenen, så du også får lyst til at tage derhen.

Læs videre “Mahalle – Prisvenligt, vegetarisk og libanesisk”

Enomania på Vesterbrogade er vilde med vin

Eno betyder ‘vin’ og mania betyder “helt vild med” eller i virkeligheden “sygeligt opstemt af”. Tilsammen danner det rammen om Enomania, som er en italiensk restaurant i bib gourmand kategorien på Frederiksberg. Vi var 6 personer afsted, og det var virkelig ukompliceret at bestille. Menuen og den specielle vinmenu, Tak! Jeg ved ikke helt sikkert, hvori den specielle vinmenu bestod, men der kom en skøn flaske på bordet til hver ret, primært holdt i Piemonte og Toscana.

Med det udgangspunkt var det svært at bevare pessimismen. Første ret var en appetizer med lækkert nybagt foccacia og charcuterie. Det hedder muligvis noget andet på italiensk, men skinke og pølse. Derefter kom risottoen på bordet. Den var lavet af knoldselleri, kapers og med et lille stykke stegt helleflynder på toppen. Jeg ved ikke hvordan, men knoldselleriens skæbne ender dermed en del bedre, når den bor i køleskabet på Enomania, end den gør hos mig, hvor de bliver mere og mere trætte af livet for tilsidst at dø i skraldespanden.

Anden ret var cannelloni med braiseret okse, svampecreme og grønne bønner. Hold da op en umami-sauce, der kom ind. Dejlig tyk og svampet. Ja det lyder ikke som en kompliment i alle livets forhold, men det var det her.

Hovedretten var kalvefilet med asparges, forårsløg, kartofler og sommertrøffel. Hvor er det heldigt, man har lavet en trøffel til både sommer og vinter. Alt var tilberedt perfekt, og jeg skal ærligt erkende, at jeg måske roder lidt rundt i vinene herfra. Sådan er det når snakken går, og man har fået fire glas. Brunelloen var i hvert fald en gudevin, og man kunne sagtens relatere til navnet Enomania.

Enomanias ost og dessert

Her hørte min mad-rejse op, for jeg var mæt, men de andre fik en osteanretning. Der var lidt ko og lidt får og som altid serveret rigtig delikat. Restauranter kan noget almindelige civilisters køleskabe ikke rigtig kan. Det kan godt være sulten havde lagt sig, men derfor kunne man jo godt være tørstig for sjov, og jeg smagte Barbera’en. Den er jo så rund og venlig, at det ville være uhøfligt at afvise den.

Til dessert kom der rabarbertærte med jordbær og marcipan-is. Dertil var vinen fra Ungarn, nemlig en Tokaji. Den var overraskende frisk af en dessertvin at være. Desserten kan jeg ikke rapportere om, men den fik fin omtale med på vejen af resten af selskabet.

Jeg kan helt igennem anbefale en tur på Enomania. Priserne er enormt rimelige i forhold til det du får – 5 retter 495kr og vinmenu ligeså. Jeg har været der en del gange efterhånden, og jeg er aldrig blevet skuffet. Lokalerne og betjeningen er hyggelige, og det er superskønt bare at sidde og lade sig forkæle. Du skal være ude i god tid med bordbookning, og vær obs på lørdag er lukket. Det kan være, du skal fejre, at du har bestået eksamen, at du endelig tog opvasken, at du fylder år, eller at det er tirsdag. Alt sammen en god lejlighed til at tage på Enomania.

Enomania: Vesterbrogade 187, Frederiksberg

Cisternerne – se kunstværker i gummistøvler i Søndermarken

Hvis du lige får brug for et lille kulturelt indslag, der kan kombineres med en god tur i Søndermarken eller de små haver, er Cisternerne perfekt. Det tager ca en halv time at komme rundt, og det er et ganske særligt sted. Du forlader den solbeskinnede hygge i solen og efterlader wifi og forårsvarme oppe på græsplanen og går ned i et ret vådt og dystopisk gammel vandreservoir.

Læs videre “Cisternerne – se kunstværker i gummistøvler i Søndermarken”