Mit forhold til Sprogø er hovedsagligt den ø, der støtter Storebæltsbroen, og som man beskuer kortvarigt fra bilvinduet. Man kan faktisk booke ture til øen med guide, som udgår fra Korsør. De kan bestilles her på Destination Sjællands hjemmeside, men de bliver hurtigt udsolgt, så du skal sidde parat. Du kan også booke andre ture med afgang fra Fyn bla. Skan rejser.
Vi fyldte en turistbus og kørte afsted. Første stop på øen var pigehjemmet. man mente i tiden 1923 -1961, at man kunne hjælpe en masse piger med at komme på rette køl i samfundet, hvis de fik et opold på øen. I et af de gamle dokumenter fastslår man, at det drejer sig om seksuelt tøjlesløse unge piger samt intellekt defekte minus individer, som jo helt sikkert ville komme på bedre tanker efter en isolation på Sprogø.
Guiden Stine 
Pigehjemmet
Pigehjemmet
Da der var flest piger, boede der 55. Piger er måske en tilsnigelse, for mange var der i adskillige år, og endte med at komme godt op i årene. Tanken var jo, at de skulle ud som hushjælp efterfølgende, men tilbragte reelt deres liv under åndssvageforsorgen. I gennemsnit var de der 7 år og flere endte med at blive tvangssteriliseret. De kunne også få den tvivlsomme fornøjelse af betænkningsrummet, som efter sigende er et rigtig usselt rum med neglemærker på dørene, og som stadig er bevaret. Vi måtte dog ikke se det.
Forrådskammeret 
Pigehjemmet
Således opmuntret gik vi videre op til fyret og til resterne af den borg, som Valdemar Atterdag øjensynligt havde bygget. Der var en ret fantastisk udsigt over Gamle Sprogø md Storebæltsbroen og over det vadehavsagtige landskab. Guiden fortalte om flere konger, der havde søgt hvile på øen på deres rejse, og hver gang var skuffet over traktementet. Der blev udstedt et dekret fra Frederik d 2., at der altid skulle være et åbent sted, hvor det var muligt at indtage øl, saltet flæsk og ærter. Det lyder som grundstammen i enhver kostpyramide.
Frederik d 9 kom også forbi og nød opholdet med mundhældet “Ude blæst men inde fest”. Det tænker jeg godt, man kan bruge mere. Øen havde haft flere andre funktioner bla. har den været beboet af hollandske landmænd og været karantæne station for at afværge koppeepidemi.
Storebæltsbroen
Idag er øen ejet af Sund og Bælt og deres medarbejdere kan låne boligerne til deres sommerferie. Her må jeg sige, at det er en sommerferie, hvor man få lov at være ganske meget i fred, undtagen når 50 turister kommer trampende. Vi var der dog kortvarigt og kom tilbage i bussen, der kørte os ud under Vestbroen.
Vi parkerede lige under broen og kunne se de mange bropiller mod Fyn. Alting virker noget større, når man står der, end når man suser forbi i bil. Vi fik opskriften på at bygge en bro, og de gik ikke ned på armeret stål og beton. Bussen kørte os videre over på Ny Sprogø. Øen er fire gange så stor som den oprindelige ø og er lavet af havbund, der blev til overs efter brobyggeriet.
Udsigt fra Vestbroen 
Midtvejsvarde – midt på Storebælt
Masser af fugle huserer på øen, særligt mange måger. Den bebos også af en grønbroget tudse, der kunne have gemt sig for fødderne af mig, uden jeg ville få øje på den. Vi kørte rundt og kiggede på fugle og jernbaneskinner og kørte til sidst tilbage til Korsør. Turen tog 3 timer og anbefales helt sikkert. Du kan jo endda spise lidt smørrebrød i Korsør inden du tager afsted, da turen starter kl 14.
Vestbroen 
De to vognbaner