Lee’s Kitchen Åboulevarden er en sjælden autentisk kinesisk mad

Lee’s Kitchen ligner ikke noget, jeg ville gå ind på fra gaden umiddelbart. Kald mig forudindtaget, for det var jeg muligvis nok. Den ligger på den enormt trafikerede Åboulevarden og neonlyset brager ud fra stedet. Det er ikke min idealistiske danske hyggefornemmelse, der her imødekommes. Men den tanke skal du pakke langt væk. Det er nemlig noget så sjældent som kinesisk (kantonesisk) mad, som er autentisk. Vi var fire personer, som har studeret kinesisk sammen i 90´erne, der havde til hensigt at fejre forsinket kinesisk nytår, så stedet var nøje udvalgt.

Køen ved Lee’s Kitchen var langt ud på gaden kl 17.30, da vi kom. Man kan ikke bestille bord, så vi tænkte, at vi ville komme før alle de andre. Det var selvsagt ikke det, der skete. Hvis man har været i Kina, vil man også genkende følelsen af at tilkæmpe sig et bord på et gadekøkken, hvor røg, damp, kander af te og rygende varme retter hersker og en million mennesker spiser, snakker og smasker i neonlysets skær. En enkelt forskel var dog, at vi kunne skrive os op til et bord. Reglen var, at du havde 7 minutter til at indfinde dig, når du har modtaget en SMS.

Vi blev stillet i udsigt, at der var 40 minutters ventetid og Åboulevarden nærmede sig frysepunktet, så vi drak et glas vin et sted lidt længere nede ad vejen (Radio) og kom tilbage i tide til vores bord. Vi måtte sende hurtigste kvinde afsted som stafetfor at erobre vores bord. Menukortet var ret overskueligt, og vi bestilte en masse delevenlige retter. Der er mængderabatter på “sideorders”, så vi gik efter 3 for 199 kr.

Tre små retter

Retterne blev ret hurtigt færdige, og i kinesisk madkultur er der ikke en opdeling mellem forretter og hovedretter. Retterne kommer ind, når de er færdige og vores bord blev i takt med det stigende antal af færdige retter mindre og mindre, for vi havde ikke holdt os tilbage i bestillingerne. Først kom små ‘dumplings’ (jiaozi/gyoza) med svinekød og dyppelse. Jeg har tidligere skrevet opskriften på dem her. De var røget lige fra panden og var varme og præcis, som de skulle være. De to næste retter var friteret aubergine og vegetariske forårsruller, der kom med en sød chilisauce. Forårsrullerne var lidt anonyme, men jeg var glad for auberginerne, og jiaozi er som udgangspunkt altid på top ti hos mig.

Vi havde valgt 3 af de lidt større retter til 149 kr pr stk. De kom også susende fra flere kanter. Den første var lynstegt oksekød med peber og porrer. Den kom på et rygende varmt smedejernsfad, og røg og spruttede på bordet som en lille vulkan. God smag og ikke stærk. Kødet var rigeligt, tyndt udskåret og mørt. Saucen var peber-krydret og går under klar comfort food i min bog.

Lee’s Kitchen’s Mapo tofu

Hvis du ikke kender Mapo tofu, kan jeg personligt anbefale det. Jeg elsker det, men jeg kan også virkelig godt lide tofu, som jeg ved opdeler sit publikum ret klart, for tofu har det ikke lige let hos alle. Det er en tofu-ret i spicy sauce med hakket svinekød. Sammen med ris ligger den hos mig oppe i top ti sammen med jiaozi, og det er ikke så tit man ser det i København. Man skal springe på, når man ser det på menukortet. Vores sidste, dog udokumenterede, ret var grønne bønner med tørret chili og en smule hakket svinekød. Der var utrolig mange tørrede chilier, men de var barmhjertige i styrken, og samtidig gav det os en følelse af også at spise noget grønt.

Summasummarum

Normalt drikker man øl til kinesisk mad. Vi tænkte dog, at vi havde lyst til hvidvin og ind på bordet som verdens største Riesling. De serveres i literflasker og smagte sådan set fint. Vi var fire, så vi kunne umiddelbart godt håndtere flasken. Du har bordet i 1 time og 45 minutter, men siden de lukker kl 21 havde vi bordet resten af aftenen, og vi blev kraftigt opfordret til at betale regningen lidt i lukketid. Fire mennesker, en liter vin og 7 store retter senere var vi kun 1000 kr fattigere. Det er i mine øjne temmelig billigt for en aften med det store kinesiske udtræk.

De har også takeaway, og det kan muligvis gå hen og blive et problem for mig. Jeg ser for mig, hvordan jeg retfærdiggør en mapo tofu to-go ved at jeg lige skal spadsere et kilometer efter den. Jeg ved ikke om det regnestykke går op. Hvis du kan se igennem det neonoplyste lokale med tætte borde og folk overalt er det skøn billig autentisk kinesisk mad på en familieejet restaurant. Tag endelig på Lee´s Kitchen!

Lee’s Kitchen: Åboulevarden 13 A, Frederiksberg