Camino ligger I Kødbyen. Caminoen er jo som udgangspunkt en længere pilgrimstur fra Frankrig og langs den spanske kyst, og som navnet antyder, er det en blanding af det franske og spanske landkøkken. Den eneste fysiske anstrengelse, der umiddelbart mødte os, var at kravle op på barstolene, der vitterligt gik mig til brystet. Jeg er muligvis vertikalt udfordret med mine 163 cm, men et par piger, der var tilsigtet nabobordet bad om at blive flyttet til lidt lavereliggende borde.
Vi valgte tapasmenuen. Det frigjorde os fra de snærende bånd, det altid er at vælge i en tapasmenu. Nogen havde gjort arbejdet for os os udvalgt 5 forskellige retter til 295 kr.
Det er altid lidt usikkert, hvor meget mad der indgår i disse ting, men vi valgte at stole på processen. Først kom iberico-kroketter os i møde. To små friterede kugler, der mere smagte af bechamel sauce end egentlig skinke. Det var OK – hvem kan ikke lide en friteret kugle af sauce? Den lå på lidt aioli og var en fin begyndelse. Dernæst kom en anden friteret ret, denne gang i kubisk form. Det var en manchego – en spansk fåreost – tilsat lidt chilimarmelade. Smagte mildt men godt med chilien.
Vi var fortsat på snacks og to små kammuslinger blev sat på bordet. Her må jeg sige, at det var en tilsnigelse at kalde det en ret. Det krævede nærmest kirurgisk præcision at dele muslingen i to for at føle man ikke bare slugte hele retten på én gang. Den lå i en krydret tomatsauce, som smagte godt, men kammuslingens sarte smag kæmpede en ulige kamp mod de soltørrede tomater.
Bikini kroppen
Næste ret var en større sag og gik under navnet en bikini vaffel. Vi blev enige om at vores bikinikroppe sagtens kunne bære den til trods for, at det var en belgisk vaffel, der bestod af en cremet svampesauce og revet comté tildækket af parmaskinke. Den lå tungt i maven, men efter de minimale muslinger var der fint plads.
Sidste ret var hovedretten, som var krydret kylling på en kartoffelpuré. Der indgik lidt løg, oliven og syltet chili, og retten var nok til, at vi endte med at blive mætte. Denne menu kunne godt akkompagneres af lidt brød uden nogle kom til at lide nød. Det er ikke en menu, hvor du triller ud derfra. Tilgengæld indeholder den ikke en dessert, som man jo så kan tilkøbe, hvis man har en utilfredsstillet sød tand. Vi valgte dog at tage en kop kaffe på en nærliggende kaffé i den kolde april aften udenfor under de klimakompromitterende varmelamper.
Camino er er fint sted med lækkert mad. Ærligt synes jeg retterne var for små, men prisen er jo også kun 295 kr. Vandet koster 50 kr per person og med vin til to endte vi med en regning på ca 1000 kr.
Camino: Høkerboderne 16 B, Kødbyen, Kbh V
