Bornholm i maj med lokal gourmet, gåture og sejltur til smukke Ertholmene

Bornholm, kendt som Solskinsøen, var nok mere præget af tåge end egentlig solskin, da jeg fandt mit logi i Arnager 5 km syd for Rønne midt i maj. Panoramaruder lige ud til havet og en mole, hvor lystfiskere indfandt sig om dagen, og hvor ’solnedgængere’ kom forbi om aftenen. Man kunne måske føle sig lidt som fanget i et akvarie, når mørket faldt på og lyset i lejligheden var tændt, men det fungerede også lidt som en katalysator for interaktion med lokalbefolkningen.

Rønne er meget stille en onsdag eftermiddag, men hyggelig gammel bydel og en fin havn. Der har givetvis været gemt et par perler, jeg ikke har fået sat mig ind i.

• 

• 

• 

Hammersknuden

Bornholm lægger jo op til, at man skal gå en lang tur. Jeg havde lagt planer for en tur rundt om Hammersknuden, den helt nordlige knop på Bornholm. Halt der maul, det er ikke en tur til kørestolsbrugere. Da jeg var færdig viste min sundshedapp 56 etager og 9 km. Modsat stenbroen, hvor jeg slår mine folder til daglig, var Hammersknuden forrevne klipper, stejle skrænter, måger, smukke søer og neongrønne bøgeblade. Får var spredt rundt på klipperne og gik og passede sig selv. Hammershus kunne ses i horisonten. Jeg havde valgt turen fra Sandvig og en tur mod uret og vil anbefale den retning rundt.

• 

• 

Tilgengæld vil jeg ikke anbefale Sandvig eller Allinge onsdag før Kr himmelfarts dag til at spise frokost. Der sker intet og meget lidt var åbent, men Gudhjem kunne sørge for en skøn frokost på Cafe Klimt. En klassiker kunne have været sol over Gudhjem, men jeg fik en fiskefilet med hjemmelavet remoulade ude på terrassen.

Vang Granitbrud og Ringebakkerne på Bornholm

Smuttede tværs over øen igen og landede i Vang Granitbrud og Ringebakkerne. Solen var fremme i Vang og stenbruddet med sine høje skrænter stod med klar blå himmel forbunden med en rustrød jernbro med faretruende trådgitter, der adskilte dig fra evigheden, mens man kunne stirre ned i dybet. En stensætning øjensynlig af nyere dato var lagt i formation som en yin og yang figur. Jeg har ingen idé om hvorfor, men dekorativ var den. Da solen var høj, tænkte jeg at jeg ville tage hjem til min mole og drikke en øl og spise jordbær i solen. Her var tale om en fejldisponering fra min side, for jeg lærte, at øen kan være solrig det ene sted og mystisk tåget 2 km længere henne ad kysten.

• 

• 

• 

Dagen efter var hele øen fuld af sol, og jeg skulle med det gode skib Ertholm til Christians- og Frederiksø, det tog ca 50 minutter. På havnen havde en gruppe af frivillige korsangere forsamlet sig og sang båden afsted. Meget fint, selvom man dårligt kunne høre dem for folk på båden, der råbte ”Se, der er korsangere”.

Ertholmene – en times sejltur fra Bornholm

Christiansø var det mindste fungerende samfund, jeg tror jeg har været i, og jeg har alligevel boet en uge i en namibisk landsby ude i ørkenen. Charlotte var guide, foruden at være SOSU, bibliotekar, brandmand, skolelærer og alt mulig andet. Hun fortalte, at de er 90 personer fastboende på øen og med 17 børn i skolen varierende fra 0-7. klasse. Derefter måtte man på efterskole. De virkede egentlig ret selvforsynende og mødtes på kryds og tværs til sociale sammenhænge. Særligt i forsamlingshuset ”Månen”. I øvrigt derfra ”de første kærester på Månen” er inspireret fra, da TV2 har en lang fortid på øerne.

• 

• 

• 

Spiste frokost på gæstgiveriet og gik øen rundt. Jeg vil tro der er 500 m fra den ene ende til den anden , så en god km rundt. Begge øer har en lille hovedgade, ja det er faktisk den eneste gade, hvor de gamle kasernebygninger fra 1775 var bygget. Alt er fredet, så det er et projekt i sig selv, at vedligeholde bygningerne. Jeg talte senerehen med en cafeejer, der fortalte mig at børn, der kom til fastlandet (AKA Bornholm) fra øerne ikke havde lært at cykle. Lets face it, cykling har bare lidt svært ved at slå igennem på to små klippeøer fuld af trapper og adskilt af en spinkel bro. Men til gengæld havde de lært at svømme fra barns ben, og det var i det iskolde Østersøvand, hvor de blev smidt ud i gymnastiktimerne.

• 

• 

• 

Svanneke

Jeg lagde det virkelig charmerende samfund bag mig uden at kunne forstå, hvordan man reelt kunne bruge hele sit liv der. Men der var ikke meget hamsterhjul og man lærte ikke at være kræsen mht. hvem man omgås, for det er med at få det bedst mulige ud af det, der er til rådighed. Kørte til Svaneke for at se byen og drikke lidt latte i en gårdhave. Fik også besøgt gårdbutikken, Hallegaard. Den er kendt vidt og bredt for sine pølser og gode kødkvalitet. Dyr lever, dør og forarbejdes på gården. Det er ikke billigt, men godt! Den ligger heller ikke sepcielt centralt, men efter mange km af grusvej og små snirklede veje ligger den, og den er ret velbesøgt. Du kan også finde deres produkter i Torvehal Bornholm i Rønne, hvis du ikke er i bil.

Hjemme i Arnager

Hjemme ved min mole kunne jeg se den smukkeste solnedgang og den mole vil jeg helt sikkert savne. Jeg anbefaler alle en tur til Bornholm. Ja jeg anbefaler faktisk mig selv at tage af sted igen næste år.