Nationalmuseet for de utålmodige – En skat til Danmark

• 

• 

Jeg har max 2 timers museumstid i mig, så det er med at udvælge og prioritere, da vi tog på Nationalmuseet. Egentlig ville jeg have set den udstilling, hvor danskerne havde givet nogle af deres egne ting som et tidsbillede af Danmark, men vi begyndte i Udstillingen ”Danmarkshistorier 1660-2000”. Vi kom nok mest ind på vælfærdsperionden fra 1960´erne og op. De sjoveste gensyn med ting fra en svunden tid, men ikke helt så svunden at man ikke kunne huske den. F. eks var Spies uniformer med kuffert og fly udstillet. Sørgeligt at rejser allerede er kommet på museum, så man kan stå og kigge og nikke til hinanden og sige ”kan du huske dengang man rejste til andre lande?”. I kan læse med om udstillinger med 70´er tema her.

Vi gik igennem en stue, som kunne havde været taget direkte fra min bedstemors veninder, jeg husker, fra jeg var lille. Vi gik gennem historien om pornoens frigivelse, Jakob Haugård og en ellert.

• 

• 

• 

En skat til Danmark

Efter en relativ hurtig gennemgang af etnografisk samling med ankelsmykker og grønlandske sæloutfits måtte vi have kaffe. Det gav os mod på endnu en udstilling.  En skat til Danmark hed den. Igen var det som at blive teleporteret tilbage til 70´erne. Der var en hashbod fra Christiania, brugte tamponer, Kim Larsen for fulde gardiner, rumdragter og jukeboxe. Det var igen en gensynets glæde med ting, der alle var blevet afleveret af almindelige danskere til brug for en hverdagsbillede af det at være dansk. Passede utrolig godt til en museumspersonlighed som min, der ikke orker møntsamlinger, potteskår eller pilespidser i montrer på en baggrund af støv fra 20´erne.

Sidste udstilling var om legetøj. Hovedsagligt var vi begejstrede for en enorm samling af dukkehuse. Det kan godt være jeg er blevet 47, men altså hvor ville jeg da stadig gerne have et af de enormt fine detaljerede huse med porcelæn, lysekroner, køkkengrej og alt mulig andet med sirlige små detaljer. En gennemført pigedrøm!

• 

• 

En rigtig fin dag på nationalmuseet, som kan gøre kort og lang alt efter humør. Vi mødte en familie på vej ud, hvor faren højlydt sagde ”vi starter her, det er stenalderen” – og så ved man det bliver en rigtig lang dag. Vi kørte på med et vist tempo og var ganske godt underholdt af det hele. Det burde man muligvis gøre noget oftere. Jeg tror ikke jeg har været der i 15 år, men der går nok ikke 15 år mere.