Janice ligger lige om hjørnet fra, hvor jeg bor, så det er egentlig for galt, jeg ikke har været her endnu. Den åbnede i sommeren 22 i små intime lokaler på Vesterbrogade. Køkkenets størrelse svarer til mit eget, så lille køkken og store ambitioner. Der var gang i mange gryder og sager, da vi ankom til første seating kl 18. Der er fem retter på menuen i prisklassen 100-150 kr og muligheden for nogle mindre serveringer som hapsere. Fredag og endnu engang beslutningsmættede for ugen lod vi køkkenet tage teten i menuen for både mad og vin. Sæt igang.
Læs videre “Janice på Vesterbro – vidunderlig mad i epicenteret af naturvin”RetroGusto, Vesterbrogade 31 d. 13. Oktober 2020
Det er dining week i uge 42 og ofte betyder det at man får tre retter til 225 kr plus gebyr. Det ender så på 251 kr, hvor man i virkeligheden kan købe menuen for 225 kr, hvis man kommer ind fra gaden. Jeg har i flere år været lidt lunken ved konceptet for ofte er menuen og størrelsen sizet til prisen, og der er intet billigere ved uge 42 end normalt. Men i år blev jeg alligevel lidt bidt af det. Der er ekstrem mange restauranter med – også udenfor København, og man får sin plads i køen, når der skal købes, så man får hurtigt følelsen af at man må handle mens tid er, og købe hvad man kan. Nå eller rettere JEG får den følelse. Første akt i dining week var RetroGusto, Vesterbrogade 31.
Vitello Tonnato Svinekæber Napoletansk kage
Mig & Venner 5. Oktober 2020
Mig & Venner en oktoberdag Avokado salat med vesterhavsost
Den lille morgen/frokost restaurant i den gamle antik butik på Vesterbrogade udstyret med verdens mindste menu kort byder på virkelig god mad. Alt er hjemmelavet og de virker utrolig entusiatiske i forhold til deres lille sted. Jeg fik en salat med kartofler, avokado, blåbær og vesterhavnsost og noget surbrød til og min veninde fik en avokado-mad og bnanpandekager. Vi lovpriste måltiden til tjeneren, der viste sig at udføre de fleste roller fra idémager til tjener, kok, bager og i det hele taget vært. Der er nogle borde udenfor, som så rigtig hyggelige ud, men årstiden taget i betragtning sad vi indenfor. Det er godt og billigt at spise her!