La Buca har ligget på Godthåbsvej i en menneskealder ja faktisk siden 1988 og nye generationer har taget over.
Forestil dig en lang uge, beslutninger til højre og venstre. Den swichende lyd af deadlines, der flyver forbi og en mailboks, der flyder over som et stort rødt hav. Forestil dig så, at du træder ind i La Buca – en hyggelig lille italiensk restaurant, hvor det udelukkende handler om at indtage italienske kulinariteter og drikke dejlig dulmende vin fra Barolo.
La Buca handler ikke om at placere en havesyre korrekt med en pincet – ej heller ligger tingene på et leje af ditto datto, hvor nogen peger behændigt med lillefingeren. Det er godt gedigent italiensk landkøkken. Der spares hverken på ost eller olivenolie, så stretchy pants er helt OK.
Læs videre “La Buca Degli Artisti betyder (mad)-kunstnerens hule”